Kulturlivet i Danmark skal hente flere indtægter fra erhvervslivet, og det har givet mere kamp om sponsorpengene. »På to-tre år har vi vel set en fordobling af henvendelser fra kunstnere og kulturinstitutioner. De søger om alt fra husleje til udgivelser, udstillinger og kunstneriske eksperimenter«, siger direktør Peter M. Lassen fra Montana Møbler A/S, der støtter forskellige former for kunst og kultur som en del af sin virksomhedspolitik. Ny trend Steen Leth Jørgensen fra MMI Sponsoring rådgiver virksomheder i, hvordan de skal investere deres sponsorpenge. Han oplever den samme trend, der ikke mindst har taget fart, efter at VK-regeringen kom til magten. »Der er ekstremt mange, der søger erhvervspartnere og sponsorer, og konkurrencen vokser voldsomt. Det betyder så, at virksomhederne tænker mere over, hvad de bruger penge på - og at kulturlivet skal arbejde langt hårdere for at skaffe pengene«, siger han. Det problem står folkene bag den prestigefyldte Jazzpar-pris netop nu i til halsen. Deres pris på 200.000 kr. hædrer hvert år et internationalt jazznavn og regnes for at være den fineste af sin art i verden. Jazzpar aflyst Skandinavisk Tobakskompagni har sponsoreret Jazzpar siden 1989, men har valgt at trække sig denne sommer. Og sponsormarkedet ser noget anderledes ud i dag end for 15 år siden, hvor langt færre kulturprojekter søgte støtte. »Vi har henvendt os bredt til 400 virksomheder og talt mere målrettet med omkring 20. Det har ikke givet pote. Jeg er bange for, at det er lettere at sælge bandereklamer i en håndboldklub«, siger forretningsfører Cim Meyer fra Jazzpar-projektet. Foreløbig aflyser Jazzpar formentlig prisuddelingen i 2005 og håber at finde en eller flere sponsorer, så prisen kan genopstå året efter. »Vi kan ikke tåle at springe mere end et år over. Vi har diskuteret opgaven med fundraisere, og de vurderer, at det bliver svært. Der er virkelig mange om buddet, og jazz er en relativt smal kunstart«, siger Cim Meyer. Flere sponsorpenge De nyeste tal fra Mediebureaet Mediawise afslører, at flere og flere forbrugere zapper væk fra tv-reklamer. Samtidig viser undersøgelser, at forbrugere udvikler stor loyalitet over for firmaer, der støtter deres foretrukne kulturtilbud. På den positive side betyder det, at virksomhederne formentlig vil poste flere penge i kultursponsorering i fremtiden. Men når konkurrencen samtidig vokser, kræver sponsorjagten hårdt og målrettet arbejde. »Selvfølgelig kan kunst være så skæv og kontroversiel, at alle sponsorer falder fra, men der vil være virksomheder, der tænder på de fleste nicher. Problemet er bare at finde dem. Kulturen skal være ude hos sponsorerne og tale sin sag og tilbyde virksomhederne noget unikt. Og de smallere kulturtilbud er ikke dem, der har de største ressourcer til den slags«, siger sponsorrådgiver Steen Leth Jørgensen. Kamp i USA og Storbritannien I lande som USA og England kæmper kulturlivet allerede så voldsomt om midlerne, at fundraisere skal fabrikere slagskraftige salgstaler af et minuts varighed og bage på en sponsor i både uger og måneder for at komme i nærheden af et sponsorat. Udviklingen i Danmark er ikke så markant endnu. »Men det kræver mere og mere arbejde at skaffe sponsorpenge. Og det er klart, at mainstream er lettere at sælge, mens smallere kultur står med et sværere job«, siger Steen Leth Jørgensen. Danske Bank-koncernen støtter allerede dansk kulturliv med store summer, og her bekræfter sponsorchef Morten Albæk, at tidligere tiders godgørenhed er afskaffet. Han er bekymret for, at om kulturen magter den nye situation. »Jeg spørger da mig selv, om der er viden og ressourcer i det danske kulturliv til at klare et moderne samarbejde. Der burde være en central rådgivning at trække på«, mener han. Kulturministeriet overvejer for tiden mulighederne for et rådgivende netværk á la britiske Arts & Business - et netværk, der rådgiver både kultur og erhverv for en blanding af private og offentlige midler. Indtil videre har Cim Meyer og folkene bag Jazzpar-prisen skimmet det materiale om erhvervspartnerskaber, ministeriet tilbyder på sin hjemmeside. I den kommende tid fortsætter de jagten på de bonede gulve efter en eller flere sponsorer, der vil lægge de cirka en million kr., som Jazzpar koster om året inklusive prisarrangement, dommerpanel og pladeudgivelser. »Jeg tror, de fleste kulturaktører er så specielle, at de ikke passer ind i generelle vejledninger. Men vi har personlige kontakter ude, og vi har bestemt ikke opgivet håbet«, siger Cim Meyer.