I mere end 30 år har katastrofefilm været fast gæst på filmlærreder verden over. Hvad der blot bekræfter, at menneskehedens forhold til filmmediet er perverst - ligesom vi nyder angstens sus i gyserfilm, nyder vi afmagtens glæder, når naturen raser, bygninger styrter sammen eller skibet langsomt synker med os fanget i dets metalbug. Begrebet katastrofefilm er upræcist, men i vores definition dækker det over film, hvor en katastrofal og uventet (men ikke nødvendigvis uforudset) begivenhed griber ind i menneskets domæne og dræber og ødelægger uden skelnen. Bier, der angriber i 'The Swarm', meteoritter, der rammer i 'Armageddon', virus, der hærger i 'Outbreak'. Et væltet, synkende skib i 'The Poseidon Adventure'. Enkelte film er med i kategorien på dispensation: 1) Alle film med skibet 'Titanic'. På trods af det er skibet, der opsøger katastrofen og ikke omvendt, alligevel psykologisk regnes med i genren. 2) Flykatastrofefilm, også selv om flyet altid kommer helskindet ned og der derfor ikke kan være tale om en katastrofe som sådan. Det var faktisk flyfilmene, der startede og definerede genren tilbage i 1970'erne, nærmere bestemt 1970 med filmen 'Airport' (senere efterfulgt af 'Airport 75' og 'Airport 77'), hvor en bombemand, dårligt vejr og en række soapagtige intriger var ingredienserne. Før da havde der naturligvis været katastrofefilm (f.eks. 'San Francisco' fra 1936, hvor Det Store Jordskælv af 1906 rammer byen), men ingen genrebevidsthed. 1970'erne så også genrens største klassikere, 'Det tårnhøje helvede' om en bygning i brand og førnævnte 'The Poseidon Adventure', som Roland Emmerich kalder sin yndlingskatastrofefilm, fordi den er den mest menneskelige. I 1980 kom den første genreparodi, 'Airplane! ('Højt at flyve'), og den lukkede og slukkede effektivt for en genre, som mange havde svært ved at tage alvorligt. I 1990'erne fik katastroferne deres første genkomst. Men hvor 1970'ernes genrefilm var præget af angsten for teknologiens og arkitekturens sammenbrud, følte vi i 1990'erne, at vi i store træk mestrede de teknologiske værktøjer. Så katastrofefilm som 'Twister', 'Outbreak', 'Deep Impact' m.m. drejede sig derfor om det, vi endnu ikke kunne mestre: virulente sygdomme, vildfarne himmellegemer og - som også i 'The Day After Tomorrow' - vilde vejrsystemer.