»Alt som man bliver ældre, i hvor meget man tumler sig i Verden, bliver dog eet sted det egentlige Hjem, selv Trækfuglen har sit bestemte Sted, hvor han den søger, mit var, som sagt, og bliver det Collinske Huus; behandlet som Søn og næsten opvoxet med Sønnerne og Døttrene«. Disse ord, sirligt skrevet ind med blæk og skråskrift af selveste H.C. Andersen, kan købes for omkring 100.000 kroner. Under hammeren 3. juni Det er, hvad Museumsbygningen har vurderet to bind med viser af blandt andre H.C. Andersen til at være værd. Viserne og skriblerierne handler om livet i det Collinske hjem, hvor H.C. Andersen var en hyppig gæst. De kommer under hammeren 3. juni. Andersen følte sig som en søn af huset og deltog igennem mange år i et hav af familiefester. Familien var glad for viser, og visebøgerne, der er nedskrevet af husets svigersøn, A. Drewsen, rummer 72 bidrag af H.C. Andersen selv og cirka det dobbelte antal af hans poetiske konkurrent i huset, sønnen Edvard Collin. Sangene er spækket med flag, skål, blomster, jul og 'Kjærlighed'. Bøgerne indeholder også en stor mængde lejlighedssange, der er skrevet til ære for H.C. Andersen af andre af familiens medlemmer. Den første vise er fra 1847, og de sidste fra engang i 1880'erne. Børneteater af H.C. Andersen Drewsen har sammen med viserne indført notater om de personer, der deltog i festlighederne. Således bliver vi taget med til bryllup, jul, fødselsdage og sommerfester i den Collinske familie og omgangskreds. Der bliver skålet og børnene fremfører skuespil - hvoraf mange også er skrevet af H.C. Andersen. »Bøgerne giver et levende indblik i et kulturelt miljø, hvor H.C. Andersen var hovedfigur«, fortæller Museumsbygningens bogekspert Flemming Pedersen. Visekrigen H.C. Andersen og Edvard Collin kappedes om at lave de bedste viser. Edvard Collins viser var højere værdsat end Andersens, som det fremgår af Edvard Collins bog 'H.C. Andersen og det Collinske Hus': »I vor familie spillede Bordsangen en fremtrædende Rolle ved festlige Leiligheder (...) Min største Fornøielse var at see, hvor meget jeg med dette lille Talent glædede min Familie, og især min Fader; men min Glæde forstyrredes ofte, naar jeg ved hans Side saa Andersen, der ikke kunne skjule sin Ærgrelse, saa min Svoger Lind bemærkede: »Edvard skriver Viserne, og Andersen skærer Ansigter til dem««. Forfatter Jens Andersen har i sin biografi om H.C. Andersen ofret et helt kapitel på at beskrive visekrigen mellem de to unge poeter. Ingen af viserne var dog af specielt litterær kvalitet: »Det er en samling lidt tilfældige lejlighedssange. Jeg tror ikke, der ligger noget litterært i dem, hverken fra Andersens eller Collins side«, slår Flemming Pedersen fast. Det eneste bidrag til visebøgerne, som H.C. Andersen selv har skrevet ind, er en passage om den ældre fru Collins død. Passagen er senere er klippet ud af bøgerne, men følger med i løse ark. Med bøgerne følger også en maskinskrevet 'oversættelse' af datidens skråskrift, der indimellem kan være svær at tyde. Det er kun det første af de to bind, der er oversat.