Kulturminister Brian Mikkelsen (K) afviser at udstyre en omstridt statue af Lenin med en fodnote om hans - Lenins! - fortid, selv om han finder statuen »stødende«. Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordfører, Louise Frevert, havde ellers bedt kulturministeren om at sende et såkaldt hyrdebrev til Arbejdermuseet i København, der agter at opstille statuen af Lenin som en del af udstillingen 'Folkets århundrede'. Hyrdebrevet skulle have anbefalet museet at ledsage Leninstatuen med en oplysende tekst om, hvem han egentlig var. Brian blander sig udenom Men Brian Mikkelsen oplyser ifølge Ritzau i et skriftligt svar til Louise Frevert, at »det har været et grundlæggende princip i dansk museumsvæsen, at det er det enkelte museums faglige ledelse og bestyrelse, som bærer det fulde ansvar for det faglige arbejde, der udføres på museet«. »Der er ikke tradition for - og det vil heller ikke være hensigtsmæssigt - at kulturministeren blander sig i det enkelte museums faglige dispositioner. Det er efter min opfattelse et godt princip, der ikke bør fraviges«, skriver kulturministeren. Brian Mikkelsen har tidligere fortalt, at han godt kan forstå, at Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordfører bliver stødt af statuen, da »Lenin er en af verdenshistoriens største bødler«. Lenin i magasin Den tre meter høje Leninstatue, udført af den sovjetiske billedhugger Otto Kaleis (1920-1977), er en af de få tilbageværende europæiske statuer af Sovjetunionens grundlægger. Der er tale om den statue, der tidligere stod på Tidens Højskole i Hørsholm. Statuen blev i 1996 skænket Arbejdermuseet af Sømændenes Forbund, da højskolen blev solgt. Siden har Lenin så henslæbt livet i museets magasin. Leninstatuen skal dog nu indgå i udstillingen 'Folkets århundrede' om blandt andet de politiske partiers aktiviteter med henblik på at udbrede deres politiske budskaber og herunder, hvordan fagforbundene - i dette tilfælde Sømændenes Forbund - har profileret sig i 1970'erne og 1980'erne. Ifølge Kulturarvsstyrelsen har Arbejdermuseet endnu ikke taget endeligt stilling til den nærmere præsentation af skulpturen - ud over at der i tekst vil blive redegjort for, hvordan skulpturen er kommet til Danmark, og på hvilken måde den indgår i dansk sammenhæng. V.I. Lenin (1870-1924) besøgte i øvrigt København i 1910, da han deltog i en socialistisk kongres, der til dels foregik i det nuværende Arbejdermuseums festsal.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR







