I flere uger inden Cannes-festivalen har Pedro Almodóvar hjemme i Spanien gået bekymret rundt. »Man gør sig ikke begreb om, hvordan det er at være en nogle-og-halvtredsårig spansk bonderøv af en instruktør, som både Prada, Dior og Gucci ønsker at klæde på, og som så sender dig både to og tre smokingsæt, men ingen af dem passer«, fortæller den rundkindede instruktør til Hollywood Reporter, samme dag som 'Bad Education'('Mal Educacion') er åbningsfilm på den 57. Cannes Festival. Ak ja, alle har sine bekymringer, men den 52-årige Almodóvar har sparet sig selv for nogle stykker ved at lade 'Bad Education' være åbningsfilm frem for at deltage i den hidsige kamp om de gyldne palmer. Valget er hans eget. Siden han i 1999 for første og eneste gang var i Cannes-konkurrence og vandt instruktørprisen med 'Alt om min mor', har Almodóvar gjort sin stilling op. »Jeg har altid fundet det forfærdeligt at skulle kæmpe med film, som man selv elsker. Og på denne her måde kan alle synes, jeg er fantastisk!«. Fantastiske Almodóvar gav årets filmfest en flyvende start. Valget af åbningsfilm er ofte begrundet i gustne overlæg. Som sidste år, hvor et snævert program præget af smalle kunstfilm blev skudt i gang med en flad fransk fægtefilm. Men i år er det altså Almodóvar, der trækker tæppet fra, og dermed sparer han ikke kun festivalchef Thierry Fremeaux, men også instruktørerne bag de 18 konkurrencefilm for i hvert fald én bekymring. Der er en seriøs kandidat mindre i feltet. For er 'Bad Education' ikke en følelsesmæssigt engagerende film som 'Alt om min mor' og 'Tal til hende', så er det på mange andre måder endnu en temmelig fantastisk og helt igennem personlig film fra den spanske auteur. I mere end ti år har han skrevet på en historie med et selvbiografisk islæt. 'Bad Education' er resultatet, og det distancerede blik, historien fortælles med, ligner mest af alt en nødvendig form for blufærdighed for den ellers ikke just blufærdige spanier. Homo noir Almodóvar har en særlig evne til at få det uhyre komplicerede til at se legende og legende let ud på lærredet. Et talent, der blomstrer i fuldt flor i en film, der udspiller sig på tre tidsplaner, krydsbefrugter adskillige genrer, og hvor plottet byder på den ene veltilrettelagte overraskelse efter den anden. 'Bad Education' er Almodóvars bud på en noir-film. Cinema negro. Homo noir, der med udgangspunkt i en katolsk præsts seksuelle misbrug af en tiårig dreng henviser til Billy Wilders 'Double Indemnity' og igennem hele filmen lader løbe en nervetråd med forbindelse til Hitchcocks 'Vertigo' og 'Rear Window'. En film om synd og fatale hemmeligheder. Men også en Almodóvar-fortælling om at tabe sin tro og vinde sin frihed. Fader Manolo forgriber sig på kordrengen Ignacio. Som en jaloux elsker spolerer han forholdet mellem de to drenge Ignacio og Enrique, der er forelskede både i hinanden og i filmene i den lokale biograf. 17 år senere opsøger Ignacio atter Enrique. Enrique er blevet filminstruktør med succes, Ignacio skuespiller uden held. Men han medbringer en historie, som handler om de to drenge og præsten og om Ignacios voksenliv som transvestit og stofmisbruger. Enrique beslutter sig for at filmatisere historien med Ignacio i hovedrollen. På trods af en voksende mistanke om, at Ignacio ikke er den, han giver sig ud for. Stjerneskuddet Gael Garcia Bernal får ikke mindre end tre identiteter, men med den størst tænkelige elegance holder Almodóvar styr på sit plot og sine figurer, der som et spejlkabinet i bevægelse hele tiden skifter karakter og farve. Baggrunden er dunkel og mørk, men vittighederne er lune, ømheden er ægte og forelskelsen i film, film og atter film gennemsyrende hver eneste detalje. En skælmsk genialitet og et naturfødt musikalsk-kompositorisk overblik gør Almodóvar til den moderne filmkunsts Mozart. Det kræver en særlig form for karakterstyrke at fremhæve en pædofil præsts menneskelighed uden i øvrigt at undskylde eller mildne. På en måde passer det meget godt, at Almodóvar står uden for konkurrencen i Cannes. For selv om 'Bad Education' ikke er en film, man forelsker sig i som 'Tal til hende', så er det en film, der understreger, at Almodóvar med sin stil, sine temaer og sin leg med filmkunstens sprog og traditioner er den eneste dreng i en klasse for sig på sit eget livs filmskole.