Minutterne kravlede af sted frem mod midnat 24. maj sidste år, mens stemmerne i Det Internationale Melodi Grand Prix blev talt op i Letlands hovedstad, Riga. For Derga Sarar var spændingen nærmest uudholdelig foran fjernsynet hjemme i København. »Det er uden tvivl det mest spændende, jeg nogensinde har set i tv. Ikke fordi jeg er nogen entusiast med Melodi Grand Prix, personlig må jeg indrømme, at jeg faktisk ikke bryder mig om genren. Men det ville være stort for Tyrkiet, hvis vi kunne vinde. Meget, meget stort«, siger Derga Sarar, der er kulturel rådgiver på den tyrkiske ambassade i København. Glæde i Tyrkiet Sent på aftenen kunne sangerinden Sertab Erener endelig lade smilet brede sig til hele ansigtet. Med sølle to points forspring til Belgien havde Tyrkiet og sangen 'Every Way That I Can' endelig vundet den konkurrence, landet har deltaget i næsten 30 gange. Som regel med en temmelig miserabel placering som resultat. I timerne efter sejren var det kun glæden, der eksploderede i Tyrkiet og i de mange europæiske storbyer, hvor en stor tyrkisk befolkningsgruppe var med til at stemme sejren hjem. »Det var en lige så stor glæde, som når Tyrkiets landshold i nationalsporten fodbold vinder store kampe. Det er stort for alle lande at vinde i den konkurrence, men for os var det også et heldigt tidspunkt i relation til forsøgene på at promovere Tyrkiet som medlem af EU«, siger Derga Sarar. Samhørighed med Europa At værtskabet for Det Internationale Melodi Grand Prix eller Eurovision Song Contest, som slagerdysten retteligen hedder, er vigtigt i Tyrkiets charmeoffensiv over for EU, understregede landets statsminister, Besir Attalay, på et pressemøde sidste weekend i Istanbul. Her glædede statsministeren sig over, at hele 1.500 journalister og 600-700 medlemmer af de konkurrerende landes delegationer vil sætte positivt spot på Tyrkiet. Det er ingen tilfældighed, at tyrkisk tv har valgt at kalde konkurrencen 'Under the same sky' - 'Under den samme himmel'. Det er vigtigt at demonstrere samhørigheden med Europa. »Man fornemmer en enorm interesse for og et stort engagement i festen her i Istanbul. Hele byen er præget af Melodi Grand Prix med flag overalt. Man kan virkelig mærke, at tyrkerne satser på at gennemføre det her i meget flot og overbevisende stil«, siger lederen af den danske delegation, Uffe Kofoed. Sikkerhed i top Sammen med den danske deltager, Thomas Thordarsson, ankom han til Istanbul allerede i torsdags. De første rapporter fra den store arena Abdi Ipecki Sportshal går da også på, at arrangementet kører fint trods visse bureaukratiske problemer. Og sikkerheden er i top i Istanbul, der flere gange har været ramt af terroraktioner i de seneste år. »Hver delegation er udstyret med sin egen sikkerhedsvagt, som følger os konstant. Det er noget nyt i forhold til tidligere finaler, men jeg tvivler nu på, at et arrangement af den her type virkelig er et terrormål«, siger Uffe Kofoed. En reel risiko for Danmark og 21 andre lande er, at sanglegen slutter, inden den rigtig er begyndt. På grund af det rekordstore antal deltagerlande, 36 i alt, skal 22 lande ud i en semifinale onsdag aften, hvor 12 af dem sorteres fra. De 10, som går videre til selve finalen lørdag aften, vælges gennem en 10 minutter lang telefonafstemning. Store lande kan ikke ryge ud Sikre finaledeltagere er de ti nationer, som klarede sig bedst ved sidste års finale i Riga samt pudsigt nok de økonomiske sværvægtere i Eurovisionssamarbejdet: England, Tyskland, Spanien og Frankrig, som ikke havde kvalificeret sig. Siden finalen i Riga har de fire nationer ved forhandlinger i det europæiske tv-samarbejde, EBU, fået talt sig direkte ind i dette års afgørende runde i Istanbul. Ved finalen i Riga var et nærmest traumatisk chok for den store popnation, England, at der ikke var et eneste point til det britiske bidrag. »Sådanne konkurrencer er det rene lotteri og ekstremt politiske. Jeg tror ikke, vi er så politisk populære for tiden. Som nation tror jeg, vi betalte prisen i aften«, sagde englændernes sanger, Martin Isherwood, til avisen The Independent. Han henviste ligesom den legendariske BBC-kommentator Terry Wogan til krigen i Irak, som begrundelse for at briterne pludselig skulle være voldsomt upopulære i Europa. Den 'fejl' har England siden rettet på ved at mase sig direkte frem til finalen sammen med de øvrige store nationer i EBU-samarbejdet. Det kan dog vise sig at give bagslag. Mange af de 14 sikre deltagere i finalen er nemlig misundelige på semifinalisterne, fordi de får tv-eksponering allerede onsdag aften, direkte fra Istanbul i den bedste sendetid. Få at omgå den fordel har flere af landene placeret transmissionen af semifinalen på sekundære kanaler uden store seertal. »Selvfølgelig er Melodi Grand Prix blevet mere uoverskueligt og meget stort på grund af de mange deltagerlande og semifinalen. Men jeg tror ikke, at det betyder, at vi mister seere i Danmark til begivenheden. Vi risikerer selvfølgelig at blive stemt hjem allerede på onsdag, men vi har en god sang og er optimister«, siger lederen af DR-delegationen i Istanbul, Uffe Kofoed. Uanset hvad spiller den tyrkiske musik for fulde gardiner i disse dage i Istanbul. Men under melodien er der voldsomme storpolitiske undertoner.