Forestil dig en lunken øl, der har stået åbnet for længe. Trykket er gået af kulsyren, og øllen bliver kedelig og slap at drikke. Boblerne i en fadøl giver nemlig den gyldne væske en frisk karakter og fremhæver duften, som lifligt strømmer op i næsen - som der selvfølgelig er plads til i et stort ølkrus. Boblerne spiller en afgørende rolle under indtagelsen af en øl, og ny videnskab kortlægger de små luftlommers bevægelser i en øl, skriver Ingeniøren. Ved at videofilme en Guinness-fadøl har kemiforskeren Richard N. Zare fra Stanford University og Andrew J. Alexander fra University of Edinburgh dokumenteret, af boblerne i øllen bevæger sig nedad langs glasset. Arkimedes' Lov Arkimedes' Lov siger ellers, at en genstand som helt eller delvist nedsænkes i en væske, får en opdrift lig med den væske, genstanden fortrænger. Det betyder, at når man skænker en øl, vil de lette bobler blive udsat for en opdrift svarende til den mængde væske, der fortrænger boblerne. Kulsyren, eller boblerne i øllen, opstår naturligt under gæringen. Men den tilsættes også efter processen. Det kunne tyde på, at Arkimedes' Lov har medført den folkeopfattelse, at alle boblerne i en øl bevæger sig opad, inklusiv dem langs glasset. Men ifølge Richard N. Zare er forklaringen, at boblerne i midten af glasset stiger opad og river øllet med sig den vej. Og hvad der går op, må gå ned igen. Derfor bevæger øllen sig ned igen langs glassets kanter, hvor det trækker bittesmå bobler med en diameter på mindre end 0,05 mm med sig.