Traditionelt antages det, at medierne i krigssituationer agerer som politiske aktører, der oftere end ikke, understøtter og bakker op omkring den nationale elite og dennes officiel-le politik (fx Hallin, 1986). Med overgangen til netværkssamfundet sker der imidlertid en fragmentering af politikken, der blandt andet også betyder, at eliten i stigende grad fragmenteres. Denne udvikling gør det muligt, og nødvendigt, at sætte spørgsmålstegn ved den traditionelle sammenskrivning af massemedier og elite (Davis, 2003). Med eli-tens fragmentering åbnes nemlig for konflikter mellem forskellige eliter (netværk), og Robinson (2001) påpeger, at det især er i sådanne situationer, at medierne har mulighed for at have stor indflydelse på policy-outcome. I netværkssamfundet er det med andre ord ikke længere givet, hvilken elite (om nogen) som massemedierne vil støtte. I dette perspektiv bliver en analyse af den netop overståede Irak-krig særlig interessant. Optakten til krigen afslørede stor uenighed mellem eliter både nationalt og internationalt, og efterfølgende har især TV's rolle være stærkt diskuteret i f.eks. både Danmark og England. Denne debat kunne ses som udtryk for mediernes mere selvstædige rolle i net-værkssamfundet fragmenterede politiske univers. Følgende forskningsprojekt har derfor til formål at gennemføre den første, større og uvildige analyse af danske mediers dæk-ning af Irak-krigen i foråret 2003. Kernen i projektet er en kvantitativ indholdsanalyse af udvalgte danske nyhedsmediers dækning i tre perioder: umiddelbart før invasionen af Irak, under krigen og ved ophøret af de egentlige krigshandlinger. Analysen er komparativ og omfatter såvel elektroniske som trykte landsdækkende nyhedsmedier. Analysens resultater perspektiveres i forhold til den hidtidige internationale forskning i mediernes krigsdækning, dels historisk og dels aktuelt. Baggrund for analysen En analyse af mediernes dækning af Irak-krigen er interessant af tre forskellige grunde: 1. Journalistfagligt: Nyhedsdækningen af krige har både aktuelt og historisk været vanskeliggjort af de særlige forhold, som gør sig gældende under en krig, først og fremmest de krigsførende magters øgede brug af censur og propaganda. Som konsekvens udgør nyhedsdækningen af en krig i særlig grad en udfordring til journalistikkens kildekritik og uafhængighed. Udviklingen inden for medieteknologien (f.eks. live-tv) og brugen af nye mediestyringstiltag under Irak-krigen (f.eks. "embedded journalists") ændrer tillige på journalisters adgang til krigsskuepladsen. På den ene side gav det faktum, at journalister fik lov at følge krigshandlingerne på tætteste hold mulighed for en umiddelbart ufiltreret rapportering fra krigsfronten. På den anden side kom adgangen hertil ikke uden faglige omkostninger, bl.a. mht. hvad og hvor meget der måtte formidles. Endelig vanskeliggjorde hele set-up'et den journalistiske autonomi, idet journalisterne rapporterede under en af de krigsførende parters beskyttelse. En analyse vil i lyset heraf både kunne kaste lys over de generelle kendetegn og problemer ved krigsdækningen og konsekvenserne af aktuelle forandringer i medieteknologien og myndigheders styringsforsøg, ligesom den vil kunne belyse, i hvilket omfang medierne selv gjorde opmærksom på problemerne med at skaffe pålidelige oplysninger. Berelson (1954) påpeger fx, at kvantitativ medieindholdsanalyse bl.a. kan anvendes til at sammenligne journalistikkens idealer for det faglige arbejde med den praktiske operationalisering heraf i det daglige. 2. Medieinstitutionelt: Medierne blev fra flere sider kritiseret for mangelfuld og tendentiøs dækning. En betydelig del af kritikken rettede sig mod Danmarks Radios nyhedsdækning, og det førte til en egentlig politisk konflikt i bestyrelsen for Danmarks Radio, ligesom navngivne medarbejdere blev kritiseret for politisk tendentiøs journalistik. En komparativ analyse af forskellige danske nyhedsmediers dækning af Irakkrigen vil kunne belyse, hvorvidt der var systematiske forskelle i nyhedsdækningen, herunder brug af kilder, vinkling af nyheder og fremhævning af særlige aspekter af krigen. En analyse vil endvidere kunne belyse, hvorvidt og på hvilke måder nyhedsdækningen i forskellige medier var mere eller mindre kritiske over for bestemte parter i konflikten. Ifølge Berelson (1954) er et af den kvantitative medieindholdsanalyses formål netop at sammenligne medieinstitutionernes dækning af det samme emne. 3. Indenrigspolitisk: Danmark var krigsførende part i Irak-krigen, og for første gang siden 2. Verdenskrig gik Danmark i krig uden et FN-mandat. Den danske politiske elite var splittet omkring krigsførelsens berettigelse under de givne betingelser, hvorfor krigsdeltagelsen var et markant indenrigspolitisk debatemne. En analyse vil således kunne belyse, hvorvidt og hvorledes indenrigspolitiske konflikter og hensyn afspejledes i nyhedsdækningen af krigen. Analysens formål og indhold Projektet har således til formål at foretage en kvantitativ indholdsanalyse af centrale dele af nyhedsudbuddet fra større, landsdækkende nyhedsmedier. Fordelen ved denne metode er, at den giver et systematisk indblik i datamaterialet, der gør det muligt at anlægge et tværmedialt perspektiv samt at kvantificere og sammenligne de forskellige mediers dækning på baggrund af en række faste, genkommende parametre. Medier: Konkret indgår følgende nyhedsmedier i analysen: · DR Radio P1 Morgenradioavisen · DR1: TV-Avisen · TV2 Nyhederne · Dagbladet Information · Jyllands-Posten · Politiken For at få et skandinavisk komparativt perspektiv på analysen indgår tillige den landsdækkende svenske tv-station SVT1 (den daglige nyhedsudsendelse Rapport). Nordiske nyhedsmedier har en række lighedspunkter med danske nyhedsmedier, samtidig med at den indenrigs- og udenrigspolitiske situation i forhold til Irak-konflikten har været meget forskellig. En sammenligning med et svensk nyhedsmedie vil kunne bidrage til en større helhedsforståelse af de danske mediers nyhedsdækning af krigen. Det skandinaviske datasæt er dog begrænset til SVT 1, netop fordi det primært har til formål at perspektivere de danske mediers dækning af krigen. Tidsperioder(datoer/tidsintervaller): Analysen tager udgangspunkt i tre tidsintervaller af knap en uges varighed hver: 1) optaktsfasen, dvs. dagene umiddelbart før og lige efter invasionen d. 20 marts 2003 2) cirka midtvejs under krigen, dvs. ultimo marts 2003/primo april 2003 3) ved afslutningen af de egentlige krigshandlinger, dvs. medio april 2003 Årsagen til at inddrage disse tre intervaller er en formodning om, at mediernes diskurser og prioriteringer ændrer sig under krigens udviklingsforløb. Analysefokus: Analysen fokuserer på den skrevne tekst og det talte ord, men i begrænset omfang inddrages også analyse af billedbrugen i nyhedsmedierne (herunder live, journalistisk stand-up, grafik, faktabokse mv.) Mere konkret vil omdrejningspunktet for analysen være den relative og absolutte vægtning af følgende aspekter i krigsdækningen: · Temaer i krigsdækningen (konkrete militære tiltag, politiske forhold, civile ofre etc.) · Optrædende personer i nyhederne, dvs. aktører (militærfolk, politikere, civile, eksperter samt hvorvidt de er partshavere i konflikten eller udenfor) · Eksplicitte kilder til dækningen · Aktørernes og kildernes geografiske tilhørsforhold, dvs. den geografiske distribution af opmærksomhed · Vinklingen af nyhedsindslag · Eksplicit tematisering af kildekritik · Forandringer i nyhedsprioriteringer over tid: fra krigsoptakt over invasion til Iraks erobring · Fordeling på forskellige genrer: nyhed, analyse, kommentar, baggrund m.m. Teori og metode Projektet tager udgangspunkt i den betydelige internationale forskningslitteratur, der findes omkring nyhedsdækningen af krigshandlinger (f.eks. Hallin, 1986; Knightley, 1975 og Nohrstedt & Ottesen, 2000). I en dansk sammenhæng har forskningen om dette emne dog været meget begrænset. Projektet knytter endvidere an til aktuelle udenlandske forskningsprojekter om mediernes dækning af krigshandlingerne under Irak-krigen 2003, herunder projekter ved Cardiff University i England, Oslo School of Journalism i Norge og Örebro Universitet i Sverige. Til eksemplificering har en analyse foretaget ved Cardiff University af en række britiske mediers dækning af Irak-krigen 2003 (BBC, ITN, Channel 4, Sky) bl.a. vist, at BBC, der ligesom DR var udsat for omfattende kritik for tendentiøs formidling imod de krigsførende parter, faktisk var mere imødekommende overfor disse end de øvrige analyserede medier. Projektet tager derudover udgangspunkt i eksisterende teori om forholdet mellem medier, magt og samfund (Cook, 1998; Dearing & Rogers, 1996; Mathiesen, 1993; Togeby, 2003), ligesom projektet er funderet i den eksisterende forskning i udviklingstendenser i den danske, elektroniske og trykte nyhedsformidling (Hjarvard, 1999; Kristensen, 2003; Lund, 2002; Pedersen, 2001, Ørsten, 2003). Den kvantitative indholdsanalyse er en velfunderet metode, hvor der specielt hvad angår belysningen af vinklingen af stoffet vil blive anvendt teori og metode fra framingteori (Entman, 1993; de Vreese, 2002) og diskursanalyse (Dijk, 1988; Fairclough, 1995). Diskurs- og framing-teorierne anvendes bl.a. til at opstille en række news frames eller diskurser, hvis forekomst eller frekvens i nyhedsindholdet bliver målt via den kvantitative medieindholdsanalyse. Eksempler på sådanne relevante frames er bl.a.: · Irak som militær trussel (masseødelæggelsesvåben) · Amerikanske interesser (fx olie) · Danmark i krig · Den folkelige modstand (nationalt og internationalt) · Befrielsen af Irak · Besættelsen af Irak Organisation Projektet gennemføres af et team bestående af tre personer: · Stig Hjarvard, professor, ph.d., Københavns Universitet, Institut for Film- og Medievidenskab, leder af projektet · Nete Nørgaard Kristensen, adjunkt, ph.d., Københavns Universitet, Institut for Film- og Medievidenskab · Mark Ørsten, adjunktvikar, ph.d., Roskilde Universitetscenter, Institut for Journalstik Jf. vedlagte bilag 2-4 for cv og publikationslister for projektdeltagerne. Til støtte for kodning af data samt indtastning ansættes studentermedhjælp og HK-assistance. Offentliggørelse af resultater Projektet afrapporteres i en rapport af et skønsmæssigt omfang på 50-60 sider. Rapporten præsenteres på et seminar, hvortil der er offentlig adgang, og den gøres endvidere tilgængelig på Internettet. Derudover rapporteres analysen på sædvanlig vis i videnskabelige tidsskrifter, bl.a. MedieKultur, som påtænker et temanummer om netop medier og krig. Endvidere har en række såvel elektroniske som trykte medier udvist interesse for projektet, hvilket åbner mulighed for bevågenhed om resultaterne i også massemedierne. Tidsplan Analysen gennemføres i foråret 2004, således at rapporten kan foreligge i efteråret 2004. Den nærmere tidsplan er som følger: Marts 2004: Test af kodningsskemaer April/maj/juni 2004: Kodning af data samt indtastning August/september /oktober 2004: Analyse af data samt rapportskrivning November 2004: Offentliggørelse af rapport samt seminar Økonomi Udgifter til kodning samt indtastning af data anslås til 100.800,- kr. Se vedlagte specificerede budget, bilag 1. Litteratur Bernard Berelson (1954):"Content Analysis" i Handbook of social psychology vol. 1 Timothy E. Cook (1998): Governing With the News. The News Media as a Political Institution, Chicago: The University of Chicago Press. Aeron, Davis (2003): "Whither mass media and power? Evidence for a critical elite theory alternative2", in Media, Culture & Society, vol. 25 p. 669-690, 2003 Teun van Dijk (1988): News as Discourse, Hillsdale, N.J.: Lawrence Earlbaum. James W. Dearing & Everett M. Rogers (1996): Agenda-Setting, Thousand Oaks, CA.:Sage. Norman Fairclough (1997): Media as Discourse, London: Edward Arnold. Robert M. Entman (1993): "Framing: Towards Clarification of a Fractured Paradigm", in Journal of Communication, vol. 43 (2), autumn 1993. Daniel C. Hallin (1986) The "Uncensored" War: The Media and Vietnam, New York: Oxford University Press. Stig Hjarvard (1999): Tv-nyheder i konkurrence, Frederiksberg: Samfundslitteratur. Phillip Knightley (1975): The First Casualty: From the Crimea to Vietnam. The War Correspondent as Hero, Propangandist, and Myth Maker, London: Nete Nørgaard Kristensen (2003): Udfordringen af journalistikken i lyset af kildernes professionalisering - slinger i valsen?, Københavns Universitet, upubliceret ph.d.-afhandling. Anker Brink Lund (2002): Den redigerende magt - nyhedsinstitutionens politiske indflydelse, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Thomas Mathiesen (1993): Makt og medier, Oslo: Pax. Stig Arne Nohrstedt & Rune Ottesen (eds.) (2000): Journalism and the New World Order. Voume 1: Gulf War, National News Discourses and Globalization, Göteborg: Nordicom. Ove Kaj Pedersen et al. (2001): Politisk Journalistik, Aarhus: Ajour. Piers Robinson (2001):"Theorizing the influence of Media on World Politics" in European Journal of Communication, vol. 16. pp. 523-544 Lise Togeby et al. (2003): Magt og demokrati i Danmark - Hovedresultater fra Magtudredningen, Aarhus: Aarhus Universitetsforlag. Claes H. De Vreese (2002): Framing Europe, Amsterdam: Aksant. Mark Ørsten (2003): Transnational politisk journalistik - Dansk EU-journalistik, Roskilde Universitetscenter, upubliceret ph.d.-afhandling.