Der er få hvide pletter tilbage på det filmiske landkort, men herhjemme må den centralasiatiske film definitivt henregnes til kategorien. At de tidligere Sovjetrepublikker Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan, Usbekistan og Turkmenistan (med en udstrækning fra Det Kaspiske Hav i vest til Kina i øst) stadig er et filmisk terra incognita, er imidlertid højst uretfærdigt. Republikkerne langs Silkevejen har - trods tætte bånd til Moskva, hvis berømte filmskole VGIK blev frekventeret af mange af regionens vigtigste instruktører - oppebåret hver deres bemærkelsesværdige filmindustri gennem mere end et halvt århundrede. Den distinkte egenart var allerede tydelig før Perestrojka banede vejen for de overvejende islamisk sindede republikkers "selvstændighed" (demokrati i vestlig forstand er endnu på work-in-progress niveau), men er blevet endnu mere markant indenfor de seneste femten år. Nærværende serie er et håndpluk af regionens bedste film produceret både før og efter Sovjetunionens opløsning. Hvad enten det gælder poetisk realisme, postmoderne minimalisme eller det grandiose historiske epos, giver filmene slående indblik i en verden og en kultur, der føles nær og fjern på én og samme tid.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce