Største overraskelse ved årets forudsigelige Oscar-show natten til mandag var af negativ karakter. Nemlig at Sofia Coppolas intense, gribende og underfundige 'Lost in Translation' kun fik én Oscar - for bedste originalmanuskript. 'Lost in Translation' handler bl.a. om hvordan vi mennesker kan gå galt af hinanden og hvordan vi kan mistolke hinandens signaler og motiver. Så meget desto mere paradoksalt er det, at Sofia Coppolas film nu ser ud til at være offer for en amerikansk antiracisme-gruppes kampagne, som hævder at filmen har et racistisk indhold. Ifølge den engelske avis The Guardian har interessegruppen Asian Mediawatch kørt en målrettet kampagne over for medlemmerne af The Academy of Motion Picture Arts and Sciences for at få dem til at undlade at stemme på 'Lost in Translation'. Gruppen mener nemlig, at filmen giver »et stereotypt billede af japanere« og at den »legitimerer latterliggørelsen af det japanske folk«. Gruppe har opsøgt akademiet Ifølge Asian Mediawatch's talsmand, Tom Roman, har gruppen opsøgt akademimedlemmerne ved de specielle Oscar-visninger af 'Lost in Translation' op til afstemningen. Og med stor succes. »Majoriteten af de medlemmer vi har talt med ville gerne lytte til os. Og adskillige af dem var indstillet på at returnere de dvd'er, de havde fået med filmen. Reaktionerne var langt bedre, end vi havde forventet«, siger Tom Roman således til The Guardian, og tilføjer: »Vi kan leve med, at filmen får en Oscar i kategorien bedste originalmanuskript. For der er ikke megen konkurrence der. Så længe den ikke bliver præmieret for bedste film, bedste instruktør eller bedste mandlige hovedrolle«. Følsomt emne Netop racismespørgsmålet er meget følsomt i forbindelse med Oscar-uddelingerne. Akademiet er i masser af år blevet beskyldt for kun at uddele statuetter til hvide skuespillere og filmfolk. Så da Halle Berry og Denzel Washington i 2002 fik de to store skuespillerpriser, anså mange det som en forløsning. Hertil siger Leslie Felperin, som er filmreporter for bl.a. filmmagasinet Sight and Sound: »Amerikanerne er meget politisk korrekte, og de bliver let meget påvirkelige, hvis de fornemmer optræk til nogle former for pinligheder. Da to sorte skuespillere fik Oscars, havde mange af Akademiets medlemmer det derfor godt med sig selv. De følte, at nu var alle former for uretfærdigheder på grund af hudfarve i Hollywood elimineret. Når nogle så pludselig hævder, at en asiatisk gruppe bliver lagt for had i 'Lost in Translation', er de meget på vagt«. Film kritiseres for at umenneskeliggøre japanere Kritikken fra Asian Mediawatch går bl.a. på, at filmen umenneskeliggør det japanske folk ved at portrættere det som en samling indskrænkede stereotyper, som bliver behandlet med ligegyldighed og foragt. »Filmen har ingen meningsfulde japanske roller, og der eksisterer heller ingen ordentlig dialog mellem hovedrollerne og japanerne. Den måde japanerne skildres på, er med til at cementere negative attituder, som er skadelige for asiatiske amerikanere i USA, hvor en masse mennesker i forvejen er negative over for asiater«, siger Tom Roman. Sofia Coppola selv forstår ikke kritikken. Til avisen The Independent sagde hun således i januar: »Jeg er meget overrasket. Jeg kan godt forstå, at folk kunne finde på at tænke sådan, men jeg ved med mig selv, at jeg ikke er racist. Jeg mener, hvis alt bygger på virkelige ting, kan du tillade dig at lave sjov og få et lille grin, og samtidig respektere en kultur. Jeg elsker Tokyo, og jeg har bestemt ikke ondt i sinde«. Producer undrer sig Også filmens producer, Ross Katz, står uforstående over for beskyldninger om racisme. »Vi har vist filmen i Japan til et japansk publikum. Og reaktionerne var fremragende«, sagde hun til CNN for en måned siden. Kærlighedserklæring Politikens anmelder, Kim Skotte, betegnede 30. januar i år 'Lost in Translation' som et mesterværk med seks hjerter. Heller ikke han forstår den rejste kritik og efterfølgende kampagne mod filmen. Han siger: »Allerede da 'Lost in Translation' blev vist ved filmfestivalen i Venedig sidste efterår, blev Sofia Coppola interviewet angående eventuelle racistiske elementer i filmen. De japanske journalister som jeg efterfølgende talte med, mente da heller ikke, at den på nogen måde var racistisk. Tværtimod fortalte de, at f.eks. den meget kulørte og eksalterede tv-vært, som optræder i filmen, findes i virkeligheden. Han er som skildret i filmen og det samme er hans show«. »Sofia Coppola har selv boet i Tokyo i længere tid. Det kan man godt fornemme i filmen. Som jeg ser som en stor kærlighedserklæring til såvel Tokyo som til Japan og japanerne«, siger Kim Skotte.