Med instruktører som svenske Jan Troell, finske Aki Kaurismäki, engelske Peter Greenaway og vores egen Christoffer Boe om bord vil den europæiske filmbranche også markere udvidelsen af EU fra 1. maj. Det sker med projektet 'Visions of Europe', hvor 25 instruktører fra hver af de 25 EU-lande giver hver deres personlige vision af livet i Europa nu eller i fremtiden. Det er det danske filmselskab Zentropa, som står i spidsen for 'Visions of Europe', hvor hver instruktør laver en kortfilm på fem minutter. Og bortset fra tiden, er der ikke knyttet nogen former for regler for de enkelte film. Producent Michael Olsen fra Zentropa, som leder projektet, siger således: »Overskriften for projektet er 'total frihed til at udtrykke sig'. EU som institution har ingen penge i projektet. Det er den enkelte instruktør der suverænt afgør, hvad hans eller hendes film skal handle om og indeholde. Ideen er så, at den enkelte afstår rettighederne til sin film til de 24 andre involverede i projektet mod naturligvis at modtage deres film kvit og frit. På den måde bliver projektet solidarisk i en indbyrdes afhængighed«. Tysk/fransk ide 'Visions of Europe' har et budget på lidt over fem millioner kroner, som først og fremmest stammer fra tv-stationerne ZDF i Tyskland og Arte i Frankrig. Og det var også fra de to tv-stationer, at ideen til projektet opstod. »Jeg fik en henvendelse fra Meinolf Zurhorst, som er programchef for ZDF's spillefilmsafdeling i november. Han mente at Zentropa var det rigtige selskab til at løfte opgaven. Fordi vores profil er interessant og fordi vi har så mange internationale kontakter«, forklarer Michael Olsen, som straks opstillede en såkaldt shortliste over interessante instruktører, som han gerne ville have med på holdet. »Jeg er blevet meget positivt overrasket over den velvilje og interesse fra instruktørerne, som vi er stødt på. Det er mit indtryk, at de både tænder på emnet og på den solidariske måde at lave et projekt på«. Hver enkelt instruktør har modtaget et beløb til at lave deres film for. Beløbet er udregnet efter et EU-index, alt efter omkostningerne i de enkelte lande. »Det koster f.eks. ikke det samme at lave en film i Estland, som det gør i Luxembourg«, siger Michael Olsen, hvis minimum-udbetaling er 15.000 euro, mens maksimum ligger tæt på 35.000 euro. »Men derudover står det de enkelte instruktører frit for at søge deres nationale filminstitutter og filmfonde for at opkvalificere det beløb, som de kan skyde i deres kortfilm«. Og hvad kommer de enkelte film, som skal være færdige senest 15. april, så til at handle om?

»Spredningen i emner er voldsom. En laver f.eks. en film om en skoleklasse i en sydspansk by, en anden beskæftiger sig med øremærkning af dyr, mens en tredje laver én lang monolog på forskellige sprog«, fortæller Michael Olsen, som allerede nu ved, at filmene vil blive vist i tysk og fransk tv på udvidelsesdagen 1. maj. »Vi er i øjeblikket i forhandlinger med en dansk tv-station - jeg må ikke oplyse hvilken - om at købe filmene. Jeg ved endnu ikke, om den kanal også vil vise filmene 1. maj, men det vil jeg da finde naturligt, at man gør det. Samtidig er det tanken at overføre filmene til 35 mm, så de også kan få et liv i biograferne«.