Henrik Wann Jensen er ikke et kendt ansigt på Hollywoods røde løber. Til gengæld har han udviklet en matematisk model, der har revolutioneret computergrafikken i filmindustrien. Når det slibrige væsen Gollum fra filmen 'Ringenes herre' springer rundt med vilde øjne og fantaserer om 'my precious', kan det få hårene til at rejse sig på armene. Livagtig figur For selv om Gollum er skabt på en computer, er han meget livagtig - takket være civilingeniør Henrik Wann Jensens opfindelse. Danskeren har udregnet, hvordan lys reflekteres på overflader af organisk materiale. Det kan bruges af filmindustrien, når f.eks. huden på et computertegnet menneske skal se ægte ud. »Hvis mennesker ikke ser virkelige ud på film, bliver man distraheret. Man sidder i biografen og tænker mere over computergrafikken end filmens handling«, siger Henrik Wann Jensen fra sit kontor på University of California i San Diego. I Hollywood er interessen for at lave computergenererede 3D-mennesker eksploderet. Vi er vant til at kunne aflæse næsten alt om en anden person ved at kigge på dem. Vi kan se, om de fryser eller har det varmt. Om de er glade eller kede af det. Hvis man skal gengive dette på det store lærred, skal det være uhyre nøjagtigt for at se virkeligt ud: »Da 'Jurassic Park' kom frem, virkede dinosaurerne meget realistiske. Men det var kun, fordi de eneste dinosaurer, vi har set, er dem i plastic fra Fætter BR. Min teknik er meget bedre til at simulere bløde materialer som f.eks. hud«, siger Henrik Wann Jensen og forklarer dermed også, hvorfor han har fået en Oscar. Ingen penge på kontoen Selv om Henrik Wann Jensen har opfundet en metode, som blev brugt i 'Matrix'-filmene, 'Terminator 3' og stort set resten af filmindustrien, har han ikke millioner af dollar på bankbogen. Han har nemlig gjort noget så uamerikansk som at publicere teknikken til fri afbenyttelse: »Jeg ville hellere se min teknik anvendt end at rode rundt i en masse patentpapirer«, siger Henrik Wann Jensen uden antydning af fortrydelse i stemmen. USA er heller ikke kommet så langt ind under huden på ham, at han har tænkt sig at takke Gud, når han skal holde sin tale til uddelingen: »Man har kun et minut, så jeg regner med at takke dem, der har hjulpet mig. Og min familie, som flyver ind fra Danmark - men ikke Gud«, siger Henrik Wann Jensen og fortæller, at den tekniske Oscar foregår næsten ligesom den 'rigtige' Oscaruddeling: »Jeg har skam også været ude at købe en smoking. Og min amerikanske kæreste har fået en flot lang rød kjole med et lille diamantsmykke, der går godt til. Jeg er beæret, men ikke nervøs. Jeg har holdt en del foredrag og taler, så jeg tager det afslappet«. Henrik og hans familie bliver ikke overraskede, når han bliver udråbt som vinder. Allerede i september fik han at vide, at komiteen havde ham til vurdering, og i december stod det klart, at der var en Oscar i vente. Fra Harlev til Oscar Henrik kommer oprindeligt fra Harlev, en lille by ti kilometer vest for Århus. Inden han kom til Californien, læste han til civilingeniør og tog en ph.d. fra Danmarks Tekniske Universitet. I 1996 blev mulighederne for få i Danmark, og han tog til Berlin i to år for til sidst at ende i USA. Hvordan fandt du på opfindelsen? »Det startede med, at jeg var involveret i et projekt, hvor jeg skulle imitere marmor. Jeg var ikke tilfreds med de resultater, jeg fik med standardmetoderne. Jeg sad på mit kontor med en klump marmor og en pegepind med laserlys. Noget så kedeligt som man kan købe i det lokale supermarked. Jeg så, at lyset passerede hele vejen igennem marmoret og tænkte, at det nok var ret vigtigt for at udvikle bedre teknikker«. Det var det, og Henrik udviklede senere en model, der simulerede lyset, og som var praktisk at bruge i computergrafikken. I aften går Henrik Wann Jensen ned ad den røde løber for at modtage den respekt, som også en dansk professor kan opnå.