En af verdens mest berømte bygninger, operahuset i Sydney, skal have en gevaldig ansigtsløftning, og det er lykkedes de australske myndigheder at overtale skaberen af operahuset, Jørn Utzon, til at føre taktstokken over arbejdet, skriver Information. Det er næsten 40 år siden, den danske arkitekt forlod Australien - og svor aldrig at vende tilbage. Før operahuset stod færdigt, blev Utzon fyret, efter at både tidsrammen og budgettet for byggeriet var blevet overskredet mange gange. Hans planer for indretningen af operahuset blev kasseret, og arbejdet blev gjort færdigt af lokale arkitekter. Den 85-årige Jørn Utzon vender dog næppe tilbage til Australien, men han har sagt ja til at påtage sig den nye opgave - en beslutning, der har skabt stor glæde hos ministerpræsidenten i delstaten New South Wales, Bob Carr: »Det er tegn på forsoning mellem befolkningen og regeringen i New South Wales og denne store arkitekt, der gav os Australiens største bygning«, siger Bob Carr. Er med på telefon fra Mallorca Jørn Utzons søn Jan er i øjeblikket i Australien, og det er han også i juli, når projektet går i gang. Mens far trækker i trådene fra hjemmet på Mallorca, fører Jan Utzon tilsyn med tingene fra første række, skriver Information. »Jeg er virkelig henrykt over at blive bedt om arbejde på dette«, siger Jørn Utzon ifølge den britiske avis The Independent.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand