Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har kastet sig ind i debatten om Dansk PEN's foreløbige afvisning af at optage journalisten og forfatteren Lars Hedegaard i organisationen. Hvor diskussionen i tre dage handlede om principper, ytringsfrihed og debatklimaet i Danmark, fik ministeren den grundigt ned på jorden med en trussel om at tage de 50.000 kr. fra Dansk PEN, som organisationen siden 1999 har modtaget en gang om året fra tipsmidlerne. »Handlemåden i PEN's bestyrelse er under al kritik. Det er absurd, at en forening, der hævder at kæmpe for ytringsfriheden, umiddelbart afviser at tildele en person medlemskab på grund af hans ytringer«, lyder det fra kulturministeren. Brian Mikkelsen henviser til, at den danske PEN-bestyrelse har sendt spørgsmålet om Hedegaards medlemskab videre til organisationens generalforsamling. Han kræver en redegørelse fra Dansk PEN om hele sagen, hvis hovedperson, Lars Hedegaard, nu har trukket ansøgningen om medlemskab tilbage. Men kulturministeren får sin redegørelse, siger Dansk PEN's fungerende præsident, Klaus Rothstein, der ellers ikke vil kommentere ministerens bidrag til debatten. Det gør til gengæld Ole Sohn, der ud over at være medlem af Folketingets Kulturudvalg for SF også er forfatter og menigt medlem af Dansk PEN. »Det er helt utidigt, at kulturministeren nu går ud i denne sag. Almindelig anstændighed havde budt ham at vente, til han har fået en redegørelse. Men det har karakter af, at der er en aktion i gang mod PEN«, siger Ole Sohn. Ytringsfrihed Ole Sohn mener ligesom flere medlemmer af Dansk PEN's bestyrelse, at sagen ikke handler om ytringsfrihed. Hvis Dansk PEN skal bevare sin troværdighed, kan man ikke blandt medlemmerne have mennesker, der udtrykker sig hadsk om andre, lyder vurderingen fra Ole Sohn. Andre PEN-medlemmer og folk fra bestyrelsen afviser også, at de har undertrykt Lars Hedegaards ytringsfrihed. Men Hedegaard selv og hans støtter gør spørgsmålet om ytringsfriheden til det centrale problem. »Ytringsfrihed medfører, at der kommer ytringer, man ikke bryder sig om. Det er, som det skal være. Kommer der udelukkende ytringer, man bryder sig om, har man i virkeligheden diktatur«, udtalte han i går til Berlingske Tidende, hvor han er fast kommentator. Judith Vidal-Hall fra organisationen Index on Censorship, opfordrer PEN i Danmark til at overveje sagen. Både den og det danske samfund kan sagtens rumme en debat om islam og udlændinge, og den hører også til i en organisation som PEN, mener hun. Både avisen i Pilestræde, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad gjorde i ledende artikler spørgsmålet om ytringsfriheden til det centrale i sagen. Kristeligt Dagblad kalder bestyrelsen »et lille selvbestaltet meningspoliti«, og forfatteren Jens Chr. Grøndahl beskylder i Berlingske Tidende organisationen for at være i færd med at udvikle sig til »en venstreorienteret græsrodsorganisation«, hvor der kun er plads til bestemte meninger. Det afviser Klaus Rothstein og andre fra Dansk PEN. De henviser bl.a. til, at de sidste år gav forfatteren og historikeren Kåre Bluitgen en pris for bogen 'Til gavn for de sorte', der er stærkt kritisk over for mange indvandreres manglende til integration i det danske samfund. Principielle diskussioner Flere bestyrelsesmedlemmer peger på en passus i PEN's charter. Medlemmerne forpligter 'sig til at modarbejde bevidst løgnagtige ytringer og forvanskninger af kendsgerningerne i politisk eller personligt øjemed', hedder det, og det beskylder de Lars Hedegaard for at gøre. Andre har talt om, at han opfordrer til had, men her skal man passe på, siger Soria Blatmann fra organisationen Journalister Uden Grænser i Paris. Hadekampagner, som man så det fra visse journalisters side i borgerkrigene i Rwanda og det tidligere Jugoslavien, er noget helt andet og dramatisk, der kostede tusindvis af mennesker livet. Det er næppe tilfældet i den danske sag, siger hun. Hverken hun eller den administrerende direktør for International PEN i London, Jane Spender, ønsker at gå ind i sagen, og den får næppe betydning for PEN i Danmark på længere sigt, mener Jane Spender. »På kort sigt kan det skade. Men de mennesker, der interesserer sig for PEN's arbejde opdager hurtigt, at det ikke handler om personkampe, men om principielle diskussioner, der er nødvendige i et demokrati«.