Det kunne være en historie af Umberto Eco. Ukendte kræfter tømmer et bibliotek. Indefra. En forbrydelse foregår lige for næsen af bibliotekets lærde hoveder. Alle mistænker alle, og til sidst viser det sig, at forbryderen befinder sig i bibliotekets inderkreds. Der er imidlertid én afgørende forskel på historien fra Eco-krimien 'Rosens navn' og virkelighedens historie fra Det Kongelige Bibliotek, som over en tiårsperiode mistede 3.200 bøger til en værdi af 150-300 millioner kroner. I romanen sker forbrydelserne, fordi bøgerne i biblioteket anses for at være frygtelig farlige. På Det Kongelige Bibliotek er forbrydelserne sket, fordi bøgerne er frygtelig kostbare. Fra 1860 og godt hundrede år frem forsvandt kun600 kostbare bøger. Det viste en række revisioner, som blev foretaget i samlingerne i forbindelse med bl.a. Christiansborgs brand, ved flytningen af biblioteket i 1906 og ved en samlet opgørelse i tiden efter Anden Verdenskrig, da store dele af samlingerne havde været deponeret på forskellige kirkelofter landet over. Men i 1960'erne og 1970'erne gik der imidlertid pludselig svindsot i bibliotekssamlingerne. Kostbare værker sivede tilsyneladende ud af biblioteket. I 1973 opdagede to medarbejdere eksempelvis, at der var uorden i samlingen af originalskrifter af bl.a. Martin Luther, men ved en revision to år senere viste det sig, at der ikke bare var uorden. 250 af skrifterne manglede simpelthen Skæbnesvangert roderi Helt galt gik det ved en revision i 1978, da Rigsrevisionen i en beretning om Det Kongelige Bibliotek skrev, at et katastrofalt roderi på biblioteket gjorde det muligt for en organiseret bande - formentlig med deltagelse af nogle af bibliotekets ansatte - at stjæle uerstattelige bøger. Politiet blev sat på sagen, men man fandt hverken gerningsmand eller bøger. »Vi alarmerede ellers både Interpol og antikvariaterne. Jeg troede dengang - og det tror jeg egentlig stadig - at det var bagmænd, der havde udpeget sjældenhederne. Alt, hvad der blev stjålet, var i den gode eller sjældne del af bogsamlingen«, siger den snart 92-årige fhv. rigsbibliotekar Palle Birkelund. Han er lettet over, at det nu tilsyneladende viser sig, at en tidligere, nu afdød, afdelingsleder har spillet en afgørende rolle i de omfattende tyverier, for allerede i 1978 påpegede Birkelund - til personalets store utilfredshed - at en eller flere ansatte måtte have deltaget i tyverierne. Birkelund gør dog opmærksom på, at han aldrig har haft mistanke til den afdøde afdelingsleder, som han anså for at være en stilfærdig og pligtopfyldende mand. Københavns Politi har varetægtsfængslet fire personer og sigtet dem for omfattende hæleri, idet de har solgt sjældne bøger for otte-ti millioner kroner gennem flere udenlandske auktionshuse. Ifølge Politikens oplysninger er den ene af de fængslede enken efter den nu afdøde filolog, der var ekspert i oldindiske skrifter. Også kvindens datter, søn og svigerdatter er sigtet og fængslet. Politiken har talt med både nuværende og tidligere ansatte på Det Kongelige Bibliotek, og ingen har haft mistanke til filologen. De ansatte på biblioteket har fået besked på ikke at udtale sig om den aktuelle sag, men flere af dem, der har været ansat længe nok til at kunne huske den meget dårlige stemning og postyret, der opstod i forbindelse med bogtyverierne, giver alligevel udtryk for en massiv glæde over, at sandheden tilsyneladende kommer frem nu. »Vi fik et tip fra auktionshuset Christie's i september. De fortalte, at de sad med en samling bøger, som så ud til at tilhøre Det Kongelige Bibliotek. I løbet af oktober fandt vi ud af, at sagen formentlig var større, end vi indledningsvis havde regnet med«, siger direktør Erland Kolding Nielsen fra Det Kongelige Bibliotek. Han nedsatte en intern arbejdsgruppe, der ved at stykke en stor database sammen fandt ud af, at der manglede 3.800 bøger i samlingerne. Hvorvidt den nu afdøde filolog har stjålet samtlige de bøger, der er forsvundet i tiåret frem til 1978, tør ingen gætte på, men han skal have bortført mindst seks bøger om ugen i perioden for at nå op på det svimlende antal stjålne bøger. Ingen tør i øjeblikket udelukke, at der kan have været andre involveret i tyverierne. En mistanke herom bestyrkes ved, at man stadig ikke ved, hvor de resterende stjålne bøger befinder sig. »De 3.200 bøger, vi har mistet i 60'erne og 70'erne, er formentlig det største tyveri af danske kulturværdier nogensinde. På auktion ville de koste mindst 150 millioner kroner, men hvis man solgte dem enkeltvis og de rigtige steder, kunne de formentlig indbringe op imod 300 millioner kroner«, forklarer Erland Kolding Nielsen. Blandt de forsvundne værker er førsteudgaver af astronomerne Tycho Brahe og Johan Kepler. En håndkoloreret Brahe-bog fra 1598 kunne ifølge Kolding Nielsen formentlig indbringe en million dollar på en amerikansk auktion. Derudover er der forsvundet førsteudgaver af forfatterne Thomas Moore og John Milton, filosoffen Immanuel Kant, reformatoren Martin Luther samt en række store atlasværker fra bl.a. hollænderen William Blaeuw fra 1600-tallet. En meget dum tyv Tyverierne fra Det Kongelige Bibliotek var mulige i 1970'erne, fordi sikkerhedsforanstaltningerne var helt utilstrækkelige. I kølvandet på skandalen omkring Rigsrevisionens rapport fra 1978 blev der strammet kraftigt op på sikkerheden, og bibliotekets ledelse mener ikke, at et tilsvarende tyveri ville være muligt i dag. En afgørende detalje ved tyveriet dengang var også, at mange af bøgerne i bibliotekets gamle samling, hvilket stort set vil sige bøgerne fra før 1906, ikke bar bibliotekets stempel. Hverken politiet eller biblioteket har haft mange spor at gå efter, siden tyverierne stoppede i 1978, da sikkerheden blev skærpet. Det første spor kom, da Christie's for tre måneder siden blev tilbudt at sælge et antal værker, der blev vurderet til to-tre millioner kroner. »Det er en meget dum tyv, der gør sådan noget. Et auktionshus vil for det første forlange både navn og adresse fra sælgeren, og desuden offentliggør vi jo varen med billede i et katalog forud for auktionen«, siger lederen af Bruun Rasmussens afdeling for bøger, Sebastian Hauge Lerche. Han siger dog samtidig, at stjålne bøger kan være svære at fange i forbindelse med et salg, hvis nogen - som i det aktuelle tilfælde - vælger at beholde dem i 25 år, før de forsøger at sælge dem. »Hvis vi hos Bruun Rasmussen modtager nogle dyre ting, undersøger vi altid, om tingene måske kunne mangle i en eller anden samling. Det sker imidlertid meget sjældent, at vi får tilbudt noget, som vi har mistanke om kunne være stjålet«, fortæller Sebastian Hauge Lerche. Personalet hos auktionsfirmaet lærer imidlertid, hvordan de skal forholde sig, hvis de eksempelvis får tilbudt værker, som de har mistanke om kunne være stjålne. I en sådan situation ville Sebastian Lerche indledningsvis vise interesse for en tilbudt vare og siden tjekke den på Interpols databaser over stjålne genstande. »Vi vurderer fra sag til sag. Vi spørger, hvor folk har auktionsgenstandene fra, men det er jo en balancegang, for vi værner også meget om sælgernes anonymitet«, siger Sebastian Lerche. Nationens kulturhistorie Endnu er det uklart, hvor mange af de stjålne bøger, der vil vende tilbage til Det Kongelige Bibliotek, men foreløbig har politiet ved ransagninger i Danmark og i udlandet fundet 1.600 bøger, fortrinsvis førsteudgaver, hvoraf hovedparten ifølge Politikens oplysninger er fundet i hjemmet hos filologens enke. »Resten af bøgerne vil jeg også meget gerne have tilbage på biblioteket, for det er nationens kulturhistorie«, siger Erland Kolding Nielsen. Han understreger, at sagen kun er opklaret, fordi biblioteket har haft et fortræffeligt samarbejde med politiet, og fordi auktionshuset Christie's gav biblioteket et afgørende tip. »Det siger noget om branchens ærlighed«, siger han. Hans forgænger som chef for Det Kongelige Bibliotek, Palle Birkelund, virker en smule overrasket over, at de stjålne bøger dukker op i dag, 25 år efter tyverierne stoppede. »Jeg troede faktisk, det var en eller anden rigmand, der ville have dem til sin private samling. Der findes jo købere, der holder kæft med, hvad de har erhvervet«, siger Palle Birkelund.