Lastvognen bumler ud af landevejen og bilradioen er tunet ind på en frekvens med Kylie Minogue eller en af tidens andre sprøde musikstykker. Sådan går hverdagen - i takt med tonerne - for flere ansatte i affaldsselskabet Marius Pedersen A/S. Men en dom fra Østre Landsret har nu sat skår i musik-glæden. Dommen fastslår nemlig, at arbejdsgiveren skal betale afgift til Koda og Gramex, når de ansatte hører radio eller Cd'er i lastbilen. De to selskaber varetager musikeres og komponisters rettigheder ved at opkræve penge, når der bliver spillet musik offentligt. Førerhus er offentligt rum Striden i Østre Landsret-sagen har dermed stået om, hvorvidt et førerhus i en lastvogn kan kaldes et offentligt rum. Men det er der altså ingen tvivl om, at det kan, slår dommen fast. »Det er helt ude i hampen«, harcelerer direktøren for affaldsselskabet, Finn Junge Andersen. Han og hans advokat har gennem hele sagen fastholdt, at et førerhus må være det samme som et privat rum. »Det kan simpelthen ikke passe. Hvis det er rigtigt, at man skal betale afgift, når man sidder i en bil på sit arbejde, så burde statsministeren jo også betale afgift, når han hører radio i sin ministerbil! Eller de tusindvis af sælgere på de danske landeveje - hvad med dem?« En principel sag Marius Pedersen A/S skal af med 26,50 kroner per medarbejder til Kodan og 19,88 til Gramex om året i afgift - alt i alt bliver det cirka 34.000 kroner. Men for Finn Junge Andersen er det ikke udsigten til en årlig musikregning, der piner - det er princippet, det gælder, slår han fast. Desuden peger han på, at selskabet allerede én gang har betalt for musikken gennem licensen for bilradioerne. Og derfor overvejer selskabet nu at anke sagen til Højesteret. Større forsamlinger koster Reglerne om ophavsret, som dommen læner sig op ad, siger, at hvis der bliver spillet musik for en 'større kreds', skal der ryge en afgift af sted i retning af Koda eller Gramex. En tommelfingerregel er, at en større kreds er i omegnen af 40 personer eller mere. Men de skal i følge loven ikke nødvendigvis befinde sig i samme lokale eller høre det samme stykke musik. Så længe medarbejderne har adgang til musik flere steder på arbejdspladsen, er det offentligt - og dermed afgiftspligtigt. Juridisk konsulent i Dansk Industri Christian Schmidt Klyh understreger, at arbejdsgiverne skal overholde afgifts-reglerne, men han tilføjer: »Én ting er, hvis en arbejdsgiver lader sine 100 hal-arbejdere lytte til musik, en anden ting er, hvis en arbejdsgiver, der har i en radio i et kontor til ti, skal betale for alle de mennesker, der potentielt færdes i kontoret. Fortolkes reglerne så vidtgående, er det meget svært for virksomhederne at vide, hvornår de skal betale, og hvornår de ikke skal«.