Det stilsikre gangsterdrama 'Pusher', med Kim Bodnia i hovedrollen, kickstartede i sin tid Nicolas Winding Refns filmkarriere. Og nu skal to nye 'Pusher'-film prøve at følge succesen fra 1996 op. Samtidig skal 'Pusher II' og 'Pusher III' bringe såvel Refn som hans producent, Henrik Danstrup, videre efter den konkurs, som de to filmfolk løb ind i efter den kommercielle fiasko med deres seneste film 'Fear X'. En konkurs, som har likvideret deres fælles selskab NWR med en gæld på 15 millioner kroner - hvoraf Nicolas Winding Refn og Henrik Danstrup personligt hæfter for tæt ved 10 millioner kroner. Eventyret med den 43 millioner kroner dyre 'Fear X' har ikke skræmt de to filmfolk fra igen at prøve lykken med en stor international film. Sammen har de derfor dannet filmselskabet 'Billy's People', opkaldt efter den kommende film med et budget på mellem 40 og 50 millioner kroner, som Nicolas Winding Refn skal skrive sammen med Nicolas St. John - forfatteren, som har skrevet flere af manuskripterne til Abel Ferraras film. Men først gælder det altså de to 'Pusher'-film, som Henrik Danstrup håber, kan skaffe noget startkapital. »Det er korrekt, at Nicolas i øjeblikket skriver på manuskripterne til 'Pusher II' og 'Pusher III'. En af de ting, vi lærte af processen med 'Fear X', var, at det er vigtigt at have penge i kassen, før man skal ud og skaffe mange penge til en ny stor international film. Og vi regner med, at begge film skulle kunne ligge klar til premiere næste år«, siger producenten, som ikke er ukendt med at starte nye selskaber. Da han producerede 'Pusher', hed selskabet således Balboa, og tre år senere, da han producerede Refns 'Bleeder', skete det i selskabet Kamikaze Aps. At det gik så økonomisk skidt for 'Fear X', skyldes, ifølge Henrik Danstrup, flere ting. »For det første trak en italiensk investor sig så sent, at vi allerede var i gang med at optage filmen. Det kostede os seks millioner kroner, og desuden måtte vi vente i over et halvt år på penge fra England. I den tid faldt dollaren med 20 procent, hvilket kostede os fire millioner kroner. Den slags kan man ikke gardere sig for«. »Da vi omsider stod med en færdig film, som skulle have verdenspremiere på Sundance Film Festival, og som flere anmeldere allerede havde skrevet pænt om, håbede vi at kunne få dækket noget af tabet ved at få filmen ud i biograferne. Men det gik som bekendt heller ikke«, siger Henrik Danstrup til det faktum, at kun 6.149 danskere gik i biografen for at se 'Fear X'. Over for Politiken bekræfter Henrik Danstrup, at man havde 'completion bond' på filmen (en forsikring, der dækker filmens færdiggørelse i tilfælde af uheld, økonomiske problemer, osv., red.). Men den dækker ikke, når det er finansieringsgrundlaget, der skrider. Men hvem er det, der har penge til gode i NWR, bortset fra jer selv? »Det er nogle enkelte filmarbejdere, som har en aftale om at få udbetalt tre procent af lønnen som pension. Det drejer sig om cirka 60.000 kroner. Resten af kreditorerne skal findes blandt leverandører af filmudstyr«, siger Henrik Danstrup. Og så er der naturligvis Det Danske Filminstitut, som samlet har skudt cirka 4,5 millioner kroner i 'Fear X'. »Men vi havde ikke regnet med at få pengene igen, da vi bevilligede dem«, siger områdedirektør for produktion og udvikling, Lars Feilberg. Interessant fiasko »Hvis en dansk film får overskud, skal vi have vores penge tilbage - helt eller delvist. Men med 'Fear X' vidste vi, at der var tale om en smal film, som aldrig ville kunne tjene sig selv ind igen. Vi har fået, hvad vi ville have, nemlig det, jeg vil kalde en 'interessant fiasko'. Vi har fået meget filmværdi for pengene, og det havde været meget mere frygteligt, hvis filmen aldrig var blevet lavet«. Så Nicolas Winding Refn og Henrik Danstrup kan godt få støtte en anden gang fra Det Danske Filminstitut? »Ja, det kan de. Faktisk har deres nye selskab allerede fået manuskriptstøtte til filmen 'Billy's People'. Vi ser på det kunstneriske. Og så går vi ind og forsøger at hjælpe filmen 'Fear X', så den ikke kommer i klemme i konkursboet. Filmen er blevet solgt til de lande, den skal sælges til, og den har haft sit liv i de danske biografer. Som en del af boet vil vi gå ind og sikre, at filmen fortsat kan komme med til filmfestivaler rundt om i verden«. »Men det er da klart, at vi helst ser så få konkurser af den her slags som muligt. For film skulle gerne blive et attraktivt investeringsområde, både nationalt og internationalt. Og jeg tror heller ikke, at vi vil opleve et øget antal konkurser. For danske producenter er blevet meget dygtigere til at manøvrere, også i den internationale branche«, siger Lars Feilberg.