Woodstock på skinner

Lyt til artiklen

En af rockens mest sejlivede myter fortæller om et tog fyldt med nogle af 1960'erne og 1970'ernes største rockikoner, som krydser Canada i 1970, mens de holder én lang fest, som ingen ønsker at stoppe igen. Nu viser det sig, at festen er foreviget i mere end 50 timers levende billeder og lyd, som nu er redigeret ned til 90 minutters ubetinget nostalgisk guf i form af dokumentarfilmen 'Festival Express'. Filmen havde verdenspremiere forleden på Toronto Film Festival. Og efter publikums reaktioner på Internet Movie Data Base at dømme, samt reporter Tom Cohen fra Associated Press, så lever filmen helt op til myten. »Jeg ved ikke, hvor I har været hele ugen«, siger Janis Joplin til publikum i Calgary hen mod slutningen af turneen, »Men vi har altså været til fest«. Og hvilken fest. Her ses Jerry Garcia og Buddy Guy jamme sammen, syreblandet whisky går på tur mellem musiklegenderne, der synger døgnet rundt, mens toget pløjer tværs over den canadiske prærie. Canadisk udgave af Woodstock Det var promotorerne Ken Walker og Thor Eaton, der ønskede at skabe en slags canadisk Woodstock et års tid efter the real thing og et halvt år efter, at idealerne om peace, love and music var blevet smadret ved den ekstremt voldelige Altamontfestival i Californien. De fik trommet folk som Janis Joplin & The Full Tilt Boogie Band, The Grateful Dead, The Band, Delaney & Bonnie & Friends (med bl.a. Eric Clapton), Sha Na Na og Jerry Garcia sammen i et tog med 17 vogne - og så var der ellers afgang fra spor 1. 'Festival Express' viser bl.a. Janis Joplin i al sin rå udblæsning i numrene 'Cry Baby' og 'Tell Mama'. Her kun tre måneder før sin død af en overdosis heroin er hun stadset ud i sit outfit fra albummet 'Pearl' med lyserød fjerboa i håret etc. Og netop Janis Joplins død bærer sin del af skylden for, at materialet først kommer frem nu. I årevis har de to producere af filmmaterialet således kæmpet ved adskillige domstole for rettighederne til optagelserne. Optagelser fra fire koncerter Selv om publikum får en udførlig indsigt i den rullende fest, så består langt det meste af filmen af optagelser fra de fire koncerter i Toronto, Winnipeg, Calgary og Vancouver. Dynamisk fotograferet af Peter Biziou, som senere fik en Oscar for fotoarbejdet i filmen 'Mississippi Burning'. Bob Smeaton har klippet herlighederne sammen med Eddie Kramer, som tidligere har arbejdet sammen med Jimi Hendrix og Led Zeppelin. Og ifølge Bob Smeaton skal vi nok regne med, at disse optagelser er de sidste fra de store festivalers æra. »Der findes simpelt hen ikke mere materiale i kældrene rundt omkring. Der eksisterer ikke mere. Dette har været som at finde The Holy Grail«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her