0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Et hop mod skyerne

Selv om der ingen priser var til Jørgen Leth, gav festivalen i Venedig på anden måde guldrandet afkast til den danske original. Guldløven gik i år til Rusland.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jeg gik på skyer bagefter«, fortæller Jørgen Leth om sine følelser efter at have modtaget flere minutters stående ovationer i Sala Grande, da hans og Lars von Triers 'De 5 benspænd' tidligt på Venedigfestivalen blev vist for et festklædt publikum. Og i nogle dage var det alt nok. Rundt omkring på kanalerne i Venedig blev den danske filmmand genkendt og spontant hyldet af vildt fremmede medlemmer af det multinationale folkeslag Cineasterne.

Jørgen Leth nød virakken og gik ud fra, at prisen i modstrømskonkurrencen Controcorrente nok ville gå til Sofia Coppolas roste spillefilm 'Lost in Translation'. Men så begyndte rygterne at løbe inden spærretid. Juryen i Controcorrente-konkurrencen havde spærret sig inde og for længst overskredet sin deadline, og hvis rygterne talte sandt, var den omdiskuterede danske film en af kandidaterne i opløbet. Jørgen Leths forhold til den kommende prisuddeling blev pludselig mindre afslappet.

Leth nærlæste Controcorrentes formålsparagraf, »nytænkning, kreativ originalitet og alternative filmiske kvaliteter«, og dér passede den danske tackling af filmsprogets konventioner jo som fod i hose. Hvorvidt 'De 5 benspænd' var med i opløbet eller ej, får man næppe nogensinde at vide. Smokingen, der i filmen bliver luftet i Bombays slum, måtte blive i skabet hos mølkuglerne. Vinderen i modstrømskonkurrencen blev den armensk-kurdiske 'Vodka Lemon'. Der blev ingen priser til Leth.

»Jeg ville være et skarn, hvis ikke jeg var blevet glad for at have vundet«, indrømmer Leth i telefonen fra Danmark, da resultatet står klart.

»Det ville have lunet med en pris på dette tidspunkt i karrieren, men jeg må trøste mig med at have fået en overvældende modtagelse i Venedig«.

Men Leth forlod på ingen måde Venedig tomhændet. Den danske veteran oplevede at blive talk of the town blandt filmfolket, og fornemme omtaler i bl.a. Variety og The Guardian har været med til at bane vejen for, hvad der kan blive en usædvanlig løbebane for en film, der hverken passer ind i kategorien dokumentar eller fiktion.

Når 'De 5 Benspænd' i dag og på torsdag vises på den store amerikanske festival i Toronto, sker det på baggrund af seriøs buzz skabt i Venedig. I England, hvor filmen allerede var placeret hos Channel 4, er rettighederne til biografdistribution og video netop blevet solgt for 75.000 euro, og det er et beløb, som kan måle sig med prisen for en international dansk succes som 'Italiensk for begyndere'.

Druknede i sludder
I Sala Grande var det ellers lørdag aften italiensk for viderekomne, da en på mange måder vellykket filmfestival nummer 60 - der var både kvalitet, spænding, skandaler, stjerner og sex på lærredet i lange baner - nærmest druknede i sludder. Mens festivaldirektør Moritz de Hadeln i den tv-transmitterede ceremoni stadig mere bistert pegede på sit armbåndsur, fortsatte den ca. halvt så store, men så meget desto mere hurtigsnakkende italienske konferencier med at foretage alenlange, entusiastiske interview. Ikke med prismodtagerne, men med de berømtheder, der skulle overrække dem! Ikke alle priserne kom som en overraskelse.

»Jeg er ovenud lykkelig!«, udbrød den tyske skuespillerinde Katja Riemann allerede, da hun steg ud af sin limousine, og så kunne man jo nok regne ud, hvor i hvert fald én af priserne ville havne. Katja Riemanns pris for bedste skuespillerinde for sin præstation i Margarethe von Trottas 'Rosenstrasse' var til gengæld på anden måde en af de større overraskelser. De fleste havde nok Naomi Watts som favorit efter den australske skuespillerindes hudløse præstation i Alejandro Gonzalez Inaritus '21 Grams', men juryer deler ofte sol og vind så lige som muligt, og '21 Grams' fik sin betragtelige luns, da Sean Penn kunne gå på podiet og hente en løve for sin rolle som den døende matematiker Paul Rivers i Inaritus film.

Russisk løve
Aftenens store vinder blev den russiske instruktør Andrej Svjagintsev og hans film 'Vosvrasjtjenie' ('Hjemkomsten'). 40 år efter, at en anden Andrej med efternavnet Tarkovskij vandt i Venedig med 'Ivans barndom', vandt nu igen en billedstærk russisk film med blik på barndom og myte.

Stemningen i Svjagintsevs film er blevet sammenlignet med netop Tarkovskij, og den russiske sejr var et populært og sobert valg. Der var ikke et øje tørt, da den 13-årige skuespiller Ivan Dobronravov med munden fuld af togskinner glædesstrålende gik på scenen sammen med sin instruktør.

Foruden Guldløven modtog Svjagintsev også den såkaldte Fremtidsløve for bedste debutfilm. Blandt forhåndsfavoritterne var både Takeshi Kitanos samuraifest 'Zatoichi' og Marco Bellocchios 'Buongiorno, notte' om Aldo Moros bortførelse.

Kitano modtog en særlig instruktørpris, mens Bellocchio fik en pris for sit manuskript. I Controcorrente måtte Sofia Coppolas 'Lost in Translation' nøjes med en enkelt pris. Den faldt til gengæld fint i hænderne på den unge skuespillerinde Scarlett Johansson, der efter 'Ghost World' og 'The Man Who Wasn't There' hurtigt er ved at markere sig som et af amerikansk films mest spændende nye navne.

Den mandlige pris gik til den japanske skuespiller Asano Tadanobu, der i Venedig har demonstreret sin spændvidde med nærmest perfekte præstationer i to vidt forskellige film. Som stilfuld samurai i 'Zatoichi' og som nørdet selvmordskandidat i Pen-ek Ratanaruangs thailandske 'Last Life in the Universe'. Det var sidstnævnte rolle, der skaffede ham prisen. Jørgen Leth fik ingen pris, men en lille smule dryppede det dog på filmbyen i Avedøre, da den unge argentinske instruktø