Det danske sprog skal styrkes på alle niveauer - fra børnehaven til universitetet. Det anbefaler et udvalg under Kulturministeriet, der torsdag offentliggør det hidtil mest omfattende udspil til en dansk sprogpolitik. Engelske gloser bekymrer ikke Udvalget er mindre bekymret for de engelske gloser, der sniger sig ind i hverdagssproget. Den største fare for dansk som komplet, kulturbærende sprog er de såkaldte domæner, hvor dansk taber til engelsk. »Flere og flere forskere skriver kun på engelsk. Og dansk har fået konkurrence som undervisningssprog på de højere læreanstalter. Desuden er engelsk blevet koncernsprog i mange store virksomheder«, siger udvalgets formand Jørn Lund, direktør i Det danske Sprog- og Litteraturselskab. Det fremgår af rapporten, at 96 pct. af de ph.d.-studerende på civilingeniøruddannelsen har skrevet deres afhandling på engelsk i 2001. Og på Landbohøjskolen har man besluttet, at der udelukkende skal undervises på engelsk på kandidatuddannelserne. Udvalget anbefaler, at der på de truede områder indføres såkaldt parallelsproglighed. Det betyder, at man inden for forskningen, på de højere uddannelser og i erhvervslivet skal sikre, at der bruges dansk ved siden af engelsk. Også fordi danskerne er dårligere til engelsk, end de selv tror. Og derfor risikerer forskere og undervisere at udtrykke det, de kan, i stedet for det, de vil. Kulturministeren: Fornuftigt På pædagog- og læreruddannelserne skal kendskabet til børns sprogudvikling styrkes, så sproglæren i daginstitutionerne og folkeskolen forbedres. Og i gymnasiet skal der lægges større vægt på at skrive og tale klart og forståeligt, hedder det i rapporten 'Sprog på spil - et udspil til en dansk sprogpolitik'. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) synes, anbefalingerne »ser fornuftige ud«: »Min sprogpolitiske redegørelse til Folketinget i november vil i store træk bygge på Lund-udvalgets udspil«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager
Debatindlæg af Lærke Malmbak