Hvad skal Christiania bruges til? Papiret er ikke blankt, når det gælder fremtiden for de 32 hektar fristad i København. Alligevel opfordrer regeringens Christianiaudvalg kreative hoveder og penne til at komme med forslag til en helhedsplan for området - når den åbenlyse hashhandel er væk. Frem til 21. november er der omtrent frit slag for at tænke de gamle, historiske voldanlæg og eksisterende bygninger sammen med nybyggeri, institutioner, parkeringspladser og kommende rekreative områder på området. Samtidig skal der også ryddes op, og i oplægget til konkurrencen understreger Christiniaudvalget, at der også skal tænkes i nedrivning. Således er der ifølge udvalgets optegnelser bebygget 16 procent mere areal, siden Folketinget i 1989 vedtog Christianialoven. Hovedformålet med konkurrencen er at tegne Christiania ind i København som en selvstændig bydel, og området er på forhånd delt op i fire hovedkatagorier: Det tætte bymæssige område, hvor Bådsmandsstrædes Kaserne tidligere lå centreret med en række gamle kasernebygninger. Her ligger kendte bygninger som Fredens Ark og hovedgaden Mælkevejen med to husrækker på begge sider. Et andet og anderledes område er den åbne, landlige del af Christiania, som er placeret omkring de historiske bastioner - blandt andet Wilhelms Bastion og grænsende op til Sophie Hedvigs og Carls bastioner. I det område findes i dag Børneengen. Skovområdet er et tredje hovedområde, og det ligger også ved bastionerne. En del af området er udlejet og faktisk fortsat ret utilgængeligt - især omkring vandgravene. Det fjerde og sidste hovedområde kaldes Dyssen, og det ligger på den østlige side af Stadsgraven. Her lå fra kasernetiden en del mindre, militære bygninger, som er udbygget og i dag tjener som beboelse. Krigserklæring På Christiania er reaktionen på konkurrencen vrede. Både over, at grundlaget for konkurrencen er præget af fejl, og over, at der slet ikke taget højde for de nuværende beboer. »Vi bor altså 800-1.000 mennesker herude, og vi har boet her i årevis. Med et pennestrøg forsøger man at fjerne os og måske foreslå bygninger revet ned over hovedet på os. Bygninger, som vi har betalt leje for - det er en krigserklæring«, siger Peter Post, christianit gennem 18 år og talsmand for Staden. Af graverende fejl peger christianitterne på, at opgørelsen over nybyggeri er helt ude af proportioner, fordi kortmaterialet i konkurrencemappen er tegnet fra luften. »Og her kan man åbenbart ikke se forskel på et halvtag over en skraldespand og et nyt hus«, siger Peter Post bittert. Han er også utilfreds med, at der i konkurrencebetingelserne ikke er skrevet et ord om Christianias særlige selvforvaltning. Som en formel reaktion på idékonkurrencen, har Christianias advokater, Knud Foldschack og Lulle Forchammer, skrevet til Christianiaudvalget, som har sæde i Finansministeriet og bedt om en forsikring for, at de nuværende beboeres rettigheder respekteres i fremtiden. Hvis det håndslag ikke kommer, vil advokaterne udtage tre prøvesager og gå til domstolene med den påstand, at christianitterne som lejere er beskyttet af lejeloven og derfor ikke umiddelbart kan sættes på porten.