0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

En flygtning krydser sit spor

Store doser af ensomhed og disciplin skulle og skal der til for at betræde den unikke sti gennem dansk musik, som er Martin Halls. Den 40-årige musiker ser ud over 25 års reaktioner og konfrontationer, kampgejst og åndelig sult.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Foto: Jan Grarup

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Åndelig sult. Dannelse. Disciplin. Venlighed. Rationalitet. Kampgejst. Og en vis flamboyance. Det er de centrale indtryk efter tre timer i selskab med Martin Hall. Sanger, komponist, instrumentalist, forfatter. Han ringer på døren klokken 15.00 dut. Har fine kager med. Kommer aldrig tomhændet. Og fylder lejligheden med ordet, som han tror så inderligt på. »For mig er ordet helligt. Hvis jeg siger noget, er det det samme, som at jeg gør det«. Ord, som stråler af refleksion, rige, mangefarvede erfaringer, indædt kamp for at forstå verden, sig selv, fortiden. Og der er allerede masser af fortid.

R.A.F. hedder begyndelsen på Halls musikalske virke i 1978. Han er 15 år. De fire knægte har tre egne numre og fire coverversioner af David Bowie og Sex Pistols. Året efter følger eksperimentalrockgruppen Identity, der i 1980 muterer til navnkundige Ballet Mécanique - rammen om den første storm om Halls person.

Opløsning for åbent tæppe. 1982
»Jeg var bestemt ikke nogen munk, og det er klart, at hedonismen i den verden også er en del af dannelsesrejsen og selvudviklingen. Men alle eksperimenter kræver også, at du hele tiden nulstiller og holder regnskab«. Hall tror ikke længere på Ballet Mécanique og er træt af sine bandmedlemmers formålsløse misbrug. Som afslutning på trioens koncert i Saltlageret i København 15. oktober bliver en pressemeddelelse projiceret op på bagvæggen. Blandt andet: »Da vores egen renhed begyndte at blive infiltreret af tvivl og angst for kommende uhelbredeligt svineri, blev vi tvunget til at skære helt ned til benet og fjerne det forrådnende kød«. Bandet erklæres opløst, der måbes, og repræsentanterne for multinationale CBS, der har udgivet deres to album, forlader koncerten i raseri. De har aldrig været ude for noget lignende. »Jeg så det som noget helt hygiejnisk at afslutte det klart og tydeligt. Andre havde en anden oplevelse af det«.

Årene - 40 af dem den 26. april - har været nænsomme. I dag lever han et renfærdigt liv, undgår mange officielle arrangementer - »røg og larm« - og har fundet nogle sundere kostvaner. Årene synes først og fremmest at have koncentreret sig om en uddybning af hans smilemuskulatur. Han er h