Flere nordjyske fagforeningsledere giver nu politikerne klar besked om, at de bør udskyde opførelsen af det storstilede Musikkens Hus i Aalborg til omkring en halv milliard kroner for ikke at måtte at spare yderligere på servicen til børn og ældre, skriver Nordjyske Stiftstidende. »Det er såmænd udmærket, at vi får sådan et musikhus. Men der er nogle basale behov, som er vigtigere at få dækket først. Arbejdsløsheden stiger, og de økonomiske udsigter er ikke for gode. Man kan godt spørge sig selv, om det er det rigtige tidspunkt at bygge Musikkens Hus«, siger Finn Børge Jensen og Eddie Christensen, formænd i to SiD-afdelinger i Aalborg med tilsammen godt 4.000 medlemmer. Staten betaler 500 millioner kroner De mener, der er mange ting i Aalborg Kommune, der er vigtigere end at få bygget Musikkens Hus. Såsom en bedre personalenormering i ældreplejen, renovering af skolerne, reparation af de hullede veje og renholdelse af byen. Aalborg Byråd har givet tilsagn om 60 millioner kroner til projektet, og amtet kommer med nøjagtigt samme beløb. Fonde og private bidrager med i alt 55 millioner kroner, mens staten betaler resten af de 400-500 millioner kroner, som Musikkens Hus ventes at koste. (Ritzau)
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce