Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Knud Poulsen er død

Journalister har generelt en dårligere presse end de fleste andre mennesker. Knud Poulsen var ingen undtagelse. Han var en kontroversiel og ukonventionel person i mange sammenhænge.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Mandag døde Knud Poulsen, 83 år. Han var engang en af Danmarks mest læste og beundrede journalister, hædret med Cavlingpris i de tider, da det ikke drejede sig om at pirke til pædofilisager i omegnsbladene, men om at holde befolkningen tænkende og i ånde med daglige udfordringer og satirisk analyse af menneskelig og politisk dårskab.

I hvert fald for de danskere, der læste Politiken dengang i 1950'erne og begyndelsen af 1960 erne, da Knud Poulsen skrev daglig klumme under pseudonymet Dråben, den, der fik bægeret og så meget andet til at flyde over af fryd eller forargelse.

En fornyer
Desuden fornyede han interviewgenren med pågående og musikalske nærbilleder af de personligheder, som vakte opsigt med deres meninger eller deres talent.

I den rappe dialog underspillede han ikke interviewerens rolle. Knud Poulsen var et skrivetalent, der uden videre uddannelse, men alene på sin naturlige begavelse begyndte som journalist på Politiken i 1946 efter læreår på de to nu afdøde københavneraviser Aftenbladet og Nationaltidende (Dagens Nyheder).

Mere københavner end de fleste
Postmestersønnen fra Fjerritslev blev mere københavner end de fleste. Hans tonefald var hovedstadens, hans arrogance næret af Rådhuspladsens aldrig svigtende vækstbetingelser for selvværd.

Snob og socialdemokrat var han også, men et særligt nemt og venligt menneske var han ikke. Det vitriole vid, som var hans force i den personlige journalistik, brugte han nådeløst uden altid at skelne spurve fra høge, når kanonen først var ladt.

Knud Poulsens skrivetalent var så ubesværet, vidende og præcist, vidt forskelligt i sin art fra hans samtidige Bo Bojesen, men de havde samme niveau.

Nærtagende
Nærtagende til det paranoide kunne han også være, og da han i begyndelsen af 1960 erne blev forbigået i opløbet til en chefredaktørpost på bladet, blev han så krænket, at han gik og smækkede så meget, som man nu kan smække med den berømte svingdør i Politikens hus.

Han tilgav det aldrig. Bo Bramsen, der blev ansvarshavende chefredaktør, valgte i stedet Harald Engberg i erkendelse af, at en fornem solist som Knud Poulsen ikke nødvendigvis også ville være en god dirigent. Politiken og Poulsen kom aldrig på talefod igen.

Allerede inden han forlod Politiken, havde Knud Poulsen udfoldet sig som vittig romanforfatter med 'Dyden går amok', der blev filmatiseret og efterfulgt af endnu flere filmmanuskripter som 'Vor berømte landsmand', 'På tro og love' og 'Vi som går stjernevejen'.

Konsulent for tv
Efter afskeden med Politiken blev Knud Poulsen fast radiokommentator, og Niels-Jørgen Kaiser gjorde ham til konsulent for tv's underholdningsafdeling.

Her opstod det kreative miljø, der efter engelsk mønster skabt en ny genre i dansk tv, den satiriske ugejournal i programmerne 'Hov, hov' og 'Uha, uha', hvor det boblede af sjov med holdning fra penne som Johannes Møllehaves, Paul Hammerich, Lise Nørgaards, Benny Andersens, Jens Louis Petersens og Poul Holcks.

'Lorteland' i flyvehøjde
Hele Glistrupperiodens indestængte, danske surhed og ureflekterede vrede samlede sig i Buster Larsens fortsatte monolog om 'Lorteland', som Knud Poulsen holdt i flyvehøjde fra først til sidst.

Også Blæksprutten forsynede han i en årrække med udsøgt syrlighed.

Teaterdirektør
Teatret havde Knud Poulsens store bevågenhed, men det blev ikke her, han kom til at høste sine laurbær, det var som journalist og satiriker.

I begyndelsen af 1970 erne blev han direktør for både Gladsaxe Teater og Det Ny Teater. Han satte store, gode forestillinger op som 'Jeppe på bjerget' med Buster Larsen, 'Købmanden i Venedig' med Erik Mørk og Susse Wold, 'Medea' med Bodil Udsen og 'Ismanden kommer' med Henning Moritzen.

Introducerede Bob Wilson
Indimellem serverede Knud Poulsen revyer af vekslende valør PH-collagen 'Kys det hele fra mig' med Bodil Kjer var den bedste.

Kritikerne bebrejdede ham, at han ikke magtede at give sit repertoire linje og engagement, men det må noteres, at det var ham, der først bragte Bob Wilson til Danmark, længe før nogen havde hørt om ham endsige set hans teater.

Slog sig ned i Paris
Da både blad- og teaterkarrieren var slut i 1986, slog Knud Poulsen sig ned i Paris, men for få år siden var han så plaget af sygdom, at han vendte hjem til Danmark, hvor han tilbragte sine sidste år på et plejehjem. Knud Poulsen var gift med museumsdirektør Hanne Finsen.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden