Udenlandske turister i Cuba skal medbringe bøger på spansk eller andre hovedsprog og forære dem til de uafhængige biblioteker, der skyder op i landet. For cubanerne kan ikke længere læse de bøger, de ønsker at få adgang til, lyder budskabet fra lederen af bevægelsen for frie biblioteker i Cuba, Ramon Humberto Colas. Indsamler Han er på en rundrejse til europæiske hovedstæder med det formål at indsamle penge og bøger til bibliotekerne, som han var med til at oprette i 1998. »I 1998 sagde Fidel Castro i en tale på den internationale bogmesse i Havana: I Cuba er der ikke forbudte bøger. Vi mangler penge til at købe dem for. Vi fulgte opfordringen og oprettede selv et bibliotek«, fortalte Ramon Colas forleden i Stockholm. Året efter blev han og konen arresteret, senere frigivet, og i dag arbejder han på universitetet i Miami. Ramon Colas rundrejse finder sted samtidig med det cubanske styres markering af 50-året for de revolutionære kræfters angreb på Moncada-garnisonen i Santiago de Cuba, der blev indledningen til revolutionen mod det USA-støttede og brutale styre under diktatoren Batista. Men stemningen er trykket og præget af aggressive udfald mod især EU på grund af EU's protester mod arrestationerne af en række forfattere og intellektuelle i foråret. Blandt flere af de arresterede er også lederne af de uafhængige biblioteker. Hårde domme Ifølge Ramon Colas er de omkring 100 uafhængige biblioteker, der typisk er indrettet i private hjem, åndehuller for befolkningen, der kun har adgang til den litteratur, styret givet dem adgang til. Flere af dem tilbyder også læserne udenlandske aviser som de spanske El Pais og El Mundo, store latinamerikanske aviser eller amerikanske som International Herald Tribune. Flere europæiske landes ambassader stiller også bøger og litteratur til rådighed. I april lukkede myndighederne 20 af disse biblioteker og arresterede 14 frivillige bibliotekarer, hvoraf en enkelt blev idømt 24 års fængsel. De typiske anklager lyder på udbredelse af fjendtlig propaganda eller samarbejde med udenlandske efterretningsvæsener. Bølgen af arrestationer, som kom efter massive krav om politiske reformer og demokratisering, der også vækker genklang i dele af det regerende kommunistiske parti, fik især EU til at reagere voldsomt med trusler om, at den økonomiske hjælp fra EU bliver indstillet. Den cubanske regering svarede igen med protestdemonstrationer, hvor Fidel Castro bl.a. satte lighedstegn mellem den spanske regeringschef Jose Maria Aznar og ledende nazister. Og sidste uge fastslog 'el lider Maximo', at Cuba godt kan klare sig uden EU's støtte. De cubanske myndigheder betragter de uafhængige biblioteker som rene rekrutteringscentraler for oppositionelle kræfter, og de fremhæver, at aktivisterne i bibliotekerne alle er medlemmer af forbudte oppositionspartier, der modtager penge fra USA. Samtidig minder myndighederne om, at Cuba er det land i Latinamerika, der har flest offentlige biblioteker per indbygger, og at uddannelsesniveauet er på højde med niveauet i flere europæiske lande. Embargo skader Men Ramon Colas og de øvrige aktivister peger på, at enhver kritik af regeringen bliver mødt med undertrykkelse og fængsling. Samtidig fremhæver de, at myndighedernes greb om det intellektuelle liv tager til, og at censuren også rammer udvalget af bøger i de offentlige biblioteker. Det afviser regeringen pure og henviser til, at den dårlige økonomi sætter grænser for indkøb af bøger. De økonomiske problemer hænger sammen med den mangeårige amerikanske blokade af Cuba, lyder det fra regeringen. I Amnesty Internationales seneste rapport om undertrykkelsen i Cuba giver menneskerettighedsorganisationen til en vis grad de cubanske myndigheder ret. Embargoen skader cubanernes mulighed for at få adgang til blandt andet kultur, skriver Amnesty og peger på, at pengene til bogindkøb f.eks. er små. Men samtidig bruger regeringen blokaden som en undskyldning for alt det, der ikke fungerer, understreger Amnesty og konkluderer, at det cubanske styre i 50-året for kampen mod Batista-diktaturet gør sig skyldigt i meget grove overgreb på menneskerettighederne. Mister observatørstatus Det rammer også pressen og den franske journalistorganisation, Reporters sans Frontieres. Efter stærkt pres fra Cuba har FN frataget organisationen dens plads som observatør i FN's Menneskerettighedskommission. Paradoksalt nok består flertallet af medlemmerne af lande, der dagligt gør sig skyldig i overgreb på menneskerettighederne, og Reporters sans Frontieres' forbrydelse var at deltage i protester og aktioner mod arrestationen af uafhængige og kritiske cubanske journalister.