Det globale bal på Roskilde Festival

En af musikerne på Ballroomscenen i år er den 53-årige Salif Keita.   Foto fra coveret til cd en  Moffou
En af musikerne på Ballroomscenen i år er den 53-årige Salif Keita. Foto fra coveret til cd en Moffou
Lyt til artiklen

Det er seks år siden, Ballroom-scenen første gang inviterede Roskildes publikum på verdensmusik. Ikke fordi musik fra 3. verdenslande var begyndt at sætte sig på salgshitlisterne i synligt omfang. Heller ikke fordi Roskilde Festival ville være politisk korrekt ved at købe økologisk musik i de fattige lande, understreger Ballrooms booker Peter Hvalkof: »Den musikpolitiske vision med Ballroom har hele tiden været, at vi ville præsentere kvalitetsmusik, man ellers ikke har mulighed for at høre. Det er musik, man normalt skal rejse efter til Paris, London eller andre metropoler, hvor der er en helt anden relation til 3. verdenslandes kultur, end der er i Skandinavien«. Masser af genrer Da Ballroom åbnede første gang, var tanken først og fremmest at skabe en scene for glad musik, man får lyst til at danse til. »Men det skulle selvfølgelig være noget musik, vi ikke præsenterede på andre scener. Og eftersom vi har andre scener til elektronisk dansemusik og mere dansabel rock, så blev Ballroom hen ad vejen verdensmusikkens scene. Men verdensmusik er jo altså ikke én bestemt ting. Ballroom er den scene, som præsenterer flest genrer. Fra marokkansk trancemusik til brasiliansk samba, cubansk son, pakistansk sufimusik eller mongolsk strubesang«. Populær blandt publikum På Roskilde Festival stemmer folk i bogstaveligste forstand med fødderne. Hvis publikum ikke bryder sig om musikken i det ene telt, går de bare et andet sted hen i supermarkedet. Publikum har hvert år stemt for, at Ballroom er en god idé. »Det er i høj grad der, publikum får nogle oplevelser med musik, de ikke kendte på forhånd. Den slags oplevelser er en vigtig del af Roskilde Festivalens identitet. Men det er ikke alle koncerter, der har været en succes. Med Ballroom har vi erfaret, at mere spage verdensmusikalske genrer klarer sig mindre godt på festival«. Tidligere har Ballroom levet et mere afsondret liv en længere gåtur væk fra de centralt placerede scener. Det er nu ændret. I år bor Ballroom ved siden af den elektroniske dansemusik på Metropol-scenen. Flytningen er en markering af, at Ballroom ligesom Metropol lægger op til dans. Og det er der taget hensyn til i årets program, siger Peter Hvalkof. »Nogle af de mere akustiske ting er gledet ud i år, fordi vi er nødt til at se, hvordan naboskabet mellem den digitale dansescene og vores mere analoge fungerer. Det har betydet, at programmet på Ballroom er blevet mere nutidigt, end det nogensinde har været før«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her