Roskildefestivalen er fest, farver og musik. Men åbningen bliver præget af lidt mere dystre toner, når festivalen bliver ramme om markeringen af FN's internationale dag mod tortur. FN's generalforsamling udråbte i 1997 26. juni til international dag til støtte for torturofre. Og desværre er der rigeligt at gøre. Mennesker bliver daglig udsat for tortur i 106 lande. Metoderne til ydmygelse og nedbrydning af andre mennesker bliver mere og mere udspekulerede. Der er trods alt fremgang at spore, for Amnesty Internationals forrige tal lød på 111 lande, hvor fanger bliver tortureret og mishandlet. 133 lande har ratificeret FN-konventionen mod tortur, som på dansk initiativ fik en vigtig tillægsprotokol sidste år. Den gør det blandt andet muligt at besøge fængsler og andre steder, hvor personer er frihedsberøvet. Flygtninge i klemme USA var et af de fire lande, der stemte imod på FN's generalforsamling sidste år. Danmark pressede under de ti år lange forhandlinger derimod hårdt på for tillægsprotokollen, og sagen om fangerne på den amerikanske Guantánamobase i Cuba understreger vigtigheden af at kunne gennemføre den slags kontrol. »Det var et godt stykke diplomatisk arbejde fra dansk side og en stor sejr«, siger Tue Magnussen fra RCT, Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre. Men ifølge ham viser Guantánamosagen også nødvendigheden af, at ikke kun jurister og diplomater, men også læger og eksperter i fængselsforhold får adgang. Budskab I et budskab til deltagerne i Roskilde Festival vil FN-generalsekretær Kofi Annan påpege, at der fortsat er lang vej, inden tortur er afskaffet. Men både konventionen og tillægsprotokollen giver nye muligheder, mener han. Ifølge Tue Magnussen er det f.eks. vigtigt, at konventionen nøje definerer begrebet tortur for præcis at kunne gribe ind. Konventionen slår fast, at forbuddet mod tortur er totalt. Man kan for eksempel ikke påberåbe sig at have handlet efter ordrer. Der er også forbud mod at udvise mennesker til lande, der praktiserer tortur, og her kan selv et land som Danmark komme i klemme. Det viser sagen om den 22-årige iraner Ashkan, der blev udvist fra Danmark til Iran i 1999. Kort efter ankomsten blev han arresteret og i to år udsat for tortur. Det blev dokumenteret, da han efter flugt fra Iran dukkede op i Grækenland sidste efterår. »Meget afhænger altså af, om FN's medlemslande tager konventionen alvorligt, og den har svagheder«, indrømmer Tue Magnussen, der alligevel er optimistisk. »Det er ligesom med fartsyndere: Det er nemmere at fange dem, når der er klare grænser og regler«.