Det er sjælden sjovt at måtte erkende, at man er uvidende. Men når det sker i form af Lars Thomas' bog '1003 ting du ikke vidste du ikke vidste', gør det ikke så meget. For eksempel skammer man sig ikke over at blive belært om, at Doris Irish i Stockton købte en elpære i 1941, som stadig kan lyse. Eller at der blev vedtaget en lov i den amerikanske stat Kentucky i 1901, som pålagde bilister at skille deres bil fuldstændig ad, når de så en hest nærme sig, gemme delene i en hæk, og først samle bilen igen, når hesten var passeret. Få år forinden havde læger i øvrigt advaret mod fartlidenskaben - de mente, at bilistens lunger ville eksplodere, når farten kom over 30 km i timen. Bund i basketballkurve Bogen er praktisk nok inddelt alfabetisk, så man kan bekæmpe sin uvidenhed systematisk, men det går også fint bare at læse på må og få - ganske som det kan være fornøjeligt at gøre i et leksikon. På begge måder kan man for eksempel finde ud af, at det på imponerende vis er lykkedes at sætte farten op i en basketballkamp. Da sporten blev opfundet i 1891, var der nemlig bund i kurvene, så bolden måtte hentes ned af en mand med en stige, hver gang der var scoret. Fremskridt for sygeplejen På samme måde er det gået fremad inden for sygeplejen, hvor den berømte Florence Nightingale afviste at tro på bakteriers eksistens, selv om de tog livet af halvdelen af hendes patienter. Det er også blevet slået fast, at den ungarske læge Ignaz Semmelweis havde ret, da han i 1850'erne luftede den tanke, at det kunne vise sig gavnligt, hvis personalet på et af Wiens største hospitaler af og til vaskede hænder. Hospitalsledelsen mente, at det ville være besværligt og tidsspilde. Et andet eksempel på myndigheder på afveje findes i middelalderen, da kirkens ledelse mente, at pesten kunne skyldes, at man gik i for smarte sko. Bævere og silkehatte En anden teori, som dog rummer elementer af fornuft, er George Perkins Marsh' formodning om, at fremkomsten af silkehatten ville forøge forekomsten af vådområder i USA. Den nye form for hovedbeklædning ville mindske behovet for pelshuer og dermed forøge bestanden af bævere, der med deres dæmninger sørgede for at oversvømme store landområder, mente han. Heliumfyldte møbler Opfindelser har også deres plads i bogen. I 1899 udtalte chefen for det amerikanske patentkontor, at der nu var opfundet alt, hvad der kunne opfindes. Han tog som bekendt fejl. Amerikaneren William Calderwood skiller sig for eksempel positivt ud med sit påhit fra 1989: heliumfyldte møbler. De svæver under loftet og frigiver dermed en masse rar gulvplads. Vil man sidde, hiver man bare en stol ned med et reb. Svært at tjekke Bogen rummer også oplysninger, som det kræver stor tålmodighed at efterprøve. For eksempel at man kan få 5.000.000.000 tændstikker ud af en enkelt californisk kæmpefyr. Vanskeligt, om end på en anden måde, er det også at forvisse sig om, at det på Jupiters måne Io sner med svovl, eller at det kan regne med svovlsyre på Venus. Hvis man efter endt læsning har appetit på flere underlige bøger, rummer Lars Thomas' bog en henvisning til den amerikanske zoolog Roger M. Knutsons værk 'Flattened Fauna'. Det er en håndbog over trafikdræbte dyr, hvor farveplancher viser, hvordan man skelner mellem en fladtrykt tudse og en fladtrykt frø. Det ved de færreste.