De læser i hvert fald mange bøger brødrene Larry og Andy Wachowski. Så meget ved man om de to hemmelighedsfulde og pressesky herrer på 37 og 35 år, der for angiveligt længe siden undfangede ideen om en hel 'Matrix'-trilogi, der nu konkluderes med 'The Matrix Reloaded' og siden 'The Matrix Revolutions'. Platon og vildledningen Den yngste læser flest science fiction-bøger og drikker øl, den ældste foretrækker filosofi og vin. Og mens de første læsevaner kommer filmene til gode, så kan man diskutere, om de andre klæder actionbragene. Men vi kan da takke Larrys kendskab til Platons hulelignelse for selve filmenes grundpræmis: at vi almindelige mennesker bliver ført bag lyset. Det, som i filmen er den formørkede, dystopiske virkelighed, hvor maskinerne regerer, er bare hos Platon ideernes verden, hvor fornuftens sol skinner. Og den digitale illusion er i Platons udlægning skygger kastet op på en hulevæg, hvor mennesker sidder med ryggen til ideernes verden og muntrer sig med fænomenernes ditto. I lidt fri fortolkning. Masser af Kung Fu I dag stiller vi lidt større krav til visuel vildledning, og 'The Matrix' satte nye standarder for dette i 1999. Ikke mindst takket være den teknologiske landvinding 'bullet time', hvor kameraet synes at dreje 360 grader omkring et fastfrosset objekt, der burde bevæge sig - som for eksempel heltinden Trinitys kung-fu-spark. Dét blev kopieret i både 'Shrek', 'Scary Movie' og 'Charlie's Angels', og ikke overraskende har Wachowski Bros. besluttet at slide sig fri af efterlignerne med to midler: penge og tid. Et par eksempler fra 'Reloaded': Vores maskinkode-messias Neos kamp mod 100 versioner af jakkesætslamberten Agent Smith, som har lært at formere sig som en virus, tog alene 27 dage at indspille. Og til en helt urørlig biljagt fik man da bare bygget et over tre kilometer langt motorvejsloop komplet med afkørsler og broer. Budgettet for de to film tilsammen skydes til over 300 millioner dollar, og indspilningerne tog 270 dage. Action sælger Det er selvfølgelig primært de psykotisk gennemarbejdede actionsekvenser, der sælger filmen, dernæst universets meget sammensatte detaljerigdom og filmens coolness og unisexappeal indpakket i haute couture, latexlir og kække solbriller. Men det er også grænseløsheden i 'Matrix'-filmene, der forfører så effektivt. Ophævelsen af naturlovene og indsættelsen af langt sjovere drengerøvslove, der for eksempel forvandler Neo til superhelt og Smith til ditto skurk. Akkurat som i det moderne computerspil. Det var knap så sjovt dengang, man i 1982 blev suget ind i et andet matrix, i det tidlige computerspils verden i filmen 'Tron'. For der var ikke så meget action jackson over 'Trons' kampscener, der delvist var inspireret af datidens kantede 2D-spil. I dag gælder det den definitive 3D-illusion, og for endegyldigt at suspendere virkeligheden har 'Matrix'-teknologiteamet til 'Reloaded' og 'Revolutions' opfundet 'Virtual Cinema': Fem digitale ultrahøjopløsningskameraer filmer en skuespillers utallige ansigtsudtryk, hvorefter disse enorme mængder af data proppes i highend-computere, der så at sige udregner en virtuel skuespiller. Skuespilleren kan herfra replikeres og duplikeres ubegrænset - som med 100 x Agent Smith - men den såkaldte 'universal capture' kan også bruges til at placere den digitale inkarnation i en hvilken som helst situation og under enhver tænkelig kameraindstilling. »Hvordan har du det med det?«, spurgte Newsweek i januar hovedrolleindehaver Keanu Reeves. »Well, der er en vis grad af ambivalens i forhold til det«, lød svaret. Visuel strøm Men ikke kun øjet forføres i 'Matrix Reloaded'. I en god biograf er filmen også en både sonisk og sågar håndfast fysisk oplevelse. Actionbragene ryster i mellemgulvet, og så udforskes en form for, lad os kalde det 'techno cinema', hvor technorytmens dunkende puls forfører øret og går i ét med den visuelle strøm. Det demonstreres i en primal ravescene, men bruges også smukt i motorvejsjagten. Forførelsen er total. 'Wachowski Manifesto for the Global Domination of Pop Culture', stod der på Larrys notesblok i en flyver hjem fra Japan-premieren på 'Matrix' i '99. Her blev den enorme strategi, som de næste par måneder vil oversvømme mainstream, opridset. Ikke kun to sequels, men også den animerede kortfilmsamling 'The Animatrix', websitet whatisthematrix.com og det selvstændige computerspil 'Enter The Matrix'. Monopol er aldrig en god ting ... Ligesom det også er ironisk, at en film om, at menneskeheden bliver ført bag lyset af maskiner, bruger en hær af maskiner til at føre menneskeheden bag lyset ... Men nogle gange vil man bare gerne forføres.