Dystre og rædselsvækkende, fyldt med vold og vanvid. Turister i tusindtal strømmer hvert år til Prado-museet i den spanske hovedstad Madrid for at beskue kunstmaleren Francisco de Goyas såkaldte 'Pinturas Negras' - de Sorte Malerier. Men der bliver nu sået tvivl om, hvorvidt de 14 malerier i virkeligheden stammer fra den berømte kunstmalers egen hånd. Værker som 'Saturno' og 'Duelo de garrotazos' kan være gjort af kunstnerens søn Javier og har sandsynligvis været en del af en spekulativ forretningsdeal. Det hævder den spanske kunsthistoriker Juan José Junquera, ifølge avisen The Independent, i maj-udgaven af det spanske magasin Descubrir el Arte. Eneste overlevende søn Junqueras artikel er skrevet i forlængelse af hans biografi om Francisco de Goya, som inden længe bliver udgivet i England. Javier Goya, som var den eneste af kunstnerens sønner, der overlevede barndommen, skulle ifølge Junquera have været en selvhøjtidelig fyr, som var en talentfuld amatør og kendte sin fars værker til perfektion. Og han kan altså være skaberen af de 14 dunkle malerier. Vil befri verden for uægte Goya-værker »Det mest overraskende er manglen på dokumentation om disse værker. Goya refererede aldrig til disse fresker gennem sit liv, og ingen af hans venner nævnte dem nogensinde. Det er meget mærkværdigt. Det første, vi hører til dem, er i 1868, 40 år efter at Goya døde, og efter Javiers død i 1854«, siger Junquera og mener ifølge The Independent, at Prado-museet bør nedsætte en international videnskabelig kommission til at befri Goya-samlingen for uægte værker. Museet bedyrer, at alle samlinger er udsat for konstant kontrol, at Junqueras arbejde er for ufuldkomment til at kaste tvivl over tilskrivelsen til Goya af de Sorte Malerier. Malet i Goyas hus Billederne blev oprindelig malet på væggene i stuen og på første sal i Goyas hus La Quinta del Sordo nær Madrid - et hus, Goya købte i 1819, og som han i 1823 skænkede sit barnebarn Mariano, før han drog til Frankrig, hvor han levede sine sidste år. Men ifølge Junqueras research havde huset kun en etage; den øverste etage blev først tilføjet efter Goyas død. Derudover blev den fortegnelse over Goyas ejendele, som nævner malerierne for første gang, og som formodes at være nedskrevet i 1828, først forfattet årtier senere, eftersom den indeholder ord og udtryk, som ikke eksisterede på Goyas tid, lyder det fra Junquera. Løj for at få bedre pris Men da Goya-barnebarnet Mariano i 1859 solgte huset, benyttede han for at hæve husets pris det simple trick at forsikre køberen om, at vægmalerierne var bedstefarens værk. »Det var sådan, hele sagaen begyndte«, fortæller Junquera til The Independent og kalder Mariano for en svindler og ødeland, som havde klattet sin arv væk. Den engelske kunstforsker Juliet Wilson-Bareau, som tidligere har peget på, at to andre af Goyas kendte værker er uægte, afviser at forholde sig til påstandene om de Sorte Malerier, før hun har læst Junqueras Goya-biografi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








