En såkaldt kulstof 14-undersøgelse har afsløret, at det gravsted, som arkæologer i august 2001 stødte på under udgravninger i landsbyen Hammelev i Sønderjylland, repræsenterer Danmarks ældste gravsted. Det stammer fra den mørkeste stenalder og betegnes af museumsdirektør Ole Madsen, Haderslev Museum, som intet mindre end en sensation. Gravstedet indeholder knoglerester formentlig af en kvinde. Havde sin kæreste ejendele med Hun havde sine kæreste ejendele med. En synål af fugleben, en flinteøkse, 13 flækker, knive og andre småting. Alt sammen hyldet i et vildkatteskind. Med fundet er mulighederne for at efterforske vore forfædre og historie rykket 2.250 år tilbage i tiden, nemlig til midten af ældre stenalder også kaldet Maglemosetiden. De hidtidige ældste gravfund fortæller om tiden tilbage til 6.000 år før Kristi, mens kvinden her blev begravet i Hammelev i år 8.250 f.Kr. Graven fortæller »Graven kan give mange oplysninger om vores ældste forfædre«, fortæller museumsdirektør Orla Madsen. »Dels kan vi konstatere, at mennesker allerede dengang havde det, man kunne kalde dødsomsorg. Liget er ikke blevet smidt væk som et dyr, men omhyggeligt stedt til hvile«. »Der er tale om en brandgrav, hvor den døde er blevet kremeret og lagt i en urne, som sammen med hendes kæreste ejendele er blevet gravsat. Alene det antyder, at mennesket også dengang havde en forestilling om et liv efter døden - et liv, hvor der ville blive brug for de ting, som tilhørte den døde i det jordiske liv«, tilføjer Orla Madsen. I Hammelevgraven er der blevet lagt okker, hvilket har givet den en karakteristisk rød farve. Også denne handling mener museumsdirektør Orla Madsen, er et udtryk for dødsomsorg. Den fortæller, at der har været tale om en elsket person. Kulstof 14-prøven er taget af blandt andet brændte skeletrester. Der er blevet fundet en underkæbe, som indicerer, at liget er af en kvinde. Vil få mere viden Museumsdirektøren i Haderslev konstaterer, at man med fundet har sikret sig materiale, som formentlig i fremtiden vil kunne afsløre mere om de mennesker, der levede på den tid. »For eksempel kan man jo forestille sig, at dna-forskningen om 10-20 år er udviklet i et sådant omfang, at man også vil kunne fastslå, om kvinden har en dna-type fra en uddød slægt, eller om der kan føres direkte linjer til den nulevende sønderjyske befolkning. Graven vil senere på året blive udstillet på Haderslev Museum.