Bliver persondatalovens regler fulgt, når AntiPiratGruppen registrerer musik- og filmpirater, der opererer på internettet? Det spørgsmål er ved at blive undersøgt af Datatilsynet, som har givet AntiPiratGruppen tilladelse til at foretage en registrering af personer, der krænker ophavsretsloven ved at kopiere og distribuere beskyttet materiale. Resultatet af tilsynets vurdering vil blive offentliggjort lige efter påske, oplyser kontorchef Lena Andersen i Datatilsynet. Og før den er offentliggjort, vil tilsynet ikke kommentere undersøgelsen. Lena Andersen oplyser dog, at den igangværende undersøgelse skal fastslå, om den registrering, som AntiPiratGruppen i 2002 foretog af 150 personer, som udbød beskyttet materiale på internettet, er foregået i overensstemmelse med AntiPiratGruppens anmeldelse til tilsynet. De 150 personer blev siden opkrævet beløb svarende til det materiale, de udbød på internettet. Selv om AntiPiratGruppen således havde en tilladelse til at indsamle persondata i 2002, så har gruppens nuværende advokater - Johan Schlüter advokatfirma - fået fornyet tilladelsen pr. 1. januar i år. Fornyelsen er sket i forbindelse med, at AntiPiratGruppen skiftede advokatkontor, oplyser advokat Torben Steffensen. »Det betyder, at vi kan fortsætte AntiPiratGruppens arbejde som hidtil«, siger han. Juridisk afvejning nødvendig Ifølge advokat og informationsretslig ekspert Per Mejer fra advokatfirmaet bender.dk rejser AntiPiratGruppens indsamling og registrering af personlige data nogle principielle juridiske spørgsmål. Per Mejer har fulgt tilblivelsen af persondataloven og siden 2000 haft den færdige lov tæt inde på livet i sin juridiske praksis. »Persondataloven indeholder en række bestemmelser, som betyder, at man bliver nødt til at afveje de interesser, som er på spil, når man registrerer personfølsomme oplysninger. Det betyder konkret, at bestemmelsen om, at den, som bliver registreret, skal give samtykke eller have besked om, at han eller hun bliver registreret, kan tilsidesættes, hvis det kan godtgøres, at der skal tages større hensyn til den dataindsamlendes interesser, altså i dette tilfælde AntiPiratGruppen som repræsentant for nogle rettighedshavere. Der er simpelthen tale om en juridisk afvejning. Er der 'afgørende hensyn til private interesser', og er der tale om 'efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesager'? I de tilfælde må vores ret til at skulle give samtykke og i det hele taget få at vide, at vi bliver registreret vige for de nævnte hensyn. Og det må være det, som Datatilsynet har skønnet, da de gav tilladelsen til, at AntiPiratGruppen kunne registrere personer, som gruppen mener overtræder ophavsretsloven«. Per Mejer mener heller ikke, at man som registreret hos AntiPiratGruppen kan påberåbe sig straffelovens bestemmelser om privatlivets fred. »Hvis straffelovens paragraf 263 om privatlivets fred - eller 'fredskrænkelser' med lovens ord - skal være gældende, forudsætter det, at krænkelsen af dit privatliv har været 'uberettiget', som der står. Og det er jo spørgsmålet, om det er uberettiget, at AntiPiratGruppen logger ind på din computer, hvis du har installeret et program som Kazaa og frivilligt stiller beskyttet materiale til rådighed. Så vil man måske godt kunne sige, at bruddet på din private fred har været fuldt berettiget. Men det må en domstol jo afgøre, hvis nogen vil gå den vej«. Ingen af de omtalte 150 sager fra 2002 har endnu været prøvet ved en domstol. Ifølge AntiPiratGruppens advokat, Torben Steffensen, er der indgået en række forlig, men den første sag er måske på vej i retten. kultur@pol.dk