En 16-årig er idømt en stor erstatning for at være musikpirat, men dommen sætter spørgsmålstegn ved både bevisførelse og erstatningsstørrelse, når det gælder ophavsret og digital distribution, mener den dømtes advokat. Det bliver landsretten, som skal afgøre, om Antipiratgruppens økonomiske krav over for en 16-årig netpartydeltager holder for en nærmere prøvelse. Forrige mandag blev Rasmus Kjeldgaard i Københavns Byret idømt en erstatning på 36.000 kroner for at have stillet 2.575 musikfiler ulovligt til rådighed ved et netparty med omkring 320 deltagere. Selvmodsigende dom Nu vil Per Overbeck, som er advokat for Rasmus Kjeldgaard, efter ønske fra sin klient prøve sagen ved landsretten. Han mener nemlig, at byrettens dom hviler på et utilstrækkeligt grundlag og desuden er selvmodsigende: »Dommen hænger simpelthen ikke sammen. På den ene side bliver min klient dømt til at betale en erstatning, hvilket forudsætter, at der er ført bevis for noget ulovligt. På den anden side afviser dommen en påstand fra Antipiratgruppen, hvor de hævder, at man foretager sig noget ulovligt bare ved at tilkoble sig et netparty. Dommen afviser også et krav fra Antipiratgruppen om, at min klient skal slette alle ulovlige musikfiler på sin computer«. Tynde beviser For Per Overbeck er det uforståeligt, at den i dag 16-årige Rasmus kan blive idømt en erstatning på 36.000 kroner for at have udbudt de mange musiknumre til de andre netpartydeltagere, når retten reelt ingen beviser har for, at de pågældende musiknumre nogensinde har befundet sig på hans computer. Det ene af beviserne i sagen er to A4-sider med skærmprint af musikfiler fra en computer, som ifølge Antipiratgruppens advokat tilhører Rasmus. Det andet bevis i byretten var et klip fra en tv-udsendelse, hvor den da 14-årige Rasmus fortæller om sin deltagelse i netpartyet og bl.a. siger, at der er tale om »drengestreger«, og at »vi sad og hentede musik fra hinanden«. Alvorlige mangler ved beviserne »Det må undre, at Antipiratgruppen - efter at have fået fogeden til at konfiskere Rasmus' computer og fået nogle eksperter til at udarbejde en tyk rapport om indholdet af computeren - undlader at rejse en sag på grundlag af netop det materiale, som burde være det uigendrivelige bevis på ulovlige filer«. Per Overbeck antager, at de to fremlagte sider skærmprint er de to sider print, som oprindelig blev brugt til at overbevise fogedretten om, at der overhovedet skulle skrides ind over for netpartyet. Antipiratgruppen havde nemlig tilmeldt nogle deltagere, som overvågede og registrerede de andre netpartydeltagere, fortæller Per Overbeck. Afviser skærmprint Da de havde gjort det, udvalgte man tre deltagere, hvis computere fogeden efterfølgende konfiskerede og undersøgte - heraf var Rasmus Kjeldgaards den ene. »Rasmus afviste fuldstændig i retten at have udbudt ulovligt materiale fra sin computer, og han kunne ikke genkende de to fremlagte sider med skærmprint. Antipiratgruppen har hverken ført vidner eller på anden måde sandsynliggjort, at filerne har befundet sig på Rasmus' computer. Man har heller ikke ført bevis for, at filerne faktisk var, hvad filnavnene angav, nemlig musiknumre, som Antipiratgruppen repræsenterede rettighederne til«, siger Per Overbeck. Ifølge Per Overbeck lider de to skærmprint, som Politiken også har haft lejlighed til at se, af alvorlige mangler, når det gælder om at tids- og stedfæste printet. Det fremgår simpelthen ikke af de to sider, fra hvilken computer de stammer, eller hvornår skærmprintene er foretaget. To helt afgørende omstændigheder i sagen. Desuden er det tydeligt, at Rasmus' brugernavn fra netpartyet er tilføjet papirerne med en helt anden skrifttype, som ikke stammer fra det oprindelige skærmprint. Hvem der har tilføjet hans netpartynavn, og hvornår det er foregået, fremgår heller ikke af sagsmaterialet. Ukendte erstatninger Per Overbeck finder det også væsentligt, at Antipiratgruppens advokat i byretten ikke ville oplyse de beløb, der er betalt i forlig med både netpartyarrangørerne og andre netpartydeltagere. »Normalt er det sådan inden for erstatningsret, at man skal kunne dokumentere sine tab. Men i denne sag har vi ikke set nogen som helst dokumentation for tab. Derfor ved vi heller ikke, om de beløb, som Antipiratgruppen allerede har modtaget ved forlig, dækker tabet eller ej«. Betalte for at være med »Husk på, at det er meget unge mennesker, som deltog i netpartyet, og at de hver betalte 250 kroner til de voksne arrangører. Så måtte de også gå ud fra, at de havde lov til at deltage. Erstatningsansvarsloven lægger faktisk op til, at unge under 15 år, som Rasmus var på det pågældende tidspunkt, skal kunne fritages fra eller få lempet deres erstatningsansvar. På den baggrund virker en erstatning på 36.000 kroner alt for stor og uden hensyntagen til beviserne i sagen«, siger Per Overbeck. »Hvordan kan retten idømme en erstatning på så stort et beløb med den begrundelse, at man mener, der ligger flere tusinde ulovlige musikfiler, samtidig med at retten afviser, at Rasmus skal slette musikfilerne på sin computer, fordi Antipiratgruppen ikke har angivet, hvilke numre der tilhører deres klienter. Det hænger ikke sammen, og det vil min klient have landsretten til at bedømme«, siger Per Overbeck. Ingen manipulationer Ved at anke dommen til landsretten håber Per Overbeck og hans klient ud over at få afvist Antipiratgruppens erstatningskrav også at få tilkendt en godtgørelse til Rasmus, fordi Antipiratgruppen undlod at lægge sag an mod ham på grundlag af den konfiskation og bevissikring, der med fogedens hjælp fandt sted ved det pågældende netparty. Den type godtgørelse åbner retsplejeloven mulighed for. Hos Johan Schlüter Advokatfirma, som repræsenterer Antipiratgruppen, siger advokat Torben Steffensen om dommen i sagen mod Rasmus Kjeldgaard: »Vi er naturligvis tilfredse med, at vi fik medhold i vores centrale påstand og fik hele det krævede beløb. Det viser, at retten anerkender de fremlagte beviser, bl.a. i form af skærmprint. Vores to øvrige krav, som blev afvist, betragter jeg som mindre væsentlige i denne sammenhæng, da de har en mere generel karakter. Hovedsagen er, at dommen anerkendte krænkelsen af vores klienters rettigheder, og at vi fik det krævede beløb«. »At modpartens advokat antyder, at de pågældende skærmprint måske ikke kommer fra hans klients computer, forstår jeg slet ikke. Det ville være direkte undergravende for os og helt utænkeligt, at nogen med tilknytning til Antipiratgruppen skulle fremlægge beviser på et forkert grundlag. Vi er kun interesseret i at komme den digitale piratvirksomhed til livs, og vi vil være lykkelige, den dag vi kan dreje nøglen om, fordi der ikke er flere pirater«. Halverede erstatning Hvad angår erstatningens størrelse, siger Torben Steffensen, at den hænger sammen med, at de krævede beløb - 20 kroner per musiknummer - må ses som en slags vederlag for brug af filerne, akkurat som hvis deltagerne i netpartyet skulle betale for musikken på lovlig vis. Erstatningskravet mod Rasmus Kjeldgaard er udregnet til 72.000 kroner, som Antipiratgruppen bl.a. på grund af hans alder har halveret til det krævede beløb på 36.000 kroner. Og skulle nogen være i gang med at planlægge et netparty, vil Torben Steffensen ikke udelukke, at Antipiratgruppen kan finde på at møde op for at se, hvad der rører sig på harddiskene. »Erfaringen viser jo, at der er en vis sandsynlighed for, at vi kan finde ulovligt materiale på deltagernes computere«, siger han.