»Et i sandhed rædselsfuldt værk«, skriver avisen The Observers anmelder efter den engelske premiere på Poul Ruders' opera 'Tjenerindens fortælling'. Operaen, der var en stor succes ved urpremieren på Det Kgl. Teater i 2000 og bygger på Margaret Atwoods science fiction-roman, blev opført hos English National Opera i Coliseum, London i den samme opsætning, af Phyllida Lloyd, som danskerne så. Bare bryster for at vække mændene The Observers Anthony Holden er »ked af at måtte rapportere« diverse artigheder om forestillingen. Det at den var en triumf i København, »giver mig den mistanke, at der virkelig må være noget rigtig råddent på færde i Danmark«. »Koret optjener en lønfremgang ved at køre smagløst futuristiske møbler ind og ud, som var de på sort arbejde for Ikea«, og Stephanie Marshall i titelrollen »bliver - af den kvindelige instruktør - bedt om at blotte sine bryster hele fire gange, tilsyneladende for at vi mænd ikke skal falde i søvn«. Fra 'teaterets tilbudskælder' Ifølge Holden er de sceniske klicheer blot et ekko af klicheerne i Ruders' musik. Holden mener, at 'Tjenerindens fortælling' hører hjemme i teatrets »tilbudskælder«. Bedre går det ikke i The Times, som efter at have klaget over manglende dramatisk klarhed i værket dog medgiver, at noget af Ruders' musik »har en vis nøgen skønhed«. Men han skriver også, at »operaen som genre er som en stump genstand, men denne musik har overhovedet ikke held til at belyse teksten og hjælpes heller ikke på vej af en libretto, der mestendels består af uredigerede bidder af romanen«. Savner karakteristisk farve I The Guardian mener anmelderen, at »Ruders' partitur savner en egen karakteristisk farve, som den vrider sig mellem idiomerne og understøtter karakterløse vokallinjer med overbroderet og overophedet orkestrering«. Anmeldelsen ender med et sarkastisk: »English National Opera har givet Ruders en plads i rampelyset; hvad Ruders til gengæld har gjort for Atwood, er langt mindre sikkert«. En splittet anmelder I Daily Telegraph skriver Rupert Christiansen, at han blev overvældet af værket ved premieren i København for tre år siden, men i dag - efter at have læst romanen og lyttet til musikken flere gange - »er jeg mere splittet«. Han fortsætter: »Partituret har en flunkende flot teatralskhed og mundrethed, men spørgsmålet er, om der er meget substans i det. Christiansen synes, musikken bruger for meget tid på blot at skabe atmosfære, og de lyriske scener er »tudevorne sager«. »De musikalske overvejelser er overfladiske, og jeg frygter, at jo mere man hører musikken, jo mindre betyder den«. Én god anmeldelse Den eneste gode engelske anmeldelse stod at læse i The Independent, som synes, at musikken i 'Tjenerindens fortælling' - eller 'The Handmaid's Tale', som den hedder på engelsk - er »et overvældende vellykket eksempel på, hvor stærkt individualistisk en musikalsk stemme kan bibeholdes, og på, hvordan eklekticisme kan bruges til et dramatisk formål«. Videre: »Det er sjældent, at en komponist formulerer et idédrama med så ram en lugt af teater, som Ruders gør her. 'The Handmaid's Tale' er den triumf, som English National Opera har så stort behov for netop nu«.