Tor Nørretranders' risikable balancegang

Lyt til artiklen

Et blåt gulv, som med en skinnende lakering gav et smukt samspil med vandet uden for bygningen på Holmen, blev den første af mange poster på Mindship-budgettet, der blev overskredet. Men gulvet var smukt, nødvendigt og blev kun dyrere, fordi der var problemer med lakeringen. Tor Nørretranders indledte tirsdag den fem mand lange række af partsforklaringer i retssagen mod Mindship Fondens bestyrelse og direktør. Mindship skulle sørge for, at Kulturby '96 blev bemærket i resten af verden og samtidig markere starten for fondens mål om at bringe videnskaben og kunsten sammen. Bestyrelsen og direktøren havde store planer, som blev bakket op af kunstnere og videnskabsfolk over hele verden, men den økonomiske støtte fra store danske virksomheder udeblev. Mindship gik konkurs efter 21 måneder og efterlod 125 kreditorer med ubetalte regninger. Det er de regninger, kreditorerne nu gennem kurator Michael Serring forsøger at få dækket af bestyrelsen og direktør Nørretranders selv. Balancegang Gennem den seneste uge har Michael Serring beskrevet, hvordan fondens budgetter krævede en multikunstner for at balancere, og hvordan en række advarselslamper blev overset. Tirsdag startede en ny balancegang i Mindships historie, da fondens frontfigur, Tor Nørretranders, bevægede sig ud på den tynde line, hvor et forkert skridt kan stemple ham som enten økonomisk uansvarlig eller inkompetent. Kritiske spørgsmål Nørretranders' advokat, Hans Christoffersen, indledte linedansen med at stille en række tilsyneladende meget kritiske spørgsmål til den tidligere direktør, der som foredragsholder og journalist gav fyldestgørende, præcise, overbevisende og sikkert ikke ret overraskende svar tilbage. Advokaten blev overbevist, og måske også dommerne. Ifølge retspraksis kan Nørretranders og bestyrelsen kun blive tvunget til at betale regningerne, hvis kuratoren kan bevise, at de indgik handler, da det stod klart, at Mindship ville gå konkurs. Serring mener, at det allerede i 1995 burde have stået klart for bestyrelsen, at Mindship ikke kunne løbe rundt. Men sådan forholdt det sig ikke, understregede Nørretranders. Nørretranders blev i 1994 kaldt til et møde med kulturminister Jytte Hilden, og her fremlagde han ideen om Mindship. Kulturministeren var begejstret for ideen, og i løbet af 1994 og 1995 fik Nørretranders også støtte fra Forskningsministeriet og Undervisningsministeriet. Flere ville sponsorere Flere store virksomheder var interesseret i at sponsorere projektet, som i 1995 blev en realitet. Fonden blev styret af en »kompetent bestyrelse«, som Nørretranders selv havde udpeget, men løb ind i de første økonomiske vanskeligheder i sommeren 1995. »De likviditetsproblemer, vi havde, skyldtes udelukkende, at vi ikke havde fået udbetalt alle de penge, vi var blevet bevilget. Pengene ville komme senere, og vi havde al mulig grund til at tro, at der desuden ville komme flere fra store sponsorater«, forklarede Nørretranders, som selv afslog at få løn for sit arbejde, da fonden manglede penge i 1995, men i stedet brugte sin tid på at sikre Mindship attraktive lokaler på Holmen. Svært ved at høre På trods af Nørretranders' scenevante fremtræden og veltalenhed har de sagsøgtes advokater svært ved at høre ham. En lydmand bliver kaldt ind i retssalen medbringende tre højtalere, som han forsøger at installere under bordet hos de sagsøgtes advokater. Med respekt i stemmen beder lydmanden advokat Birte Schultz-Andersen om lov til at »kravle mellem Deres ben«, hvilket advokaten tilsyneladende intet har imod. Bente Pakkenberg, som sidder på samme række og er sagsøgt i sagen, skynder sig at gøre plads til lydmanden, inden samme forespørgsel kommer, og få minutter efter kan Nørretranders fortsætte sine forklaringer om fondens overvejelser i forbindelse med leje af Holmen og afholdelse af seminarer. Huslejen var lav »Holmen var vanvittig interessant for os, og vi var vanvittig interessante for Holmen. Holmen ville med afholdelsen af seminarer og åbning af restaurant gøre, at københavnerne for alvor fik øjnene op for området. Det var ikke muligt at leje noget til samme pris i København C, og derfor fortsatte vi med at arbejde mod en leje af tre bygninger på Holmen. Huslejen af de 700.000 kvadratmeter udgjorde for næsten to år kun en million kroner. Det er billigt«. Lejekontrakten blev indgået, og seminarerne blev afholdt. Nørretranders var så opslugt af arbejdet med seminarerne, at han ikke havde tid til at bemærke fejl i de regnskaber om fonden, der var blevet udarbejdet. »Jeg laver ikke budgetter. Det gør folk, som har forstand på det. Jeg burde selvfølgelig have foretaget en kontrolsammenlægning, men var ikke opmærksom på det. Det var bestyrelsen heller ikke«, sagde Nørretranders. Han understregede dermed endnu en gang, at han ikke havde overblik over alle budgetter, da Mindships dage var talte, men at han indtil få måneder før, skibet sank, havde følt sig overbevist om, at redningen var på vej. Og da det stod klart, at en redning ikke var mulig, gjorde alt for at begrænse kreditorernes tab. Nørretranders risikerer at få en regning på to millioner kroner plus renter, hvis han bliver kendt erstatningsansvarlig.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her