Det er et storslået initiativ at skaffe kvalitetslæsning frem til vore frontsoldater, og alle hærens enheder er ivrige efter at støtte projektet«, siger kontreadmiral Stephen R. Pietrapaoli, der er Pentagons informationschef i marinen. Kvalitetslæsning er ifølge Pentagon udover 'Henrik IV' også 'Krigskunst' af den kinesiske militærstrateg Sun Tzu, helte-antologien 'Medal of Honor' om amerikanske krigshelte og bogen 'War Letters' med udvalgte reportager fra amerikansk krigshistorie. Udvalget er bemærkelsesværdigt forskelligt fra serien 'Armed Services Edition', der under Anden Verdenskrig forsynede de amerikanske soldater med 123 millioner bøger specialdesignede til krigsbrug mellem 1942 og 1947. 'Armed Services Edition' præsenterede dengang et bredt udvalg af litterære klassikere i alle genrer lige fra Homers 'Odysséen' til Charles Dickens, Mark Twain, Virginia Wolf eller populærlitteratur såsom lægeromaner eller western. Andet end krig »Det er et noget firkantet udvalg, Pentagon har besluttet sig for«, mener tidligere sognepræst Bent Boisen, der for tiden driver et af KFUM's soldaterhjem i Bosnien sammen med sin kone, Marianne Boisen. Bent Boisen er 73 år og har stor erfaring med både danske og udenlandske soldater i felten blandt andet fra Koreakrigen. »Det kan være meget godt, at Shakespeare er med. Men de fire bøger bør ikke være soldaternes eneste åndelige føde. Soldaterne er også optaget af andre emner end krigsførelse. Hvad er det for eksempel for et samfund, jeg lever i til daglig hernede? Soldaterne interesserer sig i allerhøjeste grad for islam, og hvad forskellen på kristendom og islam er«, siger Bent Boisen. Danskere må klare sig uden Det danske forsvar udleverer ikke bøger til soldater i felten. En gang om ugen får de i stedet en sending kasserede ugeblade, der ellers skulle destrueres. Desuden har de 100 kroner per næse om måneden i 'fritidsmidler', som kan bruges til for eksempel at abonnere på et tidsskrift. Aviser får de heller ikke, men i perioder donerer privatpersoner, ofte tidligere soldater, et avisabonnement til danske soldater i udlandet. Bent Boisen fortæller, at læsningen ofte giver anledning til nye spørgsmål og samtaler, og at soldaterne ikke bare blindt udfører krigshandlinger, men også har behov for at give handlingerne mening og sætte dem ind i en større sammenhæng. »Andre emner, man kunne forestille sig at supplere den amerikanske læsepakke med, kunne være islam og forholdet mellem den fattige og den rige del af verden. For eksempel litteratur, der behandlede spørgsmålet om, hvorvidt det har noget på sig, at der er så stor uretfærdighed i verden, at det danner grobund for terrorisme. Soldaterne interesserer sig for mulighederne for at få en samtale i gang i stedet for at skyde hovedet af hinanden«, siger Bent Boisen, der har erfaring for, at etik og moral optager soldaternes tanker. Interesse for danske soldaterhjem Bent Boisen arbejdede som sekretær på det danske hospitalskib 'Jutlandia' i Korea fra 1951 til 1953. Tjenesten omfattede blandt andet modtagelse af sårede soldater hver tredje nat, natlig kørsel med blodtransporter og afhentning af sårede ved fronten. Siden har han blandt andet arbejdet tre år på Thulebasen i Grønland og i Bosnien har han haft hyppig kontakt med blandt andet amerikanske soldater, der er meget interesserede i de danske soldaterhjems tilbud om samtale og socialt rum udenfor de strengt militære rammer. På soldaterhjemmet opsamles bøger, som de enkelte soldater selv har medbragt hjemmefra og siden stillet til rådighed for deres kammerater. Det selvbestaltede bibliotek er ikke censureret, og hylderne rummer alt »mellem himmel og undergrund«, fortæller Bent Boisen. Krimierne er mest populære, men også samlingen af håndbøger tiltrækker sig soldaternes opmærksomhed. Generelt er Bent Boisens erfaring, at soldaterne er interesserede i at læse. Frikvarter Kontakt- og velfærdsofficer ved det danske internatinale logistikcenter på Vordingborg Kaserne, Major Søren Moos, der selv været udstationeret på Balkan, står blandt andet for at videresende restpartier af diverse ugeblade til danske soldater i udlandet. Ugebladene, der bliver afleveret på kasernen på vej til destruktion, er selvfølgelig bedre end ingenting, men han regner med, at de fleste soldater trækker lidt på smilebåndet af gamle numre af Familiejournalen eller Ude og Hjemme. Gennemsnitsalderen i Danmarks internationale Brigade er 27 år. »Soldaterne vil hellere have Illustreret Videnskab eller Motor, men det kan vi ikke give dem gratis«, siger Søren Moos. Den slags må soldaterne altså købe for de 100 kroner de får i 'fritidsmidler'. Aviser dukker lejlighedsvist op, hvis besøgende husker at tage dem med fra flyveren. Søren Moos har selv bidraget til soldaterhjemmenes udvalg med blandt andet 'Treenigheden' af Leon Uris, der handler om baggrunden for konflikterne i Irland. »Den var relevant at læse, når man selv sad i et konfliktområde. Min oplevelse er, at det er meget vigtigt, at man forstår, hvorfor man er dér, hvor man er. Men hvis jeg skulle købe ind til et feltbibliotek, ville jeg også gå efter noget skønlitteratur med nogle gode historier. Læsningen skal være et frikvarter«, siger Søren Moos. Særlig angelsaksisk kulturtræk Museumsinspektør på Tøjhusmuseet og ph.d. i historie Karsten Skjold Petersen mener, at specielt 'Medal of Honor' og 'War Letters' er udtryk for et særligt træk ved den angelsaksiske kultur, der ville virke meget fremmed i en dansk kontekst. »Det er titler, der tjener til at opretholde den angelsaksiske 'regimentstradition': Vi står på skuldrene af hinanden. Det var også noget man havde i Tyskland før 1945. Og danskere, der har oplevet Danmark under kong Christian X (konge af Danmark fra 1912 til sin død i 1947, red.), vil også kunne huske en anderledes stolt militær bevidsthed. Men i dag, ville vi virkelig blive rystede, hvis nogen lavede sådan noget i Danmark. Man ville måske nærmest opfatte indholdet som småfascistisk«. Karsten Skjold Petersen mener desuden, at de mange titler i det amerikanske krigsbibliotek under Anden Verdenskrig kan ses som et bevidst modspil til nazisternes censur og bogbrændinger. Ekstra store typer Det gamle krigsbibliotek, der var trykt med ekstra store, stearinslysvenlige typer og passede ned i standardudrustningens ammunitionslommer, var mildest talt efterspurgt i skyttegravene. Den ubehagelige ventetid mellem krigens rædsler stimulerede efterspørgselen enormt, og 'Armed Services Edition' resulterede i en hel generation af ualmindeligt belæste veteraner. Scott Fitzgeralds 'Den store Gatsby' solgte for eksempel kun 25.000 eksemplarer fra den udkom i 1925 og frem til 1942. Men efterspørgselsen blandt soldaterne i Europa førte til at hele 155.000 eksemplarer blev trykt og fremsendt til fronten 1942-47. 'Den store Gatsby' er også blandt de titler, den tyske forfatter Hans Magnus Enzensberger husker det amerikanske krigsbibliotek for. Han stjal som teenager i 1945 en hel kasse med 'Armed Services Edition'. »Takket være amerikanske skatteydere, blev jeg introduceret til Hemingway, Faulkner og F.Scott Fitzgerald. Jeg slugte dem alle«, husker Enzensberger. Tyskesproget krigslitteratur Også tysksprogede forfattere som Kafka og Thomas Mann, der havde været underlagt censur i Nazityskland, var blandt de amerikanske krigsudgaver. Og mange tyskere stiftede af denne vej det første bekendtskab med deres egne forfattere i en engelsksproget militær udgave. Den nye bølge af læsestof til soldaterne er imidlertid ikke tænkt som et bibliotek men som »det første pilotprojekt i en ny klasse af bøger til slagmarken«, oplyser Andrew Carrol, der har redigeret 'War Letters' og står bag projektet. Den engelske forfatter og journalist, Ben Macintyre, der kommenterer boggaverne fra Pentagon i den engelske avis The Times, betegner imidlertid udvalget som »rungende patriotisk, fuldstændig fantasiforladt og stift som en pind«.