Et dansk-balinesisk kultursamarbejde var i fare for at blive opløst i dønningerne efter terrorbomberne, der i oktober gjorde Bali til et usikkert land. Da havde New Jungle Orchestra efter en invitation fra et af de kendte, lokale orkestre aftalt flere koncerter, men efter angrebet på turistbyen Kuta har to af medlemmerne valgt at blive hjemme. Det sker ifølge gruppens leder Pierre Dørge efter ønske fra deres familie. Selv fastholder han sammen med seks andre, at projektet skal gennemføres, og han tager af sted i onsdag: »Jeg er optaget af den mellemfolkelige kommunikation, og en del af ideen med jungleorkesteret er at skabe samspil mellem forskellige kulturer. Det var chokerende og forfærdeligt, hvad der skete, men vi kan ikke bare sige, at nu er det slut med Bali. Frygten for terror er mere og mere blevet en tilstand i vores verden, og som situationen er i dag, tror man, at man udsætter sig for den alle steder, hvis man overhovedet tænker på at rejse«. Ingen politisk effekt »Vi er klar over, at det ikke har den store politiske effekt; det er mere tanken om, at vi som musikere og musikmagere kan vise balineserne, at vi stadig vil samarbejde og måske være med til at sprede nogle positive signaler. Det er måske blåøjet, men jeg tror, at de musikkulturelle venskaber og fusioner er til gavn for alle. At det nytter«, siger Pierre Dørge. Han har dog kontaktet vesterlændinge i landet for at få en vurdering af sikkerheden. Deres melding er beroligende og harmonerer ikke med holdningen i Udenrigsministeriet, der fortsat advarer mod forholdene. Inviteret Under en finalekoncert på Rådhuspladsen i København i forbindelse med ASEM-mødet i september spillede New Jungle Orchestra sammen med bl.a. danseren Anom Putra og orkesteret Semara Ratih, der er et af Balis højt anerkendte såkaldte gamelan-ensembler. Ved den lejlighed inviterede Semara Ratih, der tidligere har optrådt på bl.a. Det Kgl. Teater, den danske gruppe til en festival i Bali i december. Den skal sammen med Semara Ratihs 25 musikere og 10 dansere give tre koncerter med værker, der er skabt til lejligheden. Som specialensemble får New Jungle Orchestra driftsstøtte fra Statens Musikråd, og turen er finansieret på den konto på et økonomisk meget sparsomt niveau.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Grønlandsaftale ligner en blød landing
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Trump: USA får »permanent kontrol over sikkerheden« i Grønland med ny aftale
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Hun investerede gennem en platform, Mads Mikkelsen tilsyneladende havde anbefalet. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Johanne Poulsen