De magtfulde filmkonsulenter ryger helt ud af systemet, hvis Dansk Folkeparti kommer igennem med et lovforslag om en ændret støtteordning for dansk film. Målet er at fjerne det, der er blevet betegnet som risikoen for kammerateri og nepotisme i et lille miljø, hvor alle stort set kender alle og er afhængige af hinanden. Frevert: Filmstøtte skal sidestilles med øvrig støtte »Vi skal af med konsulenternes monopol og ansigt til ansigt-beslutningerne. Ét tilfælde af nepotisme er et for meget, men min mission er ikke at forfølge og ramme eventuelle, konkrete sager. Det er at skabe en ordning, der er gennemsigtig og fremmer ærligheden og er holdbar langt ud i fremtiden. Derfor arbejder vi på meget hurtigt at kunne komme med et forslag til en lov, der sidestiller filmstøtten med den øvrige kunststøtte. Det vil sige, at et repræsentantskab skal udpege udvalg med tre eller måske fem medlemmer, der for hver filmgenre skal vurdere, hvor støtten skal placeres«, siger Dansk Folkepartis kulturpolitiske ordfører, Louise Frevert. Hendes kolleger i henholdsvis Venstre og Socialdemokratiet, Ester Larsen og Mette Frederiksen, ser også gerne andre modeller for den danske filmstøtte. Mette Frederiksen nævner, at man kunne gøre op med den danske indspisthed ved at inddrage udenlandske konsulenter. SF: Ingen overdramatisering, tak SF's kulturpolitiske ordfører, Ole Sohn: »Man kan sige, at filmkonsulenterne har haft en heldig hånd. Dansk film har fået en enorm succes, og fordi der bliver fremsat en anklage om urent trav, skal vi ikke overdramatisere tingene. Og lad os drøfte støtteordningen på det kommende møde mellem partierne bag filmforliget (alle minus Enhedslisten, red), før vi kører det tunge skyts frem«. To nære venner Den politiske reaktion er fremkaldt af artikler i Berlingske Tidende, der som et eksempel på tingenes tilstand bl.a. afdækker nogle tætte forbindelser melllem Zentropa-direktør Peter Aalbæk Jensen og Mikael Olsen, der som filmkonsulent i Det Danske Filminstitut i 1998 og 1999 indstillede Zentropa-projekter til en støtte på 28 millioner kroner. Mikael Olsen havde inden da haft arbejde for filmselskabet, der efter hans konsulentperiode ansatte ham som producent. Bortset fra det er de to nære venner privat, og ifølge Berlingske Tidende gik Mikael Olsen aktivt Peter Aalbæk Jensens ærinde og sikrede et kriseramt Zentropa en støtte, der på det daværende tidspunkt var i strid med filmloven. Baggrunden var økonomiske problemer i forbindelse med filmen 'Dancer in the Dark'. Brian M. beder om redegørelse Kulturminister Brian Mikkelsen har bedt Filminstituttets bestyrelse om en redegørelse: »Jeg vil bl.a. have bestyrelsens vurdering af de støttede projekter og habilitetsspørgsmålet i forbindelse med ansættelsen af konsulenterne. Vi skal have redegørelsen hurtigt og på baggrund af den drøfte ordningen i kredsen af forligspartier«. Diskussionen er ikke ny for bestyrelsesformand Søren Kjær: »Vi er opmærksomme på, at der kan være et problem. Konsulenterne skal have faglig indsigt og vide, hvad det hele handler om, og derfor kommer de gerne fra filmmiljøet, der ikke er stort herhjemme. Men systemet er åbent, enhver kan se, hvem der har fået hvad i støtte, og havde der været habilitetsbrud, havde vi nok haft nogle sager. Grundlæggende mener jeg ikke, systemet bør ændres, men selvfølgelig kan der altid ske justeringer. Måske kunne man lade Filminstituttets bestyrelse og direktion udpege konsulenterne«. De bliver i dag valgt efter indstilling fra Filmrådet, hvor producenterne er markant repræsenteret. Formand er Peter Aalbæk Jensen. Der er to konsulenter på spillefilm for voksne, en børnefilmskonsulent og tre konsulenter for kort- og dokumentarfilm. Ansøgere om støtte vælger selv, hvilken konsulent, de vil henvende sig til. Spillefilmskonsulenterne råder årligt over ca. 30 millioner støttekroner hver. Sparringspartner »Vedtages forslaget fra Dansk Folkeparti vil det være en katastrofe«, mener Filminstituttets direktør, Henning Camre. »Konsulenterne skal ikke tage stilling til et færdigt produkt. De bliver typisk præsenteret for en synopsis eller et manuskript og skal tage kunstnerisk stilling til noget, der egentlig ikke eksisterer. De skal undervejs fungere som sparringspartner for instruktøren eller producenten, og det er ikke noget, der kan klares i et udvalg«. »Alle kæmper for sin sag, og selvfølgelig lægger branchen et pres på institutionen. Det er et af vilkårene, og vi formoder, at konsulenter og andre medarbejdere har den fornødne styrke. I øvrigt er det åbent for hele befolkningen at tjekke, om noget ser underligt ud, og konsulenten kan ikke blot beslutte at sende en check ud af huset. En ansøgning skal gennem direktionen og udviklingsafdelingen, der bl.a. undersøger økonomien i et projekt, før der i givet fald kan sættes et beløb på en støtte. Og efter forvaltningsretten har den enkelte pligt til at fortælle, hvis der opstår et spørgsmål om habiliteten. Sker det ikke, har vedkommende et problem«, siger Henning Camre.