Det kommende operahus i København kan i hvert fald indtil videre se frem til et naboskab, som bygherren, A.P. Møller Fonden, finder ganske upassende. Det drejer sig om de to fredede kraner på den nordlige del af Dokøen. »Vi mener, at de ud fra æstetiske hensyn bør fjernes, og derfor ansøgte vi om at få fredningen ophævet helt«, siger fondens talsmand, direktør Bo Wildfang. Museumsinspektør undrer sig Det lykkedes ikke, men Kulturarvsstyrelsen har på så mange andre punkter accepteret fondens ønsker om indgreb i det fredede område, at museumsinspektør Inger Wiene, Københavns Bymuseum, undrer sig. »Der sker en udhuling af fredningen. Kulturarvsstyrelsen, der i stedet for at være medspiller i højere grad er blevet vores modspiller, er ude på et skråplan. Den såkaldte fortælleværdi forringes, sammenhængen forsvinder, og når den ikke længere er der, kan man jo lige så godt fjerne det hele. Vi har set udviklingen før, og jeg gætter på, at fredningen af kranerne bliver ophævet om nogle år«, siger Inger Wiene, der også er formand for Kulturmiljørådet for København og Frederiksberg. Kranerne ikke vedligeholdt Det er længe siden, de omstridte kraner, der blev bygget i henholdsvis 1927 og 1935 og nu ejes af A.P. Møller Fonden, har mødt en kærlig håndværker. De er med Kulturarvsstyrelsens ord dårligt vedligeholdt, men skal blive stående. Ifølge Det Særlige Bygningssyn, der er blevet hørt i sagen, rummer kranerne »så væsentlige kulturhistoriske såvel som arkitektoniske værdier, at de fortsat bør være fredede«. Det bliver dog ikke i den originale form. A.P. Møller Fonden er ved at fjerne en dæmning, så Dokøen bliver omgivet af vand hele vejen rundt, og i forbindelse med spunsarbejdet har fonden fået Kulturarvsstyrelsens tilladelse til at skære en del af den nordligste kran. Og når den, som en af forudsætningerne er, skal genskabes, bliver det ikke i fuldt omfang. Kran bliver forkortet Det Særlige Bygningssyn har accepteret, at der »sker en ændring« af kranen. Det kommer i praksis til at betyde, at den vil blive forkortet, og i den forbindelse skal A.P. Møller Fonden aflevere projektforslag til en vurdering af, hvordan såret kan heles og afslutningen af kranen gennemføres. Bo Wildfang: »Skulle alt det, vi har skåret ned, op igen i sin helhed, ville den lodrette understøttelse af kranen komme til at stå i den nye kanal, vi er ved at grave ud. Så det sker ikke. Men jeg kan endnu ikke sige, hvor mange fag der må ryge«. Blæst om kranerne Kranerne har, på trods af at de har stået ganske stille i årtier, før formået at skabe liv på havnefronten. I 1998 havde LO et ønske om at bygge et nyt hovedsæde til 150 millioner kroner netop her, og på i hvert fald ét punkt lå organisationen på linje med de aktuelle synspunkter i A.P Møller Fonden. Eller med andre ord: Ideen om at frede kranerne var vanvittig, de var ikke gamle og havde sjældent været i funktion, så ned med dem. Det forhindrede grupper med blandt andre daværende miljøminister Svend Auken og den daværende formand for Det Særlige Bygningssyn, billedkunstneren Bjørn Nørgaard som nogle af de aktive. Og LO's plan om at indpasse et byggeri mellem de to kraner lod sig heller ikke realisere, da arealerne under kranernes svingbaner også blev udlagt som fredede. Det samme gjorde en del af den dæmning, der nu er ved at blive fjernet. Den opfattelse bliver ikke fastholdt i Kulturarvsstyrelsens seneste svar på A.P. Møller Fondens anmodninger. Og som begrundelse henviser styrelsen til, at arealerne dengang i fredningssagen ikke, som det hedder, blev nævnt som selvstændige 'bygningsværker'. »Tilsyneladende træffer man andre beslutninger i dag, og det kan vi kun trække på skulderen af«, siger administrationschef Ino Dimsits fra LO's nyåbnede hovedsæde på Islands Brygge. A.P. Møller Fonden skal til at hælde på. Der er givet tilladelse til, at de to såkaldte ophalingsbeddinger mellem de to kraner fyldes op, så de kommer i niveau med det øvrige areal. Indsejlingen til den fredede tørdok holdes åben, men på hver side skal der i havneløbet over mod Amalienborg fyldes jord på, så Dokøen bliver udvidet. Og mellem disse påfyldninger skal der bygges en oplukkelig bro. Samtidig skal dokkens fredede pumpestation minimeres, idet A.P. Møller Fonden har fået opfyldt et ønske om at fjerne en tilbygning til det oprindelige hus fra 1858. Kulturhistorisk værdi Det Særlige Bygningssyn, hvis formand er arkitekt Poul Ingemann, siger i sit høringssvar til Kulturarvsstyrelsen: »Kranerne udgør sammen med den fredede tørdok med tilhørende pumpehus på Dokøen, de mange fredede værkstedsbygninger på Frederiksholm samt mastekranen og de øvrige fredede bygninger på Nyholm en helhed af overordentlig stor kulturhistorisk værdi, som anskueliggør Holmen som den danske flådes skibsbygnings- og reparationsværft gennem mere end 200 år .«. Og videre: »Bygningssynet finder det væsentligt, at der ved gennemførelsen af ovennævnte bygningsarbejder (A.P. Møller Fondens, red.) ikke sker en sløring af stedets kulturhistoriske og arkitektoniske kvaliteter, men at stedets 'rå' ånd respekteres, fastholdes og styrkes ved valg af de enkelte løsninger«. Arealerne på den nordlige del af Dokøen omkring de to mastekraner kan ifølge Københavns Kommunes lokalplan indrettes som midlertidig parkeringsplads for operaen. På lang sigt skal de ifølge lokalplanen udlægges om rekreativt område. Mindretal på tre I Bygningssynet gik et mindretal på tre medlemmer mod A.P. Møller Fondens planlagte opfyldninger af bl.a. de to ophalingsbeddinger. Parkeringsproblemet burde kunne klares med en form for midlertidigt 'låg', mente blandt andre arkitekt Lene Tranberg, der sammen med kollegaen Boje Lundgaard har tegnet det kommende skuespilhus på den anden side af havnen. Borgmester Søren Pind udgjorde sit helt eget mindretal. Han mente nu som før, at fredningen af kranerne helt bør ophæves. Til beroligelse for dem, der, indtil det måtte ske, færdes i området, meddeler Kulturarvsstyrelsen, at de til trods for den dårlig vedligeholdelse ikke udgør nogen sikkerhedsrisiko.