I et garageanlæg i Hvidovre ligger seks ton granitsten og venter på at gøre gavn i den københavnske forstadskommune. Stenene har kommunen købt for nogle år siden med henblik på at forvandle dem til et symbol for et stykke dansk litteraturhistorie og et minde for en af forstadens største personligheder. 'Vi folder drømmens faner ud', havde man tænkt sig, der skulle mejsles med store typer i granitten. Tanken var, at stenene som et led i Hvidovre Kommunes lokalhistoriske projekt 'Historien i gaden' skulle nedlægges i flisebelægningen på pladsen foran det kommunale bibliotek. Samtidig skulle pladsen - efter citatets ophavsmand - omdøbes til Michael Strunges Plads. Projektet blev skrinlagt Men kort tid efter at de endelige tegninger til projektet var lavet, og idéen var blevet offentliggjort i pjecer og på kommunens hjemmeside, besluttede kommunen sidste år at skrinlægge idéen. Det skete på foranledning af den unge døde digters efterladte, hvoraf mange af dem stadig bor i Hvidovre Kommune. »Vi havde i første omgang givet vores samtykke. Men efter at vi havde talt lidt nærmere om det, fandt vi frem til, at det ville være lidt for stærkt for os følelsesmæssigt, hvis Michaels navn skulle være på en plads her i byen, hvor vi har vores daglige gang«, siger digterens far, Svend Jensen, der understreger: »Det er ikke fordi, vi som sådan har noget imod, at der bliver navngivet en plads eller en gade efter ham. Men jeg og resten af familien synes, det ville være mere relevant, hvis man fandt et sted i København, for det var jo dér, Michael boede, da han blev digter, og den by, han skrev sine digte om. I Hvidovre boede han jo bare, mens han voksede op og gik i skole ligesom alle andre børn«. Måske i Ørestad I Københavns Kommune har Vejnavnenævnet tidligere overvejet at opkalde en lokalitet efter 1980'er-digteren, der døde for 16 år siden, men droppede idéen blandt andet med henvisning til projektet i Hvidovre. Men nu har situationen ændret sig, og et af nævnets fire medlemmer, Christian Kirkeby, er ikke længere afvisende over for idéen. »Man kan sige, at tiden er ved at være moden til det, og at Michael Strunges navn har holdt sig i den kulturelle bevidsthed siden hans død. Og samtidig ville det være et spændende aspekt, at en kulturel skikkelse fra 1980'erne fik et vej- eller pladsnavn i København«, siger Christian Kirkeby. Ingen konkret lokalitet nævnt Han har dog ikke nogen konkret lokalitet i tankerne men ser blandt andet en mulighed for, at Michael Strunges navn kan anvendes i Ørestad, hvor vejnavnene ifølge lokalplanen netop er forbeholdt det tyvende århundredes kunstnere, arkitekter og politikere. Vejnavnenævnet mødes en gang hver tredje måned for at give indstillinger til nye vejnavne til Bygge- og Teknikudvalget. I oktober vedtog Borgerrepræsentationen blandt andet at opkalde en vej ved Tøjhusgrunden på Islands Brygge efter Københavns overborgmester i 1980'erne, Egon Weidekamp, og at omdøbe en lille plads på Østerbro efter entertaineren Victor Borge. Fra Hvidovre understreger lederen af projekt 'Historien i gaden', Poul Sverrild, at kommunen har fuld forståelse for Michael Strunges families beslutning. »Det er selvfølgelig lidt ærgerligt for vores projekt. Men vi skal nu nok finde på noget at bruge de granitsten til alligevel«.