Københavns internationale filmfestival for børn og unge, Buster, går ikke den lette vej og skaffer sig popularitet ved at vise en masse 'sikre' film. I stedet sætter festivalen en ære i at præsentere det unge publikum for et hav af skæve og anderledes film fra hele den verden uden for Hollywood, hvor man nok ikke har så mange penge, men alligevel godt kan skabe kvalitetsfilm. Når dørene til biograferne åbner på mandag, er det tredje gang, festivalen holdes. 'Vi vil udfordre dem' Festivallederen, Ane Skak, kan godt forstå, hvis nogen skulle mene, at børn og unge vist i forvejen ser tonsvis af film i tv, på video og i biograferne og derfor umiddelbart har lidt svært ved at se behovet for en hel filmfestival til den gruppe. »Børn og unge ser mange film. Det er rigtigt, men de ser ikke mange slags film. De fleste film er skåret over den samme læst, præget af den vestlige kultur og Hollywood-traditionens ganske bestemte fortællestil. Det er faktisk sådan, at mange børn og unge efter det første kvarter af en film har skannet den og er i stand til at fortælle, hvad der sker i resten af filmen. Vi vil servere nogle helt andre film for det unge publikum. Udfordre dem. Præsentere andre kulturer og andre måder at fortælle historier på. Erfaringen fra de andre år er, at det godt nok giver en del uro det første kvarter, men hvis karaktererne i filmen indbyder til indlevelse, så falder uroen hurtigt trods en måske helt anderledes fortællestil. Det er en misforståelse at tro, at børn blot vil have søde og varme film. De vil sandelig også have noget, der kradser, hvis de altså får muligheden«, siger Ane Skak. Og det må man sige, de gør med 35 spillefilm, 20 dokumentarfilm og et hav af kort- og animationsfilm fra tyve forskellige lande. Mange filmene vil aldrig blive vist i biffen Filmene, hvoraf mange aldrig vil få en normal distribution i de danske biografer, vises i Palads, Cinemateket i Filmhuset, i Huset og i Vandkulturhuset i DGI-byen. Der er gratis adgang til alle forestillinger, dog skal billetten forudbestilles. Det er film for børn og unge i aldersklassen fra børnehaveklassen og op til 16 år, der vises, og mange folkeskoleklasser og børnehaver møder op i samlet trop, men arrangøren opfordrer også til, at børn og unge tager deres forældre i hånden og udvælger sig en film. Konkurrencen Som på filmfestivaler for voksne har Buster også et konkurrenceprogram for spillefilm og kortfilm. Her skal de to danske spillefilm 'Klatretøsen' og 'Ulvepigen Tinke' bl.a. dyste mod den prisbelønnede norske 'Glasskår', den marokkanske 'Ali Zaoua', den spanske 'El Bola', den koreanske 'A Little Monk' og den tyske 'A Handfull of Grass'. Der er desuden et større program med nye danske og udenlandske dokumentarfilm, to retrospektive serier med fantasyfilm og film af Astrid Lindgren samt et større program med animationsfilm og tilknyttede workshops. Når f.eks. en tysk film præsenteres med en engelsk titel, så har det sammenhæng med de sproglige barrierer, som en filmfestival for børn og unge uvægerligt må slås med. Skuespillere læser op »Udenlandske film for børn i 7. klasse og opefter er forsynet med engelske undertekster. Det fungerer fint. De unge er virkelig skrappe til det engelske, men så heller ikke til andre sprog. For børn fra 6. klasse og nedad simultantolker vi filmene. Der er ikke tale om en monoton oplæsning af manuskriptet. Vi har engageret skuespillere til at stå for ordene. Desuden introduceres alle film før visningen, så de sproglige barrierer bliver mindst mulige«, siger Ane Skak. Buster-festivalen slutter fredag 4. oktober med uddeling af priser. Politiken bringer i morgen et otte siders særtillæg med program og omtaler af samtlige film.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg fik helt ondt i maven, da jeg læste dokumentet«: To historikere mener at kunne afsløre intim sandhed om Frederik VII
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
I 1987 skrev den vanærede præsident et personligt brev til Trump. Det kom til at ligne en profeti
-
Nu forstår jeg endnu bedre den tonstunge skam, som Mathilde Arcel skulle bære på
-
»Jeg savner nogle at snakke med«: På sine besøg på kommunens plejehjem mødte borgmesteren mange yngre borgere: »Det må vi kunne gøre bedre«
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Klumme af Kim Skotte
Klumme af Noa Redington
interview