Grønnegårds Teatrets chef siden 1996, Klaus Bondam, er på vej væk fra det teater, som i den netop overståede sommer har hentet én af institutionens største kunstneriske og publikumsmæssige sucseser. Klaus Bondam bebuder sit farvel til Grønnegårds Teatret, fordi han ønsker at koncentrere sig om sit liv som politiker. Dybt optaget af politik »Jeg går tidligst om et år, så der er ikke så meget at sige endnu. Men jeg er blevet dybt optaget af at arbejde med politik, og til næste år har jeg siddet i Grønnegårds Teatret i syv år, og så er det også på tide at komme videre«, siger Klaus Bondam. Bondam blev ved sidste kommunalvalg medlem af Københavns Borgerrepræsentation for de radikale, og han lægger ikke skjul på sin glæde ved at tage del i det politiske liv. Efter sin fratræden fra Grønnegårds Teatret får han tid til at fokusere på næste kommunalvalg i 2005, men han ønskede i går ikke at kommentere forlydender om, at han går efter overborgmesterposten i København. 'Vil gå med god samvittighed' »På baggrund af denne sommers opsætning af Shakespeares 'Som man behager' og de to børneforestillinger vil det være en rar måde at slutte på. Vi har haft en kanonsucces og vores egenkapital er blevet genskabt, så det vil være en fin butik at give videre til min efterfølger. Jeg vil kunne gå med god samvittighed«, siger Klaus Bondam. Men før Klaus Bondam gør det, skal han gennemføre næste sæson. Hovedforestillingen er på plads - titlen er dog fortsat en hemmelighed. Kun ligger det fast, at der igen kommer til at stå Shakespeare på plakaten, og at der bliver tale om »en meget stor og spektakulær forestilling med levende musik«, ligesom Grønnegårds Teatret også næste sommer præsenterer børneteater.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager