Det ene øjeblik var spændingen så massiv, at den var ved at udvikle sit eget tyngdefelt. Det næste øjeblik gjaldede latteren højt i tv-rummet. Bag den mystiske stendør i Keopspyramiden var ... en anden dør. Den moderne videnskab havde udfordret de gamle egypteres mystik. Og lidt et forsmædeligt nederlag. Den store pyramide trak sig ubesejret tilbage fra udfordreren, dens gåder uløste, dens mystik intakt. Det var ellers et stort anlagt forsøg på at skabe en verdenssensation, det må man lade National Geographic Channel og de egyptiske myndigheder. For åbent tv-kamera, med op mod 500 millioner seere som øjenvidner, skulle verdens største fortidsminde fravristes en 4.500 år gammel hemmelighed. Forhistorien er typisk for den mystik, der lige siden oldtiden har omgærdet pyramiderne. I 1872 opdagede en arkæolog, at to 20 centimeter brede kanaler ledte ud af det berømte Dronningekammer i den største af pyramiderne, Keopspyramiden. De var ikke blevet opdaget før, fordi de var skjult af et tyndt lag sten. Man kunne ikke se langt ind i dem, fordi de knækkede efter få meter. I 1993 sendte en tysk forsker en specialbygget robot med et kamera ind i den ene tunnel. Efter 65 meter stødte den ind i en lille dør med to kobberhåndtag. Det tog yderligere ni år, før gåden skulle løses. En ny og forbedret robot skulle gøre samme rejse ind i tunnelen, bore et hul og stikke et lille kamera ind. Og denne gang skulle sofaarkæologer over hele verden være vidne til opdagelsen. Showets stjerner Klokken 2 nat dansk tid gik det løs. Tidspunktet var valgt af hensyn til det amerikanske primetime -publikum. For den egyptiske stat havde valgt at arbejde tæt sammen med den amerikanske National Geographic Channel i det stort anlagte show. Under overskriften 'Egypt: Secret chambers revealed' kunne publikum følge programmets to ubetingede stjerner. Den ene var Zahi Hawass, en flamboyant mand iklædt flammerød skjorte og sin karakteristiske cowboyhat, leder af Egyptens kontor for fortidsminder og noget nær gud på disse kanter. Den anden var 'Pyramid Rover', robotten, der på menneskehedens vegne skulle løse gåden om den hemmelige dør. Zahi Hawass og hans kolleger prøvede at dæmpe optimismen. Det hemmelige rum kunne vise sig at indeholde alt - skatte, redskaber, planer over pyramiden, ingenting. Måske ville det vise noget om, hvordan pyramiden var blevet bygget for 4.500 år siden. Efter to timer og ni reklameblokke - de sidste af fem minutters varighed med fem minutter imellem sig - var det tid til at se ind i rummet. Det lille kamera strakte sig ind gennem døren. Det missede med de elektroniske øjne i mørket, fokuserede - og så, 45 centimeter foran sig, en ny dør. Eller i hvert fald en stenvæg. »Arkæologi er ikke 'Jagten på den forsvundne skat'. Det er en videnskab«, sagde Hawass bagefter til de pressefolk, der havde fulgt dramaet via en tv-monitor uden for pyramiderne. Han fortsatte med at argumentere for, at eksistensen af endnu en stendør tyder på, at det, der er bagved, er virkelig spændende. Så der er lagt op til en omkamp mellem teknik og mystik. Eller, som direktøren for National Geographic Channel, Tim Kelly, muntert sagde til journalisterne: »Det er en perfekt efterfølger for os!«. Men det vil vare flere måneder, før verden bliver klogere på den anden dør. Først skal denne dør nu bombarderes med ultralyd, så man kan blive sikker på, at det virkelig er en dør. Så skal det besluttes, om (og hvordan) man helt vil ødelægge den første dør for at kunne komme ind til den næste. Til den tid må vi se, om pyramiden kan modstå endnu et angreb på sine hemmeligheder.