Selv om han betegner Thomas Vinterberg som en meget talentfuld filmskaber og Lars von Trier som et geni, så har Ingmar Bergman ikke meget tilovers for dogmebegrebet. I septembernummeret af det britiske filmblad Sight & Sound siger den nu 83-årige svenske mester således i et interview med Stig Björkman: »Man siger, at der skal fem mennesker til at passe kameraet på en dogmefilm - en til at holde det og fire til at ryste ham eller hende«. »Jeg har svært ved at forene mig med teknikken (i dogme, red.). Jeg ser det kun som et trick og et ikke særligt succesfyldt et af slagsen. Alligevel synes jeg, at Thomas Vinterberg er en dejligt talentfuld filmskaber, og at 'Festen' er en af de bedste film, jeg har set. Med hensyn til Lars von Trier så synes jeg, at han er et geni, men en som ikke altid tror på sin egen genialitet. Han stikker altid af, hvor han i stedet burde slappe af og søge ind i sig selv«. De seneste mange år har Ingmar Bergman levet tilbagetrukket i sit hus på Fårö, hvor han ser film og skriver manuskripter til film og teater. Men fra på mandag og til midt i december laver han en ny film, 'Saraband' - en slags opfølger til hans kæmpe tv-succes 'Scener fra et ægteskab' fra 1973. Og igen med Liv Ullmann og Erland Josephson i de store roller som Marianne og Johan. »Sidste sommer opdagede jeg, at jeg ventede et barn igen. Nøjagtigt som Sarah i Bibelen var jeg - meget overraskende for mig selv - gravid i en fremskreden alder. I starten følte jeg mig syg, men herefter var det både sjovt og overraskende at føle lysten vende tilbage. Lysten kom tilbage, og jeg helligede mig tre måneder til min nye graviditet, til koncentreret manuskriptskrivning«, fortæller Ingmar Bergman til Stig Björkman. 'Saraband' foregår 30 år efter 'Scener fra et ægteskab', hvor Marianne beslutter sig for at besøge Johan, som er flyttet tilbage til sine bedsteforældres hus på landet. Hans søn Henrik og dennes datter Karin bor i nærheden. De spiller begge cello. Men da Marianne ankommer til huset, finder hun sig selv midt i en konflikt. Ren kamikaze 'Fanny og Alexander' fra 1982 er Ingmar Bergmans sidste spillefilm beregnet for biograferne, men han har senere lavet et par tv-film. 'Saraband' var oprindeligt også tænkt for tv, men den svenske instruktør overvejer nu, om den skal laves for biograferne først. »Det er fuldkommen sindssygt, at jeg har involveret mig i alt dette«, siger Ingmar Bergman om det forestående filmprojekt, og tilføjer: »Jeg bliver 84 til sommer. Det er ren kamikaze. Erland har haft Parkinson's syge i tre år og to blodpropper i hjernen. Liv har problemer med hjertet. Börje Ahlstedt har en beskadiget akilles. Kun Julia (Dufvenius, red.) og jeg har vores fulde helbred, den yngste og den ældste i gruppen«. »Mange har kontaktet mig for at få lov til at filme os, mens vi filmer. Alle tror, at jeg kan dø hvert eneste minut, og det ville være fantastisk, hvis de havde en dokumentarfilm om det. Især en amerikaner har været ekstremt stædig, så til slut sagde jeg ja for en meget stor sum penge. Jeg troede summens størrelse ville afskrække ham, men han sagde ja. Alligevel valgte jeg at svigte ham«. Uanset hvad, så er Ingmar Bergman ikke selv i tvivl om, at 'Saraband' bliver hans sidste film. »Jeg flytter også ud af Dramaten - jeg forlader det rum, jeg har haft siden 1963. Jeg siger farvel, når jeg har lavet 'Saraband', hvorefter jeg slår mig endeligt ned på Fårö. For at skrive og se film. Jeg synes, jeg har optjent retten til det nu«, siger Ingmar Bergman.