»Guds fred! Jeg kan ikke svare telefonen netop nu, men du er velkommen til at lægge en besked efter klartonen. Tak fordi du ringede og hav en fortsat rigtig god dag i Jesu navn«. Således lyder telefonsvarerbeskeden hos en af rigets mest gudsfrygtige. Varieret kampområde Moses Hansen. Vækkelsesprædikant og efter eget udsagn »kompromisløs, radikal, hellig, vild kriger«. Der i årtier og Jesu navn har kæmpet mod alt fra porno og alkoholisme til EU og satanisme. Der i 15-20 år har vandret på de danske gader, stræder og landeveje med sit hjemmelavede tre meter høje og 20 kilo tunge trækors over skulderen. Moses i minefeltet Man kan vælge at opfatte Moses Hansen som en flippet fanatiker uden bagland og betydning, en interessant ligegyldighed. Men søndag indtager den lollandske kreaturhandlersøn Nørrebro i et korstog mod Islam. Og bevæger sig dermed over i sin forkyndelseskarrieres mest sprængfarlige minefelt. Jesus på postkassen Der er ikke meget minefelt over Moses Hansens hjemlige rammer, der udgøres af et gult parcelhus på en stille villavej i Kolding. Kun Jesus-klistermærkerne på postkassen afslører, at denne familie Hansen ikke er helt gennemsnitlig. Den 61-årige vækkelsesprædikant, hans amerikanskfødte kone Joy og deres seks børn er alle aktive i den kristne fundamentalistiske gruppe, der hedder Vægterne, som Moses Hansen er leder af. Elektronisk andagt for 1.000 personer Vækkelsesprædikantens elektroniske andagt følges dagligt af 1.000 mennesker via e-mail eller telefon, og han udgiver i Vægternes navn kvartalsmagasinet 'Blæs Alarm', der har 4.500 husstande som abonnenter, og som årligt indbringer ham en million kroner i frivillige giro-bidrag. Vægterne sorterer under Apostolsk Kirke, hvis hovedsæde - ganske som det gule parcelhus med Jesus-klistermærkerne på postkassen - ligger i Kolding. Evangelisk frikirke Apostolsk Kirke er en evangelisk frikirke, der blev etableret i 1920'erne som en gren af pinsevækkelsen. Apostolsk Kirke kalder sig urkristen, kalder menighedens ledere apostle, profeter, evangelister og hyrder, tager Biblens ord bogstaveligt og har som fremmeste virksomhed af udbrede det hellige evangelium blandt det danske folk. Apostolsk Kirke - der ifølge egne oplysninger har lidt over 3.000 personer i sin menighed - er sammen med Pinsekirken og Babtistkirken Danmarks største frikirke og ligger på den kirkelige højrefløj ligesom Indre Mission og en snes andre mindre organisationer. Moses vil ikke i bås Men selv om Moses Hansens forhold til Apostolsk Kirke er tæt og går mange år tilbage, vil han ikke sættes i en kirkelig bås. »Folk har så travlt med at få mig sat i bås. Jeg er en discipel af Jesus Kristus. Hvor jeg end har boet rundt om i verden, har jeg fundet det nærmeste kristne fællesskab. Min familie og jeg er der, hvor der er andre troende at færdes blandt. Jeg har været knyttet til en anglikansk kirke, en babtistkirke, en pinsekirke og siden da de apostolske kredse«, siger Moses Hansen, manden der ikke bare kan genkendes på det kyklopiske kors, men også det store krøllede hår og den hyppigt brugte neongrønne t-shirt med påskriften 'Jesus Freak'. Fra kriminel til kristen Inden Moses Hansen blev Jesus-freak, lød han det mere profane navn Mogens Hansen. Han kom ikke fra et synderligt gudsfrygtigt hjem, men kunne sit Fadervor. Han blev uddannet folkeskolelærer, giftede sig tidligt med en studiekammerat og flyttede til Bornholm, da han med sin kone blev ansat på Svanneke Realskole. Men ægteskabet holdt ikke, og Mogens Hansen forlod klippeøen til fordel for resten af verden. Det blev til en fem år lang, skæbnesvanger rygsækrejse rundt på klodens kontinenter. Pusher Mogens Hansen blev hippie. Hvad der ikke var af penge, var der af eventyr og stoffer. Han klarede sig ved at pushe, falskne, stjæle. Og ved at foregive at ville give mænd sex, hvis han kunne få noget ud af det - de solblegede, lyse krøller var ren magi for arabiske mænd med homoseksuelle tilbøjeligheder. Selv et mordforsøg for at kunne inkassere en livsforsikring blev det til på færden rundt i Europa, USA, Nordafrika, det mørke Afrika, Sydamerika. 'Spildt liv' Moses Hansen fortæller ofte og gerne om sin tid med kriminalitet, stoffer, druk og hor. Han mener i dag, at han har spildt sit liv. At Gud havde givet ham så mange talenter og et godt helbred, og at han spildte det hele og ødelagde livet for sig selv, påførte sine forældre smerte og trak andre med ned i dynd og synd i de år. I 1970 mødte Moses Hansen det kristne ægtepar Dorrit og Jack i New Zealand. Den udflippede og udsyrede skandinaviske hippe boede hos dem i samme periode, som han fik et brev fra USA med kun tre ord: »Jeg er gravid«. Men Moses Hansen var ikke interesseret i at blive far, og pigen havde bare være én af mange. Han foreslog abort, men hun nægtede. Samtidig insisterede det Dorrit og Jack på, at han nu tog ansvar for sit liv. De havde foræret ham en andagtsbog, var begyndt at tale med ham om Jesus og et nyt og helt anderledes trip tog form for hippien. »Jeg begyndte at ønske, at Jesus kom ind i mit liv og tilgav mig«, fortæller Moses Hansen. Og gravid i syvende måned ankom den amerikanske og ærke-kristne Joy til New Zealand. De blev i hast gift i en anglikansk kirke - og er stadig gift i dag. Moses Hansen bad til Gud, at barnet måtte blive en pige og blive født på hans fødselsdag 17. juni. Datteren Maria kom til verden 17. juni. »Det fantastiske skete, og det er derfor, jeg er, hvor jeg er i dag. Jeg må leve mit liv for Gud, som forvandlede mit liv, og jeg må gå ud med budskabet om ham, som også kan forvandle dit liv, hvis du lukker ham ind«, forkynder Moses Hansen i dag, 32 år senere. Navneforandring efter kibbutz-ophold Navnet Moses havde Mogens dog taget et par år inden han fandt sammen med Joy og Jesus. I efteråret 1966 opholdt han sig i kibbutz i Dafna, hvor udtalen af det danske navn lød noget i retning af Moshe. Året efter, da han en kort stund var hjemme i Danmark, tog han formel navneforandring til Moses. »Jøderne gav mig mit navn«, siger den i højeste grad pro-israelske Moses Hansen med vanlig sans for ordenes dramatik. Sans for at få opmærksomhed I det hele taget hersker en del drama omkring Moses Hansen. Han har en udpræget sans for at skabe opmærksomhed omkring sin gerning. Korset er et remedie, som han ikke er bange for at omtale som sit logo. Og der er garanti for mediedækning, når han i fuld ornat tilsat skudsikker vest og dundrende tale dukker op på en sexmesse for at fordømme porno - »lige som vi advarer mod forurening af miljøet og madvarerne, burde vi advare mod den forurening, som pornoen skaber i menneskets sind«, på Christiansborg for at fordømme EU - »landegrænser er sat af Gud, og det har aldrig været hans mening at lade nationalstater styre af en fælles magt i Europas Forenedes Stater«, eller på Nørrebro for at fordømme Islam - »Islam er farligere end kommunisme, nazisme og atombomber«. 'Brænder lyset i begge ender' »Han tiltrækkes af det dramatiske. Han er farverig og tiltrækkes af grænsegangene«, lyder skudsmålet fra Lis Holst, der har været ven med Moses Hansen gennem 25 år. Men den 62-årige jyske forhenværende præst i Missionsforbundet understreger, at det ikke er Moses Hansens dybeste motiv. »Moses er helt igenne ægte og han brænder for den sag, han tror på. Men han lever livet farligt og er selv klar over, at han brænder sit lys i begge ender. Moses' dybeste motiv er den nidkærhed, han har i sin tro. En nidkærhed, der kan være svær at forstå, hvis man ikke har et personligt forhold til Gud. Han er mere rabiat og nidkær end de fleste. Og det er på de præmisser, at folk kalder ham fanatiker«, fortæller Lis Holst. Har intet imod fanatiker-etikette Fanatiker-etiketten generer ikke Moses Hansen det ringeste. »Det rører mig ikke at folk kalder mig fanatiker og tosse. Nogle kalder mig kuleskør, andre kernesund. Og nogle begynder med at opfatte mig som kuleskør, men ændrer opfattelsen til kernesund hen ad vejen. Når man udstiller sig selv, lever helt ude på grænsen, er så aparte som jeg, så får man hug. Vi lever i Jantelovens land«, erklærer vækkelsesprædikanten og tilføjer, at han ikke søger medieomtalen. »I giver mig den. Jeg lever uden for kirkens mure, et anderledes liv, det tiltrækker mange medier. Og det kan jeg godt være træt af. Jeg er ikke budskabet, jeg er budbæreren«, erklærer Moses Hansen, der ikke desto mindre altid synes at bære sit bud derhen, hvor medierne med sikkerhed vil dukke op. Mellem de kristelige og Dansk Folkeparti Moses Hansen insisterer på, at hans forkyndelse ikke er politisk, men islam er jo politisk, som han siger. Og derfor er det svært for vækkelsesprædikanten at sno sig uden om, når der bliver trukket politiske paralleller til hans prædiken. Selv er han politisk splittet mellem Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti. DF har 'profetisk udsyn' »Kristelig Folkeparti kæmper for familien, for det ufødte barns liv, mod pornografien. Der er kristelige værdier med stor plads i mit hjerte. Men Dansk Folkeparti har et profetisk udsyn for tilstandene i vores land, når det kommer til islam. Af de politiske partier er det Dansk Folkeparti, der ser sundest, klarest og modigst på islam«, erklærer Moses Hansen og udråber i samme åndedræt islam til at være »den farligst tikkende bombe under hele verdenssamfundet«. Og derfor tager Moses Hansen til Nørrebro for at evangelisere. »Det, jeg siger i dag, vil folk nikke genkendende til om to-tre år. Muslimerne på Nørrebro er vilde, udisciplinerede, fulde af had og bitterhed overfor det danske samfund. De får mere end to-tre børn - hvordan vil det danske samfund ikke se ud, hvis muslimernes antal fordobles? Jeg tager ikke derover for at få dem ud af Nørrebro, men for at få islam ud af deres hjerter. Krisus er vejen, sandheden og livet«.