Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nummer syv er for vild!

- Interview med Krede og Madvig fra radioprogrammet 'D'Store Mix'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Den, der lader blikket glide hen over hylderne i enhver engelsk pladebutik, vil uvægerligt støde på en række albums signeret dj-superstjerner som f.eks. Judge Jules, The Dreem Teem og Paul Oakenfold.

Men det er ikke deres egen musik, der fylder cd-æskerne.

Deres styrke ligger i nøje at udvælge og sammenmixe numre, som efter deres vurdering komplementerer hinanden og leder frem mod et forløsende klimaks. Et timelangt dj-sæt, fastlåst på cd - en såkaldt mix-cd eller compilation.

Det har hidtil været småt med de helhjertede forsøg udi genren fra dansk side, men så lander der lige pludselig to udgivelser, der giver compilationgenren en chance: '

To danske udspil
Ibiza Classics' er et forsøg på at samle op på de seneste års populære house- og trancetradition fra Middelhavets dansemekka, komplet med dansk booklet og det hele.

Og 'D'Store Mix: Et' er en forlængelse af P3's populære lørdagsradioflade af samme navn, mixet af programmets to værter og dj's, Krede Pedersen og Thomas Madvig.

Deres dobbelte cd - én med organisk house og én med chill out-musik - er den mest distinkte af de to udgivelser, som den fokuserer på nøjagtig det udsnit af dansemusikken, der ligger programmets hjerte nærmest.

En gammel drøm
»Det har været en kæmpe glæde for os at få lov til at lave pladen. Det har været en drøm lige siden vores første udsendelse for tre år siden«, fortæller Krede.

Nogle vil måske mene, at det er en ret beskeden drøm at få lov til at mixe nogle numre sammen?

»Ja, men har du aldrig prøvet at optage bånd til dine venner?«, spørger han retorisk.

»Før i tiden mixede jeg nogle gange sådan nogle compilations til mig selv, og så brændte jeg måske lige en ekstra kopi til min kæreste eller en af mine venner. Der er noget fantastisk over at give et andet menneske en plade med nogle numre, man elsker, og når det menneske så ringer to dage senere og siger: »Nummer syv på den plade, du gav mig, er for vild!«. Eller fireren, for den sags skyld«.

Er der nogen ræson i at udgive compilationalbum i Danmark?

Mange dansehits i folks normalliv
»Ja, altså, mange dj's spiller musik, som man kun kan få på vinylsingler, og compilationalbum er den eneste måde, de her numre kan komme ud til folk på. Så hvis folk har hørt et eller andet på en klub, som de virkelig godt kan lide, er det som regel den eneste måde, de kan få fat i de numre på«, siger Thomas Madvig.

Hvad skal man egentlig med dansemusik derhjemme i stuen?

»Der er jo mange dansehits, der er en del af folks normalliv. Armand van Helden og Daft Punk har da solgt masser af plader, og DJ Alligator, Safri Duo og de der 666. Det er alt sammen totalt hænderne i vejret-festmusik. Men for vores vedkommende er det nok rigtigt, at chill out-pladen er fællesnævneren. Det kan godt være, at housepladen så kommer lidt i problemer, men den kan så forhåbentlig snige sig med ind ad bagdøren«, håber Madvig.

Er det ikke lidt paradoksalt at sidde og repræsentere den 'distingverede' del af housemusikken i et land, hvor klubkulturen først er ved at bryde igennem?

»Nej, jeg synes da, at det er vildt spændende. Da jeg boede i London, vidste jeg godt, at jeg aldrig ville komme til at sætte mit præg på bybilledet derovre. Jeg var alt for langt væk fra mit netværk, og det er svært at sætte sit præg på en by, der bliver ved med at genopfinde sig selv på mere og mere raffinerede måder. Så synes jeg, at det er meget sjovere at være her, hvor man virkelig kan mærke det brede sig, hvor man ser 500 nye clubbere komme til hvert halvår, folk, der dresser sig op og er klar til at feste«, siger Madvig.

»Prøv at se på Rust: Ben Watt og Jay Hannan fra England, der i hvert fald er i top ti over verdens bedste house-dj's, er fast tilknyttet Rust på Nørrebro. Det siger da noget om, hvor vi er«, tilføjer Krede.

Kan man fyre den af derhjemme, hvis man sætter jeres plade på?

»Ja, det kan man helt klart«, mener Madvig.

»Jeg synes selv, at vi har bygget den op, så den kulminerer med et brag, og så daler lidt igen til sidst. Så ja, det kan man, hvis man ikke kommer fra en hardcore techno- eller trancebaggrund. Så vil man nok synes, at det er lidt slapt og opvarmningsagtigt. Men det kommer jo alt sammen an på, hvor højt man spiller musikken!«.

Få fuld adgang om mindre end 2 minutter

De hurtigste bruger mindre end 1,3 minutter på at blive abonnent

Bliv abonnent for 1 kr

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden