0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skumdåb: Prinsen hedder Knud!

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er dage, hvor monarkiet ved at blotlægge et aldrig så lille hjørne af sin emotionelle side viser, at dets plads i danske hjerter langtfra alene er grundet på udførelsen af konstitutionelt bestemte funktioner - og en sådan dag var det for vist i går.

Thi ikke alene blev lilleprinsen båret frem for folkets repræsentanter, han blev også døbt, og vil herefterdags være kendt under sit givne navn: Prins Knud.

Navne er på ingen måde en ligegyldig ting. Navne bærer med sig den særlige lyd, hele det fonetiske billede, der opstår, når de udtales - men samtidig er de også udtryk for både forhåbninger og tradition, og det var derfor med en vel funderet følelse af transcenderende harmoni, at Bagsiden i går som cosponsor kunne bevidne og senere her på dette sted referere Prins Knuds store dag.

Nybagte forældre står altid i en situation af et vist eksistentielt tilsnit: Barnet skal have et navn, javel, men man ved jo også, at dette navn vil blive en del af det identitetsbærende personlighedsfundament, han eller hun fra nu af skal bygge. Navne bør derfor vælges med omtanke, og Prins Knud forekommer i alle henseender at være et passende navn til det sliskefartøj - den lille nautiske prins - hvormed brave danske mænd i morgen, søndag kl. 14, vil forsøge at sætte rekord i Gilleleje Havn.

Sliskesejlads er en ganske særegen disciplin, hvor man lader forskellige mere eller mindre fantasifuldt udformede fartøjer kure ned i et havnebassin, i hvis midte der på toppen af en højtragende pæl er monteret en klokke. Det mandskab, som på kortest tid efter søsætning er i stand til at manøvrere ud til klokken, for derpå højlydt at ringe med den, vinder hastighedsdisciplinen. Men hertil plejer at komme præmier for kunstnerisk fartøjsudformning, så alt i alt kan der være en hel del på højkant.

Prins Knud, der med sine cirka 2,5 m fra isse til fod nok kan betegnes som relativt spæd, er en søgående udgave af et skilderhus, som vi kender det fra vor mor på Amalienborg. Det vil køre ned ad slisken i opretstående tilstand, i træføjeblikket forvandle sig til en turbo-kano, og derefter - som følge af en særlig stabilisatorfinne - skyde rask fart mod konkurrencegongongen, lover de to konstruktører.

Bagsiden - der om nogen skatter initiativer, som vender sig mod det brede folk - var naturligvis ikke sen til at gå ind i sponsorgruppen, da vi erfarede, at skilderhuset var på vej. Personlige referencer spillede i den forbindelse ingen rolle, vi kendte nemlig i forvejen mændene bag - kunstneren Roland 'dk' Schultz og skibsdesigneren Freddy Friis Olesen. Det var d'herrer, som for nogle år siden - i øvrigt også til en sliskesejlads i Gilleleje - påtog sig, og udførte, den teknisk set meget spidsfindige opgave for Politiken at bygge et flydende bindingsværkshus, også kendt som 'Bindegalehuset'.

At skilderhuset skulle hedde Prins Knud, stod meget hurtigt klart. Knud er dels et oldgammel dansk blåblodsnavn - og lad det i den forbindelse heller ikke være nogen hemmelighed, at Bagsiden mener, at Alexandra og Joachim bør tage dette kraftigt ad notam - og så trænger Knud desuden til på ny at komme til hæder og ære. Vi havde jo arveprins Knud - også som bilfærge - skønt arveprinsen, der notorisk var maritimt interesseret og beklædte tillidsposter i flåderegi, som bekendt blev skrevet ganske ud af tronfølgen i 1953. Hvilket man kan beklage, hvis man i dag er af den formening, at livet havde været sjovere med Ingolf på tronen. Dåben i går var en enkel, men dog højtidsstemt ceremoni:

Hartvig Seliger, en vaskeægte pensioneret sø-ulk og beboer på Prinsesse Maries Hjem for Gamle Sømænd på Amager, knappede en Ceres Havskum op og udtalte, stående på en ølkasse med havet i baggrunden: »Og hermed døber vi dig i Helligåndens navn Prins Knud«, hvorpå han hældte humle ned over det rustrøde fartøj.

Med en sådan velsignelse i ryggen kan det kun gå fremad for Prins Knud ved konkurrencedebuten i morgen. Imødese derfor en fyldig reportage i mandagsavisen, og sig med os indtil da: Gud bevare Danmark.

Få Politiken leveret alle julehelligdagene

Få Politiken leveret hver søndag i en måned + alle julehelligdagene. Du får 8 aviser for 99 kr.

Kom i gang med det samme

Annonce

Læs mere