200 år efter sin fødsel kan de tre musketerers og greven af Monte Christos far, Alexandre Dumas, fortsat sælge både bøger og billetter i en sådan grad, at kun få senere og nutidige kunstnere blot kommer i nærheden af ham. Mindst en gang om måneden viser en tv-kanal en af de utallige film, der har hans bøger som forlæg. Alene historien om de muntre svende fra Gascogne, 'De tre musketerer', er filmatiseret over 50 gange, mens 'Greven af Monte Christo' kommer op på omkring 30 filmatiseringer. Triumf på Gladsaxe Teater I Danmark har musketererne senest fejret triumfer på Gladsaxe Teater, og det blev i familien, da de i vinter blev afløst af sønnens, Alexandre Dumas den Yngres, melodrama om 'Kameliadamen' med Stine Stengade i hovedrollen. Alexandre Dumas er med andre ord en stjerne, og i disse dage falder stjernestøvet over Frankrig i anledning af 200-året for den store mands fødsel 24. juli 1802. Modige mænd og frække kvinder Alle kommentarer hæfter sig ved hans fantastiske evne til at skrive historier for et stort publikum og historier, der senere har været nemme at overføre til film og teater. Der er farver, lidenskaber, modige mænd og frække kvinder i Alexandre Dumas' værker, og han ejer evnen til at fortælle en god historie, mener en anden og nutidig fransk bestsellerforfatter, historikeren Alain Decaux. Hans litterære metode lignede også filmindustriens. »Hans arbejdsmetode minder om værkstederne i de store filmstudier. En skriver dialogen, en anden sørger for at finde steder til udendørsoptagelserne, og en tredje er hele tiden på jagt efter nye ideer«, mener dagbladet Libérations filmskribent, Gerard Lefort. Men forskellen er, at Alexandre Dumas forsøgte at udfylde alle funktionerne, lige fra forfatterrollen til skuespilleren, der tager mod publikums hyldest. Appetit på livet Et af Alexandre Dumas' kendetegn var netop en glubende appetit på livet. Han nåede at skrive over 600 romaner og teaterstykker. Det blev til et ukendt antal artikler i datidens aviser og litterære tidsskrifter, men livet blev ikke levet bag et skrivebord. Alene af faste kvindelige forbindelser havde Alexandre Dumas over 30 imellem begyndelsen af 1820'erne, hvor han kom til Paris fra provinsen som ansat hos prins Louis Philippe, til sin død i 1870. De var alle unge og smukke, men kun en enkelt, Ida Ferrier, opnåede rang af legitim hustru, mens Laure Labay, som han kun kendte kort tid, fødte ham sønnen Alexandre, der fulgte i faderens fodspor som forfatter og blandt andet skrev 'Kameliadamen'. Til denne kæde af kvinder kom 'det løse', og det var ikke kun Alexandre Dumas berømmelse og i mange år store rigdom, som fik kvinderne til at elske ham. Fra sin bedstemor, en frigivet slave på Santo Domingo, havde han sort blod i årerne, og med årene blev hans hud mørkere og håret mere krøllet. Han var en stærk mand, og det var ren humanisme, som fik ham til hurtigt at skille sig af med elskerinderne. »Hvis jeg kun havde en elskerinde, ville hun være død efter otte dage«, lød det fra manden, som franskmændene også sætter pris på netop på grund af den slags flotte bemærkninger. Skriveværksted Men det er først og fremmest Alexandre Dumas' store historiske romaner, der har skrevet sig ind i franskmændenes og andres hjerter. Han var god til at finde en ide og omsætte den til en roman eller et skuespil. 'Greven af Monte Christo' er for eksempel inspireret af et erindringsværk, hvor Dumas piller en enkelt begivenhed ud og bygger et stort romanværk op omkring den. De store romaner kom i en lind strøm fra 1844 med 'De tre musketerer' som den første. Året efter udkom 13 nye romaner, og maskinen var i gang. Dumas, der allerede var et stort navn som dramatiker, skrev fra 1847 til sit eget historiske teater, og hans romaner blev trykt som føljetoner i de store populære dagblade, hvilket skaffede ham et gigantisk publikum. Denne store produktion var kun mulig, fordi Dumas ansatte skribenter til at arbejde med på romanerne. De mest kendte var Auguste Marquet og Gaspard de Cherville, der deltog i ideudviklingen, mens andre fik uddelegeret skriveopgaver, de aldrig har fået kredit for. Men metoden fungerede. Da kritikeren Brunetiere skrev, at »ethvert barn kan forstå 'De tre musketerer' og at 'Greven af Monte Christo' er litteratur for køkkenpiger«, tog Alexandre Dumas det som en kompliment, og han blev hyldet af blandt andre Victor Hugo. Ham mødte Alexandre Dumas igen i Bruxelles i 1852. Victor Hugo var på grund af sin modstand mod kejser Napoleon III i eksil. Dumas var også i opposition til den nye kejser, og sammen med et stort overforbrug, der resulterede i fallit, blev Alexandre Dumas drevet ud af landet. Men fallitten blev også kunstnerisk. Frem til sin død i 1870 skrev han fortsat, men det bedste af forfatterskabet var bag ham, og trods et fortsat eventyrligt liv, hvor han blandt andet fulgte den italienske frihedshelt Garibaldi under revolutionen i Italien, kom inspirationen aldrig tilbage. Men Dumas havde skrevet sig ind i verdenslitteraturen, og til efteråret bliver hans lig overført til Panthéon i Paris, hvor han kommer til at hvile under taget med indskriften: 'Til de store mænd - fra et taknemmeligt fædreland'.