Rundetårn, Børsen og Rosenborg - havde det været Christian IV, havde han bare gjort det. For kongerne kunne. De byggede stor arkitektur, der stadig står som monumenter. Men med demokratiets sejr, hviler det ansvar i dag på politiske skuldre. Og de er ikke brede nok. Omtrent sådan lyder analysen fra det vragede tyske arkitektfirma Behnisch, Behnisch & Partner, der vandt konkurrencen om bygningen af Rigsarkivet i Ørestaden. Arkitektur koster penge Det er projektleder David Cook, som udlægger teksten. Han skulle have holdt trådene sammen under opførelsen af den skulpturelle bygning af forskudte kasser, der skulle huse Danmarks hukommelse. Men som alligevel ikke bliver bygget, fordi regeringen med kulturminister Brian Mikkelsen i spidsen besluttede, at byggeriet blev for dyrt. Men god arkitektur koster penge - mange penge, mener David Cook. Kongerne havde imidlertid den fordel, at deres beslutninger ikke skulle 'sælges' til offentligheden. Det skal politiske beslutninger om nybyggeri i dag, som debatten om rigsarkivet til fulde har vist. En debat, som mundede ud i, at Dansk Folkeparti i den forgangne uge vendte ryggen til byggeplanerne i Odense. Rigsarkivet, som først skulle have været et arkitektonisk flagskib, dernæst en billigere regionalpolitisk satsning, bor nu fortsat i utidssvarende lokaler. 'Politikerne er bange' »Hvis man skal bygge store projekter som et Rigsarkiv, så kræver det, at man gør det med overbevisning. Men i dag er politikerne bange. De er bange for ansvaret«, siger David Cook, der mener, at politikerne er tilbøjelige til at overlade ansvaret til private, og det er et problem. »De private bygherrer tager ansvaret fra politikerne. Men de har naturligt nok profit for øje, og så bliver arkitekturen derefter. Det udhuler arkitekturen. Det er kun staten, der kan prioritere og derfor bygge projekter af den størrelse, som virkelig får format«, mener projektlederen. Skuffet over beslutningen Han understreger, at han allerede, før Rigsarkivet blev skrottet, holdt foredrag om emnet. Men erkender, at de hos Behnisch i Stuttgart blev skuffede over regeringens beslutning. »Vi var i gang på grunden på Amager. Det var lige før, at vi havde nået at sætte et hegn op med vores navn på. Det blev forsinket af regeringsskiftet, og det er normalt, at en ny regering vil se på projekter af den størrelse. Men vi havde ikke forventet, at de ville stoppe det. Først var vi chokerede. Vi havde arbejdet med projektet i fem år, og så er det skuffende, at det ikke skal bygges«, siger David Cook. For Behnisch, Behnisch & Partner er tabet af projektet ikke katastrofalt. Firmaet er internationalt anerkendt og har opført byggerier - mange af dem offentlige - i blandt andet Schweiz, Canada, USA og Holland. Foruden omkring 150 byggeprojekter i hjemlandet Tyskland. Får erstatning Heller ikke økonomisk vil firmaet lide tab, for de får erstatning af den danske stat for det arbejde, de har udført, og det de går glip af. Parterne forhandler endnu om det endelige beløb, men Kulturministeriet har anslået, at staten skal betale cirka 180 millioner for at skrotte projektet. De 180 millioner er imidlertid kun en brøkdel af, hvad Rigsarkivet i Ørestaden var budgetteret til at koste. I den danske debat har det været et faktum, at arkitekturen var for kompliceret og derfor for dyr. Men det afviser David Cook. Urealistisk lavt budget Budgettet voksede uomtvisteligt støt, siden 1996 da Behnisch vandt konkurrencen. Men ifølge David Cook skyldes de voksende udgifter ikke den moderne komplicerede arkitektur eller rod i regnskaberne. De fleste af de ekstra udgifter lå hos bygherren. I første omgang var det budget, Kulturministeriet havde lagt frem ved arkitektkonkurrencen i 1996 urealistisk lavt, mener projektlederen. »Efter et års arbejde havde vi en udgiftsanalyse klar, som viste, at byggeriet ville blive dyrere end det oprindelige budget. Og bygherren godkendte det nye budget på 950 millioner kroner«, siger han. For de penge fik staten et mindre Rigsarkiv end planlagt. I stedet for at have plads til nye arkivalier helt til 2025, var bygningen nu kun stor nok til at dække pladsbehovet frem til 2014. Mere var der ikke råd til. 'En umulig situation' Men det var der ikke røre om, fortæller David Cook. Arkitektfirmaet havde nemlig tegnet en udbygningsplan, så byggeriet de næste 10-15 år kunne udvides, når man fik penge til det. »Det er ikke ualmindeligt, at et konkurrencebudget er for lavt. Man forventer nærmest, at byggeriet bliver dyrere«, forklarer David Cook, som mener, at bygherren skal passe på med at offentliggøre et budget for tidligt. »Man sætter sig i en umulig situation, hvor det for offentligheden ser ud som om, man ikke kan styre budgettet, selv om det måske udelukkende skyldes, at det oprindelige budget var for snævert«. David Cook mener, at det samme kunne være sket med byggeplanerne for Rigsarkivet i Odense. Man angav en pris, men den kunne meget vel være blevet højere, hvis bygherren var nået videre og havde kendt flere detaljer. Renter til staten Fra de 950 millioner, Behnisch, Behnisch & Partners regnede med at bygge for, er der stadig lang vej til det budget på cirka 1,7 mia. kroner, som blev offentliggjort, da byggeriet blev stoppet. Og den margin, har ifølge David Cook, ikke noget med selve byggeriet at gøre. Han insisterer på, at arkitektfirmaet kunne have holdt sig inden for den ramme, som blev godkendt. »Vi holdt vores budget, men alle udgifter udenom - til lån, flytning, drift og rådgivning - havde vi ikke indsigt i. Det er helt normalt, for det er ikke vores, men bygherrens ansvar«, siger projektlederen. Og i et aktstykke fremlagt for Finansudvalget i juli 2001 fremgår det, at han langt hen ad vejen har ret. Regnestykket ser sådan ud, at med almindelige prisreguleringer koster selve Behnischs byggeri 1,1 mia. kroner. Dertil kommer købet af grunden på rundt regnet 0,2 mia. Altså et budget på 1,3 mia. kroner, hvilket også er udgiften på finansloven for 2000. Dertil kommer udgifter til en reform staten gennemførte de år, som skulle effektivisere offentligt nybyggeri. Ved at skabe en situation, der ligner markedsvilkår vil staten gøre de offentlige bygherrer bevidste om omkostningerne. Lån til byggeriet hos staten Reformen betyder ikke kun, at Slots- og Ejendomsstyrelsen overtog opgaven som bygherre fra Kulturministeriet. Den betyder også, at der skal optages lån til byggeriet hos staten. Men optager man lån, løber der renter på. Og da reformen også fører til ekstra udgifter til bygherreforsikring, skatter og afgifter, bliver den samlede pris for reformen 0,3 mia. I alt et budget på 1,6 mia. kroner. Indtil nu skyldes budgetstigningerne altså, som projektlederen siger, ikke byggeriet, men prisregulering, køb af grund og ændret finansieringsform. Men bygherren Slots- og Ejendomsstyrelsen frygter flere ekstra omkostninger på baggrund af tal fra styrelsens rådgivende ingeniørfirma, som advarer om, at byggeriet vil blive dyrere og tage længere tid end planlagt, hvilket igen vil føre til flere renter på lånene. Ekstraudgift i alt 300 millioner. Usikre beregninger Flere steder i notatet til Finansudvalget står der, at det rådgivende ingeniørfirmas beregninger er usikre. Der er ikke erfaring med at bygge så moderne arkitektur i Danmark, så det er svært at finde noget at lave beregningerne efter. Behnisch, Behnisch & Partner er lodret uenige i beregningerne, som det også fremgår af aktstykket. Der er altså strid om, hvorvidt byggeriet vil blive de 300 millioner dyrere. Efter licitationen fortsætter uenigheden. Slots- og Ejendomsstyrelsen mener, at byggeriet vil blive endnu 90 mio. kroner dyrere, en udlægning Behnisch er imod. »Det budget, vi fik godkendt efter forprojekteringen, holdt hele vejen. Faktisk så det ud til, at vi kunne bygge lidt billigere efter licitationen«, siger David Cook. Meget kan tyde på, at myndighederne faktisk senere hæftede sig ved uenigheden og ved den usikkerhed, det rådgivende ingeniørfirma understregede i deres vurdering. I hvert fald kan den budgetoverskridelse på de knap 0,3 mia. kroner, ingeniørerne forudsagde, ikke være regnet med i det budget på cirka 1,7 mia. kroner, som kulturministeren henviste til i januar i år, da han skrottede projektet. Fair nok Striden fortsætter, når David Cook taler om det, sagen faktisk drejer sig om: Arkivalierne. Som kulturminister Brian Mikkelsen, sikkert til sin fortrydelse, fik kaldt 'gulnede papirer'. En af grundene til at skrotte byggeprojektet var, at magasin-løsningen i Behnischs projekt, ifølge kulturministeren, var forældet. Ministeren mener, at den mest moderne måde at opmagasinere er i såkaldte højreoler, hvor arkivalierne er pakket i kasser, og hvor arkivaren må søge elektronisk for at finde ud af, hvor et bestemt dokument er. 'Intet gik galt' Løsningen i Behnischs rigsarkiv er almindelige reoler, hvor arkivaren fysisk kan gå rundt og kigge i arkivalierne, uden en præcis søgning. Men hvad gik galt, når en bygning kan blive forældet på så få år? »Intet gik galt. Helt fremme i september 2001 fik vi godkendt den magasinering, der var planlagt. Og systemet er godt, det bruges i arkiver i hele verden, også nye arkiver. Vi havde undervejs diskuteret højreol-magasinering, men det blev frarådet af brugeren (Rigsarkivet, red.). Det var dyrt og passede dårligt til de skrøbelige arkivalier«, siger David Cook. Han mener ikke, at regeringens beslutning handler om, hvordan arkivalierne skal opbevares eller om overskridelser i budgettet. Det var snarere vor tids byggekonge, der ændrede kurs. »Det var et skift i regeringens ønsker, og det er fair nok. Men det er ikke budgettets eller magasineringens skyld. Det var regeringen, der skiftede mening og måske blev de, som andre offentlige bygherrer, bange for at bære ansvar for et stort bygningsværk«.