Ib Markwarth er død

Lyt til artiklen

Både dansk dokumentarfilm og den danske debat i bredere forstand mistede en af sine mest markante profiler, da filminstruktøren Ib Makwarth uden forudgående sygdom mandag døde af en blodprop i hjertet, 64 år. Han havde en meget stor produktion af kort- og dokumentarfilm bag sig, men begyndte egentlig som lydmand på 1950'ernes danske film - foruden en stribe lystspil også det hjemlige forsøg på international spænding, 'Syd for Tana River'. Kritisk syn Men sit kritiske syn på mange samfundsforhold udfoldede han efter årene som politisk aktivist i 60'erne især som selvstændig filminstruktør. Han blev én af de mest kendte kortfilminstruktører i sin generation. Karakteristisk er det, at hans navn hos de fleste straks fremkalder erindring om, hvilke emner han tog op i sine film: rockerne, bådflygtningene, bladstrejken i Det Berlingske Officin. Netop filmen 'De 141 dage', som Makwarth lavede i samarbejde med B.T.-klubbens medarbejdere under strejken i 1977, dannede året efter afsæt for dannelsen af hans eget filmselskab, Telefilm. Hells Angels og bønder Hans film om Hells Angels var med til at få offentligheden til at fokusere på problemerne omkring rockerne og spirende dansk bandekriminalitet. Så at sige i den anden ende af narkoomsætningen filmede han stofmisbrugernes liv i 'Vi anklager', såvel som alkoholikernes, vagabondernes og sigøjnernes i andre film. Men også den ganske almindelige, måske endda kernesunde vestjyske families liv som 'Bønder', som en titel fra 1990 slet og ret hed. Omtrent fra samme egn som landsbyen 'Lindknud', der lagde titel og dagligliv til hans kortfilm fra 1995, for nylig vist i tv. Beslægtet med Wallraff Med sin journalistiske nysgerrighed - der også resulterede i flittig produktion af debatindlæg til den trykte presse - og en fintmærkende retsbevidsthed følte Ib Makwarth sig utvivlsomt beslægtet med den vesttyske journalist Günter Wallraff, som han i 1993 filmede nogle portrætsamtaler med. Filmen 'Barbarossa og den danske grundlov' belyser interneringen af danske kommunister under krigen. Også internationalt var han optaget af sociale trusler og udsatte grupper, som da han med sin film om de vietnamesiske bådflygtninge gjorde et geografisk fjernt problem uhyre nærværende for danskerne. Han filmede forholdene i det Uganda, der lå tilbage efter Idi Amin, i Castros Cuba og i Cambodja efter Pol Pot. Den første modtager af LO-prisen Ib Makwarth var aldrig sen til at kritisere magtmisbrug eller pamperi, også i Socialdemokratiet, men han omtalte med stolthed sig selv som den første modtager af LO-prisen. Men selv om flere af hans film - og alle hans skriftlige debatindlæg - havde en skarp polemisk drejning, var han også dybt optaget af dokumentarfilmens kunstneriske udtryksmuligheder. For to år siden blev hans film 'Pigen fra Oradour' - om SS-massakren på den sydvestfranske landsby i 1944 - hædret med den danske Robertfilmpris som årets bedste kortfilm.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her